Sådan reagerer bedstemødres hjerner, når de ser billeder af deres børnebørn
Bedstemødre Børnebørn hjernen relation

Der er forskel på, hvad der sker i bedstemødres hjerne, når de ser et billede af deres børnebørn, alt efter om barnebarnet er lille eller voksen, lyder det ifølge et nyt amerikansk studie. (Foto: Shutterstock).

Der er forskel på, hvad der sker i bedstemødres hjerne, når de ser et billede af deres børnebørn, alt efter om barnebarnet er lille eller voksen, lyder det ifølge et nyt amerikansk studie. (Foto: Shutterstock).

Kilde: 
18 november 2021

Når bedstemødre får lov til at holde deres barnebarn i favnen for første gang, bliver der i mange tilfælde dannet et ubrydeligt bånd mellem de to.

Den ældre generation ser den yngre generation vokse op, og ser dem udvikle sig fra at være barn til at blive voksen.

Nu har forskere for første gang nogensinde skannet en række bedstemødres hjerner, mens de så på billeder af deres børnebørn, for at undersøge, hvad der sker neurologisk.

Det skriver Medical Xpress på baggrund af en pressemeddelelse fra Emory University i Atlanta, USA.

»Hvad der virkelig springer os i øjnene ud fra vores data, er, at de områder, der bliver aktiveret, er forbundet med emotionel empati,« siger James Rilling, der er professor i antropologi ved Emory University og hovedforfatter bag studiet, ifølge pressemeddelelsen og fortsætter:

»Det peger på, at bedsteforældrene er tilbøjelige til at føle, hvad deres børnebørn føler, når de interagerer med dem. Hvis barnebarnet smiler, føler de barnets glæde. Hvis barnebarnet græder, deler de barnets smerte og ubehag.«

Anderledes er følelsesregistrene, når bedstemødre ser billeder af deres børnebørn som voksne, lyder det ifølge forskerne.

I dette tilfælde viser bedstemødrene en større aktivitet i den del af hjernen, der er associeret med kognitiv empati.

Dette indikerer, at bedstemødrene i højere grad forsøger at forstå, hvad deres voksne barnebarn tænker eller og føler samt hvorfor, men ikke lige så høj grad med et følelsesmæssigt synspunkt, som da de var børn.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.