Revolution i bekæmpelse af virusinfektioner
Forskere har udviklet et superprotein, der får syge celler i kroppen til at begå selvmord, når de smittes med virus som f.eks. influenza. Dansk forsker erklærer, at det revolutionerende protein er unikt og ”absolut har potentiale”.

Snart er det slut med at være forkølet. Forskere har splejset to proteiner sammen til et superprotein, der kan kurere alle kendte virusinfektioner, f.eks. influenza. (Foto: Colourbox)

Snart er det slut med at være forkølet. Forskere har splejset to proteiner sammen til et superprotein, der kan kurere alle kendte virusinfektioner, f.eks. influenza. (Foto: Colourbox)

I dag kan vi kurere de fleste bakterieinfektioner med penicillin. Anderledes ser det ud for virusinfektioner, som vi stadig ikke har fundet nogen endelig kur imod. Virusinfektionerne inkluderer de normale forkølelser, men også de frygtede virus som f.eks. ebola, H1N1, polio virus, hiv og dengue feber.

Nu har forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) udviklet et nyt protein, som har potentiale til at revolutionere sygdomsbehandling af virusinfektioner. Ifølge forskernes resultater, som for nyligt blev offentliggjort i det prestigefyldte videnskabelige tidskrift PLoS ONE, virker det nye protein, kaldet DRACO, på alle former for virus.

»Draco har absolut potentiale,« konstaterer professor Allan Randrup Thomsen, fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, da han læser om resultaterne.

Kroppens egne celler begår selvmord

DRACO (Double-stranded RNA Activated Caspase Oligomerizer) gør brug af kroppens eget selvmordssystem, når den skal af med virusinfektioner.

Kroppens celler har et indbygget selvmordsprogram, som aktiveres, f.eks. hvis de er på vej til at blive til  kræftceller. På den måde dør usunde celler og gør ikke større skade på hele kroppen.

Det samme system har forskerne nu fundet ud af at aktivere, når cellerne bliver inficeret med et virus.

Virus-RNA ligner ikke vores RNA

Når et virus overtager kroppens celler, danner det ofte dobbeltstrenget RNA, som er unik for virus. Mennesker har ikke dobbeltstrenget RNA, og derfor kan man, med de rette midler, finde ud af, hvilke celler der er inficerede med et virus.

DRACO-proteinet er splejset sammen af et genkendelsessted for dobbeltstrenget RNA og et domæne, der er i stand til at aktivere cellens eget selvmordsprogram.

Efter DRACO er koblet til dobbeltstrenget RNA i en inficeret celle, ændrer DRACO struktur og aktiverer cellens selvmordsprogram. Derved dør cellen, og virus evne til at brede sig standses.

»Man har splejset et protein ud af to komponenter, som allerede fandtes i det naturlige immunforsvar. Det er en unik tanke, som er opstået netop nu, fordi vores viden omkring cellernes forsvarsystemer hele tiden øges. Det er forskning, som man skal gå videre med, da det har stort potentiale,« mener Allan Randrup Thomsen.

Testet på 15 forskellige virus

DRACO er blevet testet over for 15 forskellige virus og var effektiv mod dem alle sammen. Virus i forsøget var bl.a. H1N1 (fugleinfluenza), andre almindelige influenzavirus, samt guamavirus, der er tæt belsægtet med den frygtede hantavirus og arenavirus, der er tæt beslægtet med den lige så frygtet og dødelige lassavirus, der minder om ebola. Raske celler blev ikke berørt af DRACO. 

Nu er forskernes gået i gang med at teste DRACO på endnu flere virus og har opgraderet fra celleforsøg til forsøg på mus. Forsøgene på mus viser, at DRACO ikke er skadeligt for dyrene, og at de fleste af dyrene blev kureret for deres virusinfektion.

Forskerne håber, at de snart får licens til at teste på større dyr og til sidst på mennesker.

Endnu mangler test på mennesker

Ifølge Allan Randrup Thomsen er der dog nogle aspekter, der skal tages i betragtning, inden forskerne kan kurere alle verdens virusinfektioner.

Når DRACO uskadeliggør virus, slår den samtidig cellerne ihjel. Såfremt virus har inficeret en masse celler i f.eks. et organ, kan man risikere at slå så mange celler ihjel, at organet også dør. Derfor vil  behandlingen antagelig kun være effektiv tidligt i infektionen, inden virus når at inficere for mange celler.

»Der er langt fra forsøg på indavlede mus i et laboratorium til den praktiske virkelighed. I en naturlig situation kan man ikke vide, hvor mange celler der er inficerede.«

»Før man kan behandle en patient, skal man vide, hvor langt i sygdomsforløbet patienten er. Det kræver antagelig, at vi laver kvantitative undersøgelser, som kan afsløre, hvor mange celler der er inficerede. Det er ikke noget, man har meget af i dag. Dog kan problemet løses, hvis DRACO kan indfri det lovede potentiale,« afslutter Allan Randrup Thomsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk