Rynkecremen virker faktisk
En helt almindelig, receptfri anti-rynkecreme ser ud til at give færre rynker, viser en ny undersøgelse fra Storbritannien.
virker rynkecreme faktisk

Butikkerne kan måske forvente en invasion af rynkeforskrækkede forbrugere. I hvert fald har forskning vist, at et bestemt rynkeprodukt rent faktisk virker (Illustrationsfoto: Colourbox)

Butikkerne kan måske forvente en invasion af rynkeforskrækkede forbrugere. I hvert fald har forskning vist, at et bestemt rynkeprodukt rent faktisk virker (Illustrationsfoto: Colourbox)

'Skønhed kommer indefra', plejer vi at påstå, mens vi lader som om, vi ikke bekymrer os det mindste over de nye linjer i panden. Men i 2007, da en tv-test af hudcremer antydede, at et specielt skønhedsserum faktisk virkede, kom folks sande ansigt frem i lyset.

Britiske kvinder styrtede ud af døren og stillede sig i kø klokken syv om morgenen for at få fat i sagerne. Flaskerne med 'No7 Protect & Perfect Beauty Serum' blev revet væk fra hylderne i rekordfart.

Snart stod 50.000 utålmodige fruentimmere på venteliste, og butikken 'Boots' måtte indføre 'én-pakke-per-kunde'-regler for at forhindre hamstring.

Og nu kan butikkerne måske vente sig en ny invasion af rynke-forskrækkede forbrugere. En videnskabelig test af en ny version af vidundercremen peger nemlig i retning af, at produktet faktisk holder det, producenten lover:

Det kan reducere rynker, som er forårsaget af fotoaldring - UV-skader i huden.

Reparerede rynker

Årsager til rynker

Kronologisk aldring
Dette er forandringer som sker som led i den naturlige aldringsproces. Med tiden synker enkelte hudområder lidt ind på grund af reduktion i underhudsfedtet. Samtidig mister læderhuden noget af sin elasticitet. Rynke af denne type er ikke særlige tydelige før 60-70-årsalderen.

Fotoaldring
Fotoaldring er en betegnelse for solens virkning på huden, og det er netop denne faktor som har størst betydning for udvikling af rynker i ansigtet. Især det langbølgede ultraviolette lys (UV-A) går ned i læderhuden og skader bindevævet.

Sovelinjer
Personer som altid sover på den ene side kan få sovelinjer - gerne asymmetriske linjer som går på tværs af de andre rynker.

Tyngdekraften
Tyngdekraften trækker i huden i ansigtet, således at huden efterhånden får præg af at hænge. Dette kan for eksempel dreje sig om hængende mundvige og øjenlåg.

Udtrykslinjer
Hver dag trækker ansigtsmusklerne i samme retning, gang på gang. Med tiden fører dette til udtrykslinjer. Disse optræder specielt omkring øjne og mund, hvor musklerne ligger cirkulært. Smilerynker er et resultat af denne effekt.

Kilde: Tor Langeland, Store Norske Leksikon

»Vore resultater viser, at et kommercielt tilgængeligt kosmetisk produkt kan give betydelig forbedring i tilsynekomsten af ansigtsrynker efter langtidsbrug,« siger lederen af undersøgelsen, Chris Griffith, i en pressemeddelelse.

Han og kollegaerne fra University of Manchester har testet skønhedsproduktet på 11 mænd og 49 kvinder i alderen 45 til 80 år.

De heldige prøvekaniner blev inddelt i to grupper, som begge skulle give ansigtet en daglig omgang med en creme, de fik uddelt. Det ene hold fik det nye 'No7 Protect & Perfect Intense Beauty Serum', mens resten fik en narrecreme uden anti-rynke-ingredienser.

Forsøget løb over hele 12 måneder, og ved starten vidste hverken forskerne eller deltagerne, hvem der fik hvilken variant.

Men efterhånden viste det sig altså, at 70 procent af dem, som havde brugt den ægte vare, havde fået betydeligt færre rynker sammenlignet med udviklingen hos placebo-gruppen, står der i pressemeddelelsen fra Manchester University.

Forskerne mener, at dette skyldes, at ingredienserne i 'ungdomscremen' øger produktionen af fibrillin-1.

Begrænset dokumentationMed tanke på det betydelige udvalg af rynke-reparerende mirakelcremer, som står stablet op i kosmetikbutikkerne, kan den voldsomme massehamstring af serummet i 2007 måske virke en smule overivrigt.

Faktum er imidlertid, at der findes få holdepunkter for at tro, at de gængse vidundersmøremidler virkelig gør nogen forskel, mener forskerne bag undersøgelsen som nu er publiceret i 'British Journal of Dermatology'.

»Meget få ikke-receptpliglige kosmetiske anti-aldringsprodukter har været genstand for en streng, videnskabelig test for at bevise deres effektivitet,« siger Griffith.

»Selv om receptpligtige retinoider kan have en reparerende effekt på fotoaldret hud, er der begrænset dokumentation for, at overfloden af kosmetiske anti-aldringsprodukter kan fremkalde lignende virkninger.«

Dermed indtager No7 måske i en foreløbig særstilling.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk