Ryger-gen kan måske påvirke vægten hos ikke-rygere
Et nyt studie af vægtøgning hos rygere med en bestemt gen-variant har forbløffet forskerne. En uforudset effekt hos kontrolgruppen dukkede op, og den nye viden kan måske føre til ny viden om årsagerne til fedme.

Et rygergen kan påvirke vægten hos ikke rygere, viser et nyt studie. Effekten af genet er dog så lille, at resultatet langt fra er sikkert. (Foto: Colourbox)

Et rygergen kan påvirke vægten hos ikke rygere, viser et nyt studie. Effekten af genet er dog så lille, at resultatet langt fra er sikkert. (Foto: Colourbox)

Et nyt stort studie har overrasket forskerne og fået dem til at tænke over deres metoder - på trods af et meget lille, men aldeles uventet, resultat.

Forskerne undersøgte, hvordan rygning påvirkede vægten hos rygere med en bestemt genvariant, som er kædet sammen med en tendens til at ryge ekstra meget. Men helt uventet viste det sig, at genvarianten også havde betydning hos kontrolgruppen af ikke-rygere - dog på en helt anden måde.

Rygerne med genvarianten havde et mindre BMI end rygere, som ikke havde genvarianten. Men ikke-rygere havde overraskende nok en tendens til at veje mere, hvis de havde genvarianten.

Studiet fortæller altså forskerne, at 'ryge-genet' har en vægtøgende effekt hos ikke-rygere. Men endnu mere interessant viser det, at miljøfaktorer, som for eksempel rygning, kan have sløret effekter i de store befolkningsstudier, som tidligere er lavet af fedme.

»Der er indtil nu fundet cirka 100 forskellige gener, som har indflydelse på kropsvægten, alle med meget beskeden virkning, og der er lang vej igen, til vi har fuld forklaring på den kendte arvelige tilbøjelighed. Det nye studie viser, at vi måske skal gå andre veje for at finde resten, og blandt andet tage hensyn til hvilke andre forhold kroppen er udsat for. Det kunne være andre livsstilsfaktorer, som for eksempel hvad vi spiser, eller hvor meget og hvordan vi rører os, kemiske eller psykosociale miljøpåvirkninger,« siger en af medforfatterne til studiet professor, Thorkild I. A. Sørensen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, hvor han forsker i fedmens genetik.

150.000 forsøgsdeltagere blev delt op i underkategorier

Det overraskende fund bygger på en international undersøgelse af gen-data fra cirka 150.000 deltagere, heriblandt danskere. Et studie af denne størrelse kunne lade sig gøre, fordi forskerne på internationalt plan har samarbejdet om 29 individuelle kohortestudier fra forskellige steder i verden.

Deltagerne i studiet blev delt op i rygere, tidligere rygere, og folk der aldrig havde røget.

»I undersøgelsen brugte vi et særligt design, nemlig en såkaldt Mendelian Randomization analyse. Her bruger man genetiske varianter som en proxy - det vil sige en stedfortræder - for en variabel, der er associeret med sygdom. Variablen kan for eksempel være rygning,« siger Christine Dalgård og fortsætter:

Fakta

I nogle tilfælde er det ikke muligt direkte at måle et bestemt udfald. Derfor kan forskerne i stedet måle på noget, som er til stede på et tidligere tidspunkt i en årsagskæde, eller som har vist sig at være associeret med udfaldet.

For eksempel bruger forskerne måling af forhøjet blodtryk som et proxymål for hjerte-kar-sygdomme.

Kilde: Håndbog i sund formidling af Siff Malue Nielsen og Ole Nørgaard

»I vores studie brugte vi en genvariant, som får rygere til at ryge mere, og vi kunne påvise, at rygning er årsagsmæssigt forbundet med lavere BMI. Men til vores overraskelse fandt vi også, at denne genvariant øgede BMI hos de personer, som ikke røg,« siger Christine Dalgård.

Genet havde meget lille effekt

Gen-gruppen kaldes CHRNA5-A3-B4 og viste sig at have en meget lille effekt hos aldrig-rygerne, forklarer medforfatter til studiet ph.d. og lektor Christine Dalgård fra Miljømedicin på Syddansk Universitet.

»Effekten af genvarianten er så lille, at den svarer til 0,09 BMI enhed. Det vil sige, at hvis du har to lige høje aldrig-rygere, så vil personen med genvarianten veje nogle få hundrede gram mere, end personen uden den pågældende genvariant,« siger forskeren.

Hun fortæller, at genvarianten hører til i en gruppe af gener, som følges ad i et såkaldt gencluster. Denne gruppe af gener kan måske have med belønningssystemet i hjernen at gøre – det system, som bevirker, at det eksempelvis føles dejligt at spise god mad.

Men forskeren understreger, at det endnu er meget spekulativt, hvad årsagen til effekten er, og at fundet bør gentages i andre undersøgelser.

Spørgsmålet om rygning gav svaret på øget vægt

Den lille og usikre effekt var dog aldrig blevet fundet, hvis forskerne kun havde undersøgt genet og dets mulige sammenhæng med fedme.

Nøglen til at finde den lille effekt hos aldrig-rygerne var at overveje, hvilken eksponering deltagerne var blevet udsat for - altså rygning, tidligere rygning eller ikke nogen form for rygning.

Miljøfaktorer kan påvirke et menneskes sundhed både negativt og positivt. Andre miljøfaktorer kunne for eksempel være, om man havde levet af en kost med mange grøntsager, eller om man havde drukket rødvin to gange om ugen.

Fakta

Mendelian Randomization

Mendelsk randomisering er en metode, hvor man anvender viden om genvarianters funktioner til at undersøge sygdommes årssagskæder i ikke-eksperimentelle studier. Metoden blev først beskrevet af Gray og Wheatley i 1991.

De 'sunde' miljøfaktorer kan, lige så vel som de usunde, forhindre forskerne i at se effekter i de store studier, hvis forskerne ikke stiller spørgsmålstegn ved dem.

Professor: Vi kan have overset effekter i andre store studier

Professor Thorkild I. A. Sørensen siger, at det kan have haft betydning for fedmeforskningen, at forskerne sjældent tidligere har stillet spørgsmålstegn ved undergrupperne af miljøfaktorer.

»I vores jagt efter bestemte gener med indflydelse på kropsvægten, kan vi have overset en del som følge af, at deres virkninger maskeres af, at de virker forskelligt, afhængigt af hvad kroppen i øvrigt er udsat for – her tobaksrygningen,« siger professoren.

Han fortæller, at forskerne i de seneste 7-8 år har jagtet de gener, som kan ligge til grund for, at fedme er mere udbredt i nogle familier end andre.

»Det skal ses på baggrund af, at der de sidste 7-8 år har været en intens jagt på, hvilke gener der, ved at være forskellige mellem mennesker indbyrdes, skaber den velkendte tendens til for fedme at gå i nogle familier og ikke andre.«

Professor: Vanskeligt i praksis at lave bedre undersøgelser

For psykiatri og genforsker professor Ole Mors er det dog ikke så overraskende, at skjulte miljøfaktorer kan overskygge effekterne af generne i de store kohorte-undersøgelser.

»Jeg er på ingen måde overrasket. Det er teoretisk set rigtigt, at miljøfaktorer kan overskygge effekterne.  Jeg arbejder ikke selv med rygning eller fedme, men med psykiatriske lidelser, hvor man ud fra arvelighed ikke kan forklare, hvorfor nogle mennesker med genet får sygdommen, mens andre ikke får den. Og psykiatriske lidelser kan også udløses af miljøfaktorer,« siger forskeren.

Problemet er blot at skrabe datamateriale sammen, som man har mulighed for at stille spørgsmål om miljøfaktorer til.

De store gen-studier, som for eksempel rygerstudiet, bygger nemlig på samlinger af data fra andre undersøgelser. Dermed er man bundet af de spørgsmål, som andre forskere har stillet til deltagerne i de enkelte studier.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: