Risikoen for prostatakræft grundlægges allerede i barndommen
Kan man allerede i barndommen forudsige, hvem der vil udvikle kræft i voksenlivet? Det lyder umiddelbart usandsynligt, men ikke desto mindre tyder et nyt dansk studie på, at høje drenge er i større risiko for at udvikle prostatakræft, når de bliver voksne.

Prostata, også kaldet blærehalskirtlen på dansk, er beliggende omkring den øverste del af mandens urinrør lige nedenfor urinblæren. Kirtlen har form og størrelse som en mindre kastanje; måler cirka 2 cm i diameter of vejer omkring 25 gram. Prostata producerer blandt andet et sekret, som udgør en stor del af sædvæsken.
(Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-117587359/stock-photo-stages-of-prostate... target="_BLANK">Shutterstock</a>)

 

Drenge, som er høje i skolealderen, har en større risiko for at udvikle prostatakræft senere i livet. Dette indikeres af et nyt dansk forskningsprojekt. I Danmark rammes mere end 4200 danskere årligt af prostatakræft og omkring 27.000 mænd lever med diagnosen.

Prostatakræft er dermed den hyppigst forekommende kræftform blandt danske mænd. I de sidste årtier har der været en markant stigning i antallet af mænd, som er blevet diagnosticeret med prostatakræft i Danmark, hvilket primært er blevet tilskrevet en tidligere diagnosticering ved hjælp af screening.

Risikoen for prostatakræft øges markant med alderen og optræder sjældent hos mænd, der er yngre end 40 år. Mere end 60 % af alle mænd forventes at have "skjult" prostatakræft, når de bliver 80 år. Prostatakræft er derfor populært beskrevet som en sygdom, som man ikke dør af, men med. 

Årsager til prostatakræft

Selvom prostatakræft rammer mange mænd, så ved man kun meget lidt om årsagen til sygdommen. Faktisk er der på nuværende tidspunkt kun tre etablerede risikofaktorer; alder, etnicitet og arv/genetik, hvoraf ingen er modificerbare. En række andre faktorer har været forslået at påvirke udviklingen af prostatakræft, såsom voksen højde og kropsstørrelse samt livsstilsfaktorer (herunder kost og fysisk aktivitet), men hvorvidt disse bidrager til sygdomsopståelsen er på nuværende tidspunkt usikkert.

Starter risikoen for prostatakræft allerede i barndommen?

Fakta

Studiet er en del af en række af studier ledet af lektor Jennifer L. Baker, som undersøger, hvordan kropsstørrelse og vækst i barndommen er relateret til risikoen for kræft i voksenlivet i hendes projekt childgrowth2cancer. Projektet er finansieret af Det Europæiske Forskningsråd under Den Europæiske Unions syvende rammeprogram (FP/2007-2013) / ERC bevillingsaftale no. 281418.

Flere studier har vist, at høje mænd har en øget risiko for at få prostatakræft. Få studier har dog undersøgt, om denne sammenhæng opstår allerede i barndommen. Man ved at prostatakirtlen videreudvikles i barndommen. Samtidig udvikler prostatakræft sig relativt langsomt, før der kommer symptomer på sygdommen. Dermed er det sandsynligt, at faktorer allerede i barndommen kan påvirke den senere risiko for at få sygdommen.

På Institut for Sygdomsforebyggelse har vi netop forsøgt at indsnævre, i hvilken periode højden påvirker den senere risiko for prostatakræft. Disse resultater er for nyligt publiceret i det anerkendte tidsskrift Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention.

Til at undersøge om højden i barndommen påvirker den senere risiko for at udvikle prostatakræft blev skolebørn i alderen 7-13 år fra Københavns Skolelægejournalregister, med information om højde og vægt, inkluderet. Ved hjælp af identifikationsnumre blev børnene fulgt til voksenlivet for at se, om de udviklede prostatakræft, hvilket er registreret i det danske Cancerregister.

Studiet viste, at drenge som var høje i forhold til jævnaldrende drenge, havde en forøget risiko (ca. 13 %) for senere at få prostatakræft. Disse resultater kan sættes i perspektiv ved at sammenligne to jævnaldrende drenge, som er født i samme periode.

Julie Aarestrup er ph.d. studerende hos Institut for Sygdomsforebyggelse. Her forsker hun i hvordan børns udvikling hænger sammen med særlige kræftformer.

En 13-årig dreng, som var ~8 cm højere end en dreng med en gennemsnitlig højde (152,9 cm for drenge født i 1940-1944), vil have ca. 13 % større risiko for at få prostatakræft i voksenlivet, hvilket er gældende i alle aldre fra 40-71 år. Desuden blev det fundet, at det primært var højden i den sene barndom (dvs. 13 år), som var afgørende for risikoen for prostatakræft, og ikke en højdeændring i løbet af barndommen (dvs. fra 7 til 13 år).

 

Kan/skal vi gøre noget?

At højere drenge muligvis har en øget risiko for at udvikle prostatakræft senere hen, er ikke ensbetydende med, at man skal forsøge at påvirke børns højde. På trods af at højde er fundet at øge risikoen for diverse kræfttyper, så er en øget højde samtidig fundet at beskytte mod for eksempel hjerte-kar-sygdomme og dødelighed.

Desuden er det usandsynligt, at højde i sig selv øger risikoen for kræft. Højde er derimod en markør for diverse genetiske, miljømæssige, hormonelle og ernæringsmæssige faktorer, som påvirker væksten.

 

Blandt de første til at undersøge emnet

Forskningsprojektet og dets resultater er vigtige for at kunne forstå og afklare egentlige årsager til udviklingen af prostatakræft, da der på nuværende tidspunkt mangles viden. Eftersom studiet har præciseret, at sammenhængen mellem højde og prostatakræft eksisterer allerede i barndommen, vil det være interessant at forske i, hvilke mekanismer der ligger til grund for denne sammenhæng.

Vi er nogle af de første, som har undersøgt sammenhængen mellem børnehøjde og risikoen for prostatakræft i voksenlivet. Forskningsresultaterne understreger, at tidlige faktorer i livet kan påvirke risikoen for sygdom mange år senere.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.