Skizofreni er mere udbredt blandt folk, der er vokset op uden grønne omgivelser
»Det er vigtigt og spændende at få denne type viden, for vi forstår stadig ikke årsagerne til skizofreni,« siger en af Danmarks førende skizofreniforskere.

Der er ikke udsigt til meget grønt i centrum af København. (Foto: Shutterstock)

Der er ikke udsigt til meget grønt i centrum af København. (Foto: Shutterstock)

Blandt folk opvokset på stenbroen uden grønne omgivelser er der 50 procent flere, der har udviklet skizofreni, sammenlignet med dem der har haft mest grønne omgivelser som børn.

Det konkluderer forskere bag et nyt stort studie. Det er første gang, man finder den sammenhæng.

Selvom en 50 procents øget risiko lyder som meget, skal man bide mærke i, at skizofreni kun ramte lidt under én procent af de undersøgte. Blandt dem, der var opvokset med en lav andel af grønne omgivelser, steg tallet til én procent.

Grønt kan være en græsplæne, en skov, en kornmark – alle typer vegetation har tilsyneladende betydning.

»Vi forstår stadig ikke årsagerne til skizofreni, så jeg synes, det er rigtigt spændende og vigtigt at få denne viden,« siger professor Merete Nordentoft fra Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Kort om skizofreni

Skizofreni er karakteriseret som en psykisk sygdom.

Karakteristisk for skizofreni er, at man i varierende grad mister evnen til at skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi. Man kan for eksempel føle at andre kontrollerer eller stjæler ens tanker. Man kan høre stemmer og se ting eller mennesker, som ikke er der.

Man kan også være plaget af det forskerne og lægerne kalder negative symptomer. Det giver en ekstrem grad af initiativløshed. Man har svært ved at indgå i sociale sammenhænge og ved at tale i sætninger, andre kan forstå.

Kilde: Psykiatrifonden, ungmedskizofreni.dk

Hun forsker selv i årsager til og behandling af skizofreni og har været med til at udvikle et internationalt anerkendt tilbud til unge med skizofreni. Det kan du læse mere om i denne artikel: Skizofreni: Intensiv behandling har stor effekt.

Merete Nordentoft har ikke været med til at lave det nye studie, men har læst det og er imponeret.

»Jeg synes, det er et flot stykke arbejde,« siger hun.

Læs mere om studiets metode i boksen under artiklen.

Satellitfoto og psykiatriregistre

I studiet har forskere fra Institut for Bioscience og Center for Registerforskning på Aarhus Universitet brugt en særlig form for satellitfoto, så de kunne måle de grønne arealer meget præcist op. (Læs mere i boksen under artiklen)

Fordi planter opfanger lyset, når de laver fotosyntese, reflekteres lidt mindre af lyset tilbage, og den ændring opfanges af satellitfotografierne.

På den måde har forskerne opnået et detaljeret billede af vegetationen i Danmark fra 1985-2013.

Ved hjælp af CPR-registeret og det psykiatriske centralregister har forskerne så sammenholdt, hvor alle, som blev født fra 1985-2003, er vokset op, og om de har fået en skizofrenidiagnose.

»Vi kan se, at de, der har mindst adgang til grønt inden for et område på 210 x 210 meter fra, hvor de bor – altså ret tæt på – har størst risiko for skizofreni,« siger postdoc på Institut for Bioscience Kristine Engemann.

Hun er førsteforfatter på en artikel om studiet i det videnskabelige tidsskrift Schizophrenia Research.

skizofreni risiko øges mindre adgang til grønne områder natur

Danmarkskortet viser fordelingen af vegetation i Danmark. Jo lavere NDVI-tal (Normalized Vegetation Difference Index), jo mindre tæt vegetation er der i et område. Særligt i de største byer kan der være langt mellem den tætte vegetation. (Foto: fra artiklen i Schizophrenia Research)

Vigtig brik i skizofrenipuslespillet

Nu tænker du måske: »Det er da for langt ude! Om jeg som barn kan glo på beton og brosten eller buske og træer fra vinduet i børneværelset, kan da ikke afgøre, om jeg udvikler skizofreni.«

Nej. Det kan det selvfølgelig ikke, men:

»Fordi vi mangler så mange brikker i puslespillet til at forstå årsagerne til skizofreni, er denne viden rigtig god,« siger Merete Nordentoft.

»Når man udvikler skizofreni, skyldes det en kombination af mange faktorer, som øger risikoen og til sidst gør, at man får skizofreni. Omgivelserne er tilsyneladende en af de faktorer.«

Risiko for skizofreni
  • Omkring 40.000 danskere lever med diagnosen skizofreni.
  • Risikoen for at udvikle skizofreni i den almene befolkning er cirka 1 procent.
  • Hvis ens mor eller far har skizofreni, er ens risiko for at få sygdommen oppe på 15 procent.
  • Har begge ens forældre sygdommen, er risikoen 50 procent.
  • Misbrug øger også risikoen for at udvikle skizofreni.
  • Det samme gør traumatiske oplevelser særligt i barndommen.
  • Skizofreni har en social slagside og rammer oftere mennesker fra dårlige sociale kår.

Kilde: Merete Nordentoft og Psykiatrifonden

En del tidligere forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem det at bo i byen og at udvikle skizofreni.

Hvorfor det er sådan, ved man ikke, men måske kan det hænge sammen med manglen på grønne omgivelser i byerne.

Svært at vise årsagssammenhæng

I studiet har forskerne taget højde for andre faktorer, som øger risikoen for skizofreni – for eksempel dårlig socioøkonomisk (en kombination af sociale og økonomiske faktorer) status.

Når de gør det, er sammenhængen der stadig. Derfor er det usandsynligt, at den er tilfældig.

Men hvorfor sammenhængen er der, er svært at vide:

»Mindre studier har vist, at det at have mere grønt i lokalområdet giver mere socialt sammenhold, man kommer mere ud og bevæger sig. Det kan have en effekt på ens psykiske helbred. Måske er det en indirekte effekt af de grønne områder,« siger Kristine Engemann.

Grønne omgivelser mindsker tankemylderet

Andre studier har vist, at børns kognitive udvikling forbedres, når de kommer ud i grønne omgivelser, og at folk har mindre tendens til tankemylder, og at tankerne kører mindre i ring, når de kommer ud i naturen. Det studie kan du læse om her.

Netop tanker, som går i ring (rumination), er et af symptomerne på skizofreni.

Ifølge de to forskere er det vigtigt at vide en masse om betydningen af naturen for vores helbred.

Ikke mindst i en tid, hvor en større og større andel af Jordens befolkning bor i byer.

»Jo mere viden vi har om det, jo bedre kan vi bruge den viden til at planlægge, hvordan vores byer ser ud,« siger Kristine Engemann.

Sådan har forskerne gjort

Forskerne har kombineret satellitfoto, som viser vegetation i Danmark med oplysninger fra CPR-registeret om bopæl og fra det psykiatriske centralregister om skizofrenidiagnoser.

De har inkluderet alle danskere født fra 1985-2003 - i alt 943.027 personer.

Dem har de fulgt fra 1985-2013.

I alt 7.509 af dem har udviklet skizofreni i den periode - altså 0,8 procent.

For hver enkelt af deltagerne i studiet har forskerne set på omgivelserne i en radius af en kvadratkilometer fra deres bopæl.

Når forskerne tager højde for andre faktorer, som kan give øget risiko for skizofreni, for eksempel lav socioøkonomisk status og det at bo i byen, finder de en næsten 50 procent øget risiko for skizofreni hos dem, som har haft mindst udsigt til grønt i deres barndom inden for et område på 210 x 210 meter – altså, helt tæt på.

Selvom en 50 procents øget risiko lyder som meget, skal man stadig huske, at skizofreni kun ramte lidt under én procent af de undersøgte. Blandt dem, der var opvokset med en lav andel af grønne omgivelser, steg tallet til én procent.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.