Så let kan et af de sidste våben mod MRSA fejle
Multiresistente stafylokokker kan udvikle midlertidig tolerance over for et meget anvendt antibiotikum, hvis patienten i forvejen er blevet behandlet for andre infektioner. Det viser ny dansk forskning.

Forskning viser, at MRSA-behandling kan fejle, hvis patienten er blevet behandlet for en anden infektion umiddelbart inden behandlingen af MRSA. (Foto: Shutterstock)

Forskning viser, at MRSA-behandling kan fejle, hvis patienten er blevet behandlet for en anden infektion umiddelbart inden behandlingen af MRSA. (Foto: Shutterstock)

MRSA (Methicillin-Resistant Staphylococcus Aureus) er på vej frem med flere og flere tilfælde verden over.

I dag er antibiotikummet vancomycin et af de eneste tilbageværende våben, som lægerne har i kampen mod bakterien.

Nu viser ny dansk forskning dog, at behandling af MRSA-infektioner med vancomycin ikke er så ligetil som hidtil antaget.

Hvis patienter er blevet behandlet med et andet antibiotikum, kaldet colistin, kan bakterier i kroppen nemlig være blevet tolerant over for vancomycin, og så kan behandlingen muligvis slå fejl.

»Vancomycin er ikke et voldsomt godt antibiotikum, men det er det foretrukne til at behandle MRSA med, fordi så mange andre antibiotika fejler. Vores forskning viser, at behandling med andre antibiotika, inden en behandling med vancomycin, kan gøre MRSA tolerant over for vancomycin, så antibiotikummet fejler. Det kan have fatale konsekvenser,« fortæller professor Hanne Ingmer fra Sektion for Fødevaresikkerhed og Zoonoser på Københavns Universitet.

Det nye forskningsresultat er for nyligt offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift mBio.

MRSA: Forskel på tolerance og resistens

Der er forskel på, om bakterier er resistente, eller om de er tolerante.

Er bakterierne resistente, har de foretaget én eller flere genetiske ændringer i deres genom, som medfører, at et givent antibiotikum ikke bider på dem. Det gælder blandt andet MRSA over for antibiotikummet methicillin og en lang række lignende antibiotika.

Er bakterierne til gengæld tolerante, betyder det, at de har foretaget nogle ikke-genetiske ændringer i cellerne, som gør, at de kan tåle højere koncentrationer af antibiotikummet end normalt. Ændringerne kan blandt andet være mere robuste cellevægge, der gør, at antibiotikummet ikke kan trænge ind og ødelægge bakterierne.

Forskellen på de to har stor klinisk relevans, da standardundersøgelser for MRSA viser, om bakterierne er resistente, men ikke om de er tolerante. De tolerante bakterier kan på den måde snige sig under lægernes radar.

»Det betyder, at nogle MRSA-infektioner kan være tolerante over for vancomycin, uden at lægerne ved det. De kan ikke se det i de genetiske tests. Her vil det ligne bakterier, der er følsomme over for vancomycin. Det betyder også, at behandlingen at MRSA ikke virker, og så bliver det et problem,« forklarer Hanne Ingmer.

MRSA-behandling øger tolerance 

I forskningen, der er udført i samarbejde med Stanford University har postdoc Jakob Haaber og ph.d.-studerende Cathrine Friberg fra Hanne Ingmers forskningsgruppe undersøgt, hvad der sker, når bakterier bliver udsat for små doser af forskellige antibiotika inden en behandling med en dødelig dosis af vancomycin.

Fakta

Vancomycin benyttes ofte til at behandle MRSA. Desuden benyttes antibiotikummet til at behandle infektioner i tyktarmen, der ofte opstår på grund af antibiotikabehandlinger med bredspektrede antibiotika.

Colistin er et antibiotikum, der benyttes mod bakterier som Escherichia cole (colibakterie-infektioner), Klebsiella pneumonia (lungeinfektioner) og Pseudomonas aeruginosa (infektioner i lungerne på patienter med cystisk fibrose). Det benyttes desuden i stigende grad til at bekæmpe infektioner med multiresistente stammer af de førnævnte bakterier, de såkaldte ESBL-stammer.

Forsøget modsvarer, at en person bliver behandlet for først én infektion for kort tid efter at bliver behandlet for en anden. Scenariet ses ofte blandt personer, der er meget syge, og her kan rester af den første behandling have indflydelse på, hvordan bakterierne i den anden infektion tager imod behandlingen med vancomycin.

Resultaterne viste, at antibiotikummet colistin, der benyttes til at behandle eksempelvis colibakterieinfektioner, øger stafylokokkers tolerance over for vancomycin, så de ikke dør af den ellers dødelige dosis.

Ved at studere bakterierne både genetisk og under mikroskop kunne forskerne se, at bakteriernes cellevægge blev mere robuste af colistin, og at de på den måde modvirker vancomycin.

»Det er en helt naturlig reaktion i naturen, at bakterier tilpasser sig giftstoffer i omgivelserne ved at ændre på forskellige proteiner i cellen. Det gør de uden at lave genetiske ændringer. Men tilpasningerne betyder desværre i det her tilfælde, at bakterierne også bliver tolerante over for vancomycin, hvilket er rigtig skidt, når vi taler om behandling af MRSA,« siger Hanne Ingmer.

Kan forklare, hvorfor behandling kan slå fejl

Hanne Ingmer mener, at hendes nye forskning har stor klinisk relevans.

Blandt andet kan det være med til at forklare, hvorfor nogle patienter ikke reagerer som ventet på en behandling med vancomycin, når de har en infektion med MRSA.

Forsøgene viste også, at andre kombinationer af antibiotika kan give denne form for antibiotika-tolerance og dermed, at det ikke kun er colistins negative effekt på vanconmycin-tolerance, vi skal være på vagt over for.

Derfor kalder forskningen ifølge Hanne Ingmer også på nye testmetoder til generelt at undersøge, om bakterier ikke bare er resistente, men om de kan være tolerante også.

»Vi skal have lavet nogle nye testmetoder, der gør, at vi kan finde ud af, om bakterierne har fået ændret på deres biokemi, så de ikke tager så godt imod de stoffer, vi behandler dem med. Hvis det viser sig i testene, at bakterierne er tolerante over for antibiotikummet, kan det være, at lægerne skal ændre dosis eller hyppigheden af behandlingen,« siger Hanne Ingmer. 

Gælder måske kun i laboratorium

Professor og forskningsleder ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet, Frank Møller Aarestrup, har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det.

Frank Møller Aarestrup har selv lavet lignende forskning, så han synes, at det er interessant, men han mener også, at resultatet først skal eftervises uden for laboratoriet, før det endelig kan verificeres, om det er klinisk relevant.

»Det er utroligt spændende, at et antibiotikum kan give tolerance over for et andet helt ubeslægtet antibiotikum, hvilket også er vist i tidligere studier. Nu er der som angivet i artiklen tale om ganske små forskelle, og den inducerede tolerancen er kun midlertidig. Det næste skridt må være at vise, om det har relevans under naturlige forhold, for eksempel i forbindelse med behandling af mennesker og udvikling af resistens, eller om der er tale om et interessant laboratoriefænomen,« siger Frank Møller Aarestrup.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk