Rygsmerter klares bedst med akupunktur
Ny forskning viser, at akupunktur virker bedre end almindelig behandling for rygsmerter. Det samme gør snyde-akupunktur med tandstikkere.

Akupunktur - her med rigtige nåle - virker bedre end konventionel behandling mod rygsmerter, viser ny undersøgelse. (Illustrationsfoto: Colourbox)

Akupunktur - her med rigtige nåle - virker bedre end konventionel behandling mod rygsmerter, viser ny undersøgelse. (Illustrationsfoto: Colourbox)

Ondt i ryggen er - billedligt talt - noget af en hovedpine, både for samfundet og de enkeltpersoner, som rammes.

Mere end halvdelen af befolkningen kommer til at opleve rygproblemer i løbet af deres liv, og mange er utilfredse med de behandlingstilbud, de får i sundhedssystemet.

Det fører til at et betydeligt antal personer i stedet søger hjælp i det alternative, og her er akupunktur specielt populært. Tidligere forskning har også peget i retning af, at behandlingen med nåle faktisk kan hjælpe mod ondt i ryggen.

Men er det nålene som fjerner smerten?

Tandstikkere lige så effektive

Resultaterne af en ny undersøgelse kan tyde på, at det i hvert fald ikke er nødvendigt at bore hul i huden.

Efter at have sammenlignet konventionel rygsmertebehandling med to typer rigtig akupunktur, samt snydestik med tandstikkere, konkluderer forskerne, at begge typer prik i huden var mere effektive end standardtilbuddet.

De mener resultaterne kan have meget at sige for både patienterne og sundhedsvæsnet.

»For behandlere og patienter, som søger en relativ tryg og effektiv behandling for en tilstand, hvor konventionelle behandlingsformer ofte har begrænset effekt, kan forskellige typer stimuleringer af akupunkturpunkterne forekomme som et fornuftig alternativ,« skriver forskerne i deres rapport, som for nylig blev publiceret i 'Archives of Internal Medicine'.

Bedre efter et år

Forskerne arbejdede med fire grupper af patienter med rygsmerter, som alle blev behandlet for deres smerter i en periode på syv uger, hedder det i en pressemeddelelse.

Tre af grupperne gennemgik en akupunkturbehandling.

157 deltagere fik individuelt tilpasset akupunktur, 158 fik standard akupunktur mod rygsmerter og 162 fik snyde-akupunktur hvor behandleren brugte en tandstikker inde i et rør, for at give indtryk af, at nåle blev sat ind i - og fjernet fra - vigtige akupunkturpunkter. Den fjerde gruppe fik almindelig behandling mod rygsmerter.

Efter forsøget rapporterede deltagerne, hvordan tilstanden udviklede sig, og hvor plaget de var af rygproblemerne efter henholdsvis otte, 26 og 52 uger.

Resultaterne pegede i retning af, at alle formerne for prik i huden havde en god effekt.

Efter otte uger oplevede 60 procent af deltagerne i de tre akupunkturgrupper en tydelig forbedring af deres tilstand. Blandt dem som havde fået konventionel behandling oplevede kun 39 procent en bedring.

Forskellen var fortsat mærkbar efter et år. Da mærkede 59 til 65 procent i akupunkturgrupperne en bedring, sammenlignet med 50 procent i standardgruppen.

Ved ikke hvorfor

»Sammenlignet med normal behandling havde persontilpasset, standard og simuleret akupunktur lindrende og vedvarende effekter på kroniske rygsmerter,« konkluderer forskerne.

Men præcist hvorfor det ser ud til at hjælpe, er forskerne ikke helt sikre på.

»Disse resultater sætter spørgsmålstegn ved de påståede virkemekanismer i akupunkturen,« skriver de i rapporten.

»Det forbliver uklart om akupunktur, eller vores simulerede metode, giver en fysiologisk vigtig stimulering, eller repræsenterer placebo eller andre uspecificerede effekter.«

Der skal nok en del mere forskning til, før vi er kommet til bunds i denne sag.

Et af de interessante spørgsmål er for eksempel, om nåle, tandstikkere og andre stikke-redskaber også havde givet lindring, hvis de blev brugt andre steder end i akupunkturpunkterne.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk