Proteinstoffet tau i hjernen er en stærk markør for kognitiv svækkelse og demens. Tau-PET-skanning er derfor en metode, der tegner meget lovende for visualiseringen af Alzheimer i hjernen.

Men er det virkelig Alzheimer, vi ser på billedet ovenover?

Ja, det er det, mener en gruppe forskere fra henholdsvis Universitetet i Lund og Skånes Universitetssygehus.

De er sikre i deres sag, fordi de var i stand til at sammenligne et billede af en mands hjerne, taget ved hjælp af den nye metode, med den samme mands hjerne efter hans død.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Brain.

LÆS OGSÅ: Spyt kan afsløre demens​

Tau-PET kan føre til bedre lægemidler mod Alzheimer

Tau-proteinstoffet spiller en vigtig rolle i hjernen. Det transporterer forskellige stoffer mellem vores hjernecellerne. 

Men personer, der er ramt af Alzheimer, har et højt niveau af proteinet, hvilket fører til en ophobning af tau i hjernecellerne og til sidst celledød.

I et amerikanske studie, blev det fastslået, at jo mere tau-protein forskere så på skanningsbillederne, desto større problemer havde personen med at svare korrekt i hukommelses- og opmærksomhedstests (se skanningsbillederne nedenfor).

»Tau-PET kan forbedre diagnostikken, men frem for alt kan denne skanningsmetode få stor betydning for udviklingen af nye lægemidler mod Alzheimer,« forklarer Ruben Smith, forsker ved Lunds Universitet, i en pressemeddelse fra universitetet.

I dag findes der en række nye lægemidler, som, forskerne håber, vil være i stand til at svække ophobningen af tau-proteiner i visse dele hjernen.

Med den nye skanningsmetode bliver det muligt for demensforskerne at studere på nært hold, hvilken effekt lægemidlerne har på hjernen.

Kort sagt, kan de ved hjælp af skanningsbillederne løbende se, hvor effektive lægemidlerne er. 

LÆS OGSÅ: Sådan reducerer du risikoen for demens

Disse tau-PET-billeder blev offentliggjort af demensforskere ved Washington University i St. Louis, Missouri tidligere på året. De øverste billeder viser meget lidt tau-protein i testede, raske mennesker. De nederste billeder viser tau-proteinstoffer i hjernen hos patienter, der har milde symptomer på demens. (Foto: Washington University, St. Louis)

Kun én enkelt person danner grundlag for studiet

Det nye studie er dog udført med blot ét eneste menneske.

»Ét enkelt tilfælde forekommer måske som et meget lille grundlag for et studie. Men eftersom der i én og samme hjerne findes områder med meget ophobet tau og områder med mindre tau, så er det nok med én enkelt person for at fastslå, at skanningsmetoden fungerer,« mener Oskar Hansson, der også er forsker ved Universitetet i Lund.

LÆS OGSÅ: Alzheimer kan være smitsomt

Tau kan være svaret på demens-mysterium

To proteiner – tau og amyloid – er i fokus for forståelsen af, hvad der sker i hjernen ved Alzheimer.

Demensforskere verden over debatterer, hvorvidt det er en ophobning af amyloid eller tau, man skal lede efter for at diagnosticere Alzheimer. 

Den diskussion kan du læse mere om i denne artikel i tidsskriftet Science.

Ved hjælp af PET-skanninger er det flere gange blevet slået fast, at Alzheimer-patienter har en langt større ophobning af beta-amyloide plaques mellem neuronerne end raske mennesker.

Samtidigt er demensforskerne blevet stillet over for et mysterium, som de indtil videre ikke kan svare på: Mange obduktioner har nemlig vist, at 30 procent af afdøde mennesker, som ikke viste nogen som helst tegn på demens, levede med hjerner, der var 'propfulde' af amyloid.

Det har fået flere demensforskere til at se i retning af tau-proteinet i deres søgen efter skurken - eller i hvert fald en medsammensvoren -  hvis hjernen ikke fungerer, som den skal, og en person bliver ramt af demens.

LÆS OGSÅ: Dansk topforsker opdager mulig årsag til Alzheimer

Begge proteiner har en effekt

Måske er det ophobningen af amyloid- og tau-proteiner, der i fællesskab fører til den dramatiske svækkelse af hjernen blandt personer ramt af Alzheimer eller andre demenssygdomme.

Beau Ances, neurolog ved Washington University i St. Louis, USA, antyder ifølge sciencemag.org, at hjernen på forskellige måder er i stand til at kompensere for den svækkelse, som amyloid-proteinet påfører.

Men hvis hjernen i tillæg oplever en ophobning af tau-proteiner, 'skubbes vi ud over kanten' og bliver demente.

En række store studier, som ser på ophobningen af både amyloid- og tau-proteinet, er nu blevet iværksat.

Demensforskerne har en drøm om, at vi med enkelt hjerneskanning om nogle år skal kunne slå fast, hvilken behandling vi har behov for, hvis vi rammes af Alzheimer eller andre former for demens.

©forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark