Sådan kommer du talgknopper til livs
Nogle talgknopper skyldes genetik, andre alder, og alle er lige harmløse. Men hvis de generer dig, har videnskaben heldigvis et par råd til at holde dem nede.

Videoen kigger nærmere på, hvad 'talgknopper' egentlig dækker over, hvorfor de opstår, og hvad du kan gøre ved dem. (Video: Skønhedslaboratoriet / Videnskab.dk)

Videoen kigger nærmere på, hvad 'talgknopper' egentlig dækker over, hvorfor de opstår, og hvad du kan gøre ved dem. (Video: Skønhedslaboratoriet / Videnskab.dk)

Huden kan lave mange krumspring for at irritere sin ejer.

Ét af dem er, hvad vi i daglig tale kalder for talgknopper, og som teknisk set dækker over en hel række af syndromer, der har med talg også kaldet hudfedt at gøre.

I dette afsnit af Videnskab.dk's YouTube-kanal Skønhedslaboratoriet kigger vi med hjælp fra et hold forskere nærmere på tre almindelige typer af knopper, som rigtig mange af os lægger krop til:

  1. Keratosis pilaris: Små knopper på ben og arme, som opstår ved, at døde hudceller ophober sig i hudens porer og stopper dem til. De har i lægevidenskabelige brilleglas ikke noget med talgknopper at gøre, men mange af os forbinder dem alligevel med talgknopper.

  2. Hudorme: De små, hvide, hudfarvede eller sorte knopper, man kan få i ansigtet, fordi der ophober sig talg i hudens porer. Se Skønhedslaboratoriets særskilte video om hudorme her.

  3. Milier: Små, væskefyldte blærer som indeholder døde hudceller. De opstår typisk omkring øjnene og som følge af en betændelsestilstand.

    Skønhed og kemi på YouTube

    Skønhedslaboratoriet er Videnskab.dk's YouTube-kanal om skønhed og videnskab.

    Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

    Kanalen er en del af et større projekt, YouKnowHow, som er støttet af Nordea-fonden.

Fugt og eksfoliering er nogle af løsningerne

Og hvad kan du så gøre ved de tre pestilenser?

Fugt, eksfoliering og blødgørende ingredienser er iblandt de gode råd, som du kan blive klogere på i videoen.

Videoens information kommer fra Michael Heidenheim, klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet; Flemming Andersen, overlæge og forsker ved ambulatorium for køns- og hudsygdomme, Odense Universitetshospital og Jacob Pontoppidan Thyssen, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk