Røgelse kan påvirke hjernen
En helt ny type stoffer som lindrer angst og depressioner, kan have eksisteret lige foran vores næser hele tiden. Røgelse kan nemlig gå dig til hovedet

Virak eller olibanum.
(Foto: Wikimedia Commons)

Virak eller olibanum. (Foto: Wikimedia Commons)

Traditioner med dybe kulturelle og religiøse rødder kan have et biologisk grundlag, ifølge en international forskergruppe.

Religiøse ledere har længe hævdet at røgelse er godt for sjælen. Nu viser en ny undersøgelse at den velduftende harpiks også kan være god for vore hjerner.

Virak

I mange religiøse ritualer og spirituelle renselsesceremonier bliver der brugt røgelse.

Gennem historien er mange forskellige materialer blevet brugt til at fremstille røgelse.

En vigtig bestanddel i røgelse er virak - også kaldet olibanum, som er dets latinske navn. Dette er en velduftende, gummiagtig harpiks fra træer i Boswellia- familien.

Harpiksen er også blevet brugt som parfume, værn mod sygdomme eller medicin mod sår og til balsamering. I dag bruges virak meget i aromaterapi.

Ordet virak stammer fra det tyske ord 'Weihrauch', som betyder indviet eller hellig lugt. Virak er blevet brugt i tusindvis af år og er kendt fra de ældste civilisationer.

Harpiksen er en vigtig bestanddel i 'kongerøgelse' som mange i Norge tænder op under omkring juletid. I kongerøgelsen er der også flere andre planter, som kanel, lavendel, koriander og rosenblade.

Harpiks mod angst

Forskere fra blandt andet Johns Hopkins University og Hebrew University i Jerusalem har nu fundet ud af hvordan harpiksen fra Boswellia-planter aktiverer ion-kanaler i hjernen, som kan dæmpe angst og depression.

Forskerne antyder at det kan dreje sig om en helt ny klasse medikamenter.

»På trods af information fra antikke tekster, har man ikke undersøgt bestanddelene i Boswellia for psykoaktive stoffer,« siger Raphael Mechoulam, fra 'Center for research on pain' ved Hebrew University of Jerusalem. Han er en af undersøgelsens medforfattere.

»Vi opdagede at incensolacetat (incensole acetate), en bestanddel i Boswellia-harpiks, dæmpede angst og forårsagede antidepressiv-lignende opførsel når vi testede det på mus,« siger han.

Katolsk udstyr til røgelse.
(Foto: Wikimedia Commons)

Det samme stof har tidligere vist sig at have betændelsesdæmpende egenskaber.

»De fleste af vor dages tilbedere synes at antage at afbrænding af røgelse kun har en symbolsk værdi,« siger Mechoulam i en pressemeddelelse.

Varme

Hos mus som fik dette stof, opdagede forskerne at det påvirkede områder i hjernen som er knyttet til følelser, så vel som nervekredsløb som påvirkes af moderne medikamenter mod angst og depression.

Helt specifikt påvirkede stoffet et protein kaldet TRPV3 - som findes i hjernerne hos pattedyr, og er kendt for at spille en rolle for hudens evne til at føle varme. Her drejer det sig om en ion kanal som er dårligt forstået.

Mus som blev opdrættet uden dette protein, viste ingen effekt i hjernen når de fik harpiksstoffet i sig. Forskerne mener dette tyder på at TRPV3 spiller en rolle for reguleringen af følelser.

Resultaterne betyder imidlertid ikke at det udelukkende er sundt at fyre op med røgelse derhjemme.

En undersøgelse fra 2004 viste at stearinlys og afbrænding af røgelse i kirker gør, at luften kan blive 20 gange mere forurenet end ved en tungt trafikeret motorvej.

Reference:

Arieh Moussaieff, Neta Rimmerman, Tatiana Bregman, Alex Straiker, Christian C. Felder, Shai Shoham, Yoel Kashman, Susan M. Huang, Hyosang Lee, Esther Shohami, Ken Mackie, Michael J. Caterina, J. Michael Walker, Ester Fride, and Raphael Mechoulam ; Incensole acetate, an incense component, elicits psychoactivity by activating TRPV3 channels in the brain; The FASEB Journal; 20. Mai 2008; doi: 10.1096/fj.07-101865.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.