Så alvorlige bivirkninger kan smertestillende medicin have
Udbredt smertelindrende medicin giver betydeligt større risiko for at dø i forbindelse med et slagtilfælde, viser ny dansk forskning. Man skal vælge smertestillende medicin med stor omhu, mener forskere.

Smertestillende medicin er ikke bare en velsignelse. Pillerne kan også komme med alvorlige bivirkninger, viser ny dansk forskning. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-207339589/stock-photo-woman-suffering-fr... target="_blank">Shutterstock</a>)

Flere undersøgelser peger på, at smertestillende piller kan have alvorlige bivirkninger.

Nu viser en ny dansk undersøgelse, lavet på over 100.000 danske patienter, at en type smertelindrende medicin, der kaldes COX-2-hæmmere, giver betydeligt større risiko for at dø ved et slagtilfælde - det vil sige en blødning eller en blodprop i hjernen.

Den receptpligtige medicin er meget udbredt og gives især til gigtpatienter, men bliver også brugt mod migræne, menstruationssmerter og til sportsfolk med skader eller overbelastning.

»Vores resultater viser, at man sammen med sin læge skal vælge smertelindrende medicin med omhu. Det er især vigtigt, at personer med øget risiko for slagtilfælde, ikke får udskrevet COX-2-hæmmere, hvis der er andre muligheder. Det er for eksempel rygere, overvægtige og folk med sukkersyge, der skal passe på,« siger Christian Fynbo Christiansen, læge og lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Han er medforfatter til forskningsartiklen, der lige er blevet udgivet i tidsskriftet Neurology.

Undgå smertestillende, hvis du kan

Man bør helt undgå COX-2-hæmmere, hvis man kan, mener professor Gunnar Gislason. 

Fakta

COX-2-hæmmere er en form for NSAID (Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs), der sænker betændelsestilstande i kroppen.

NSAID-piller bruges til behandling af en lang række sygdomme, herunder typisk leddegigt, knoglehindebetændelse, muskel- og senebetændelse. Pillerne bruges også mod smerter ved slidgigt, menstruationssmerter, samt ved feber og migræne.

NSAID-piller har forskellige virkninger og bivirkninger, så ikke alle NSAID-piller har samme virkninger som COX-2-hæmmere.

De fleste NSAID-piller er receptpligtige, men enkelte sælges uden, for eksempel Ibuprofen.

Kilde: Sundhed.dk

»COX-2-hæmmere gør smerten udholdelig for mange folk med for eksempel gigt. Som gigtpatient kan man ikke bare stoppe med at tage smertestillende. Men man skal sørge for at vælge smertestillende medicin med stor forsigtighed og vælge den laveste dosis muligt. Det skal selvfølgelig gøres i samarbejde med den læge, man ser,« siger Gunnar Gislason, professor i hjertesygdomme og overlæge på Hjertemedicinsk afdeling ved Gentofte Hospital. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen.

COX-2-hæmmere købes under navne som Voltaren og Todalac. COX-2-præparatet, Vioxx, er allerede blevet fjernet fra markedet, da det øgede risikoen for blodprop og slagtilfælde.

Større risiko for at dø

I undersøgelsen kiggede det danske forskerhold på 100.243 danske patienter, der var indlagt på grund af et slagtilfælde forårsaget af en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Samtidig så forskerne på, hvor mange af patienterne, der overlevede i 30 dage efter, og hvilken type smertestillende medicin de havde taget op til slagtilfældet.  

Resultatet viste, at:

  • Patienter, der tog de smertestillende COX-2-hæmmere, havde 19 procent større risiko for at dø i forbindelse med et slagtilfælde sammenlignet med patienter, der ikke tog smertestillende.
     
  • De patienter, der for nylig havde startet med at tage COX-2-hæmmere, havde hele 42 procent større risiko for at dø ved et slagtilfælde.
     
  • Især ældre typer af COX-2-medicin var forbundet med øget risiko for at dø ved et slagtilfælde.
     
  • De patienter, der på et tidspunkt havde taget COX-2-hæmmere, men var stoppet igen, havde ingen øget risiko for at dø ved et slagtilfælde.

Man er altså særligt udsat for at dø i forbindelse et slagtilfælde, når man lige er startet på de smertestillende COX-2-hæmmere, konstaterer Christian Fynbo Christiansen.

»Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige med sikkerhed, hvorfor det forholder sig sådan. Det er muligvis, fordi man i starten af en COX-2-behandling har større bivirkninger, der kan øge risikoen for at dø ved et slagtilfælde. Det er dog stadig usikkert,« siger Christian Fynbo Christiansen og påpeger samtidig, at resultatet af undersøgelsen ikke viser, om medicinen også giver øget risiko for at få et slagtilfælde.

Pas på blodtrykket

Fakta

Tidligere i år udkom en anden dansk undersøgelse, der viste, at man øger risikoen for hjertestop med 30-50 procent, hvis man spiser smertestillende gigtmedicin.

Problemet med COX-2-hæmmere og flere andre smertestillende lægemidler er, at de blandt andet hæver blodtrykket, vurderer Gunnar Gislason.

»En del smertestillende lægemidler påvirker blodtrykket, nyrens funktion og kroppens væskeudskillelse. Og de kan også påvirke blodpladerne, så det ændrer blodets tykkelse. Det er alt sammen noget, der kan øge risikoen for et slagtilfælde og alvoren af slagtilfældet,« siger Gunnar Gislason.

Meget smertestillende har alvorlige bivirkninger

Der er efterhånden rigtig meget evidens, som peger på, at meget smertestillende medicin, der også sænker betændelse i kroppen, kommer med alvorlige bivirkninger, konstaterer Gunnar Gislason.

»Alle undersøgelser, jeg har været med til at lave, peger i samme retning – nemlig at meget smertestillende medicin øger risikoen for at dø på grund af blodprop eller et slagtilfælde,« siger Gunnar Gislason.

Man kan ikke frikende nogle af præparaterne, men der er en klar forskel på dem. Derfor skal man også tænke sig om som patient og læge, mener Gunnar Gislason.

»Man bliver nødt til at tænke sig om, og som læge ikke bare udskrive det uden omtanke. Man skal også tænke i alternative behandlingsmuligheder. Det kan for eksempel være vægttab og fysioterapi og motion, der har vist sig at virke mod smerter ved gigt. Også når man har slidgigt,« siger Gunnar Gislason.

Ingen grund til panik

Man bliver nødt til at tænke sig om, og som læge ikke bare udskrive det uden omtanke. Man skal også tænke i alternative behandlingsmuligheder. Det kan for eksempel være vægttab og fysioterapi og motion, der har vist sig at virke mod smerter ved gigt. Også når man har slidgigt.

Professor Gunnar Gislason

Man skal ikke panikke, fordi man tager smertestillende, men det er noget, man med fordel kan snakke med sin læge om, vurderer Gunnar Gislason.

»Det kan være nødvendigt med smertelindrende medicin for mange, fordi smerterne er så store. Men det er da værd at overveje fordele og ulemper ved at tage medicinen,« siger han.

Christian Fynbo Christiansen synes heller ikke, folk skal smide deres medicin i panik.

»Det er altid værd at overveje fordele og ulemper, hvis man er utryg. Men jeg vil også mane til besindighed, da mange får lindrende medicin, fordi deres smerter ellers vil være ekstremt ubehagelige,« siger Christian Fynbo Christiansen og fortsætter:

»Ved hvert lægemiddel er der nogle uønskede bivirkninger, som man ikke kan gardere sig mod. Men vi kan håbe, at vi bliver bedre til at udvikle de her smertestillende lægemidler, så der er færre bivirkninger,« siger han afsluttende.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.