Rekordstort forsøg bekræfter lille effekt af kirurgiske mundbind
Forskere har testet, om mundbind reducerer coronasmitte i 600 bangladeshiske landsbyer.
mundbind effekt bangladesh rct lodtrækningsforsøg evidens masker covid-19 smitte corona virus

I et stort videnskabeligt forsøg i Bangladesh blev smitten dæmpet en lille smule, når landsbyer fik gratis mundbind. (Foto: Shutterstock) 

I et stort videnskabeligt forsøg i Bangladesh blev smitten dæmpet en lille smule, når landsbyer fik gratis mundbind. (Foto: Shutterstock) 

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Ikke peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Studiet er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Det betyder, at det ikke er blevet fagfællebedømt - altså kvalitetstjekket af forskere, som ikke selv har været med til at lave det.

Derfor er barometret rødt.

Videnskab.dk har valgt at skrive om studiet, selv om det ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, fordi forskerne allerede har fortalt om resultaterne til amerikanske medier. Desuden har de danske medier, Politiken og Ekstra Bladet, omtalt studiet.

Videnskab.dk vurderer derfor, at det er i vores læseres interesse at få en kritisk vurdering af forsøget fra forskere, som ikke selv har været involveret i studiet. 

Man kan i meget lav grad stole på konklusionerne i dette studie.

Læs mere

Næsten 350.000 indbyggere fra 600 bangladeshiske landsbyer har været med i et rekordstort videnskabeligt forsøg, som bekræfter, at det nytter en smule at bruge mundbind, når coronavirus er i omløb. 

»Det er et massivt stort studie, som finder, at kirurgiske mundbind har en effekt, omend begrænset, på smittespredningen i lokalsamfundet,« siger Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet, efter at han har læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk. 

»Når man sammenholder det med andre studier om mundbind, særligt fra Asien og USA, som også finder en effekt, så tror jeg godt, at man kan lægge påstande om, at mundbind slet ikke virker, i graven,« tilføjer han.

OBS: Studiet er ikke publiceret

Resultaterne fra forsøget i Bangladesh er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Det betyder, at de ikke er blevet fagfællebedømt - altså kvalitetstjekket - af uafhængige forskere. 

Derfor er evidensbarometret over artiklen rødt. 

Videnskab.dk vælger alligevel at skrive om studiet, for forskerne har allerede fortalt om resultaterne til Washington Post i en artikel, som er blevet videreformidlet i danske medier, blandt andet Politiken.

Videnskab.dk vurderer derfor, at det er i vores læseres interesse med en kritisk gennemgang. 

Claus Ekstrøm, der er professor i statistik, vurderer også, at studiet, som endnu ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, er et vigtigt bidrag til den samlede viden om mundbind. 

»Helt grundlæggende synes jeg ikke, der er ting, som springer mig i øjnene som problematiske ved studiet. Det er en fornuftig tilgang, de har brugt til at lave sådan en undersøgelse,« siger Claus Ekstrøm, som er professor på Københavns Universitets Afdeling for Biostatistik. 

Mundbind førte til lidt færre coronasmittede

I forsøget fra Bangladesh blev de 600 landsbyer inddelt i 2 sammenlignelige grupper. 

I 300 landsbyer fik indbyggerne gratis mundbind, jævnlige påmindelser om at bruge dem og information om, hvorfor det er vigtigt. Desuden blev rollemodeller - blandt andet en berømt cricketspiller og en imam - hyret til at sprede budskabet om at bruge mundbind. 

I de øvrige 300 landsbyer fik indbyggerne ikke gratis mundbind, og de fik hverken påmindelser eller information om effekten. 

Tiltaget fik ikke alle indbyggere til at bruge mundbind: Ifølge forskernes observationer var der i landsbyerne med gratis masker 42 procent af borgerne, der brugte dem, mens der var 13 procent, som dækkede mund og næse i de øvrige byer.

Undervejs indrapporterede indbyggere fra alle landsbyer, om de havde symptomer på COVID-19 såsom hoste, feber, hovedpine og tab af lugtesans. 

40 procent af dem, der havde haft symptomer, indvilligede desuden i at blive testet for antistoffer, så forskerne kunne se, om de virkelig havde været smittet. 

Lidt færre mundbindsbrugere med antistoffer

Efter 8 uger sammenlignede forskerne smittespredningen blandt de cirka 350.000 indbyggere i de 600 landsbyer: 

  • I landsbyerne med gratis mundbind indrapporterede 7,62 procent af indbyggerne COVID-19-symptomer.
  • I landsbyerne uden meldte 8,62 procent, at de havde haft symptomer.

Det svarer til, at der var 1.587 færre, som indrapporterede symptomer i landsbyerne med mundbind. 

  • I landsbyerne med gratis mundbind havde 0,68 procent af dem, der blev testet, antistoffer i blodet.
  • I de øvrige 300 landsbyer havde 0,76 procent antistoffer.

Det svarer til, at 103 færre indbyggere i landsbyerne med gratis mundbind blev testet positive for antistoffer.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer. Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter fokus på interventionsforskning. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Forsøget har statistisk styrke

Studiet, som er lavet af amerikanske forskere fra Yale og Stanford Universitet i USA og den bangladeshiske humanitære organisation Green Voice, føjer sig til andre, mindre forsøg, som også har fundet, at mundbind kan være med til at reducere smittespredningen i et samfund. 

Resultaterne er endnu ikke blevet publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Det betyder, at de ikke er blevet fagfællebedømt - altså kvalitetstjekket - af uafhængige forskere. 

Men den videnskabelige artikel ligger offentligt tilgængeligt på internettet, og de amerikanske forskerne har fortalt om resultaterne, blandt andet til Washington Post.

Claus Ekstrøm, som ikke har været involveret i studiet, vurderer, at forskerne har lavet et solidt forsøg med mange forsøgsdeltagere, som giver statistisk styrke. Han bemærker dog, at der i forsøget kun er en meget lille effekt af mundbind. 

»Der er en lille reduktion i smittespredningen hos dem, der bruger mundbind, men det er ikke overvældende ud fra et statistisk synspunkt. Effekten er knap nok signifikant,« siger han. 

Effekten er begrænset

Når en statistiker siger, at en målt effekt ikke er signifikant, betyder det, at den kan være tilfældig.

I studiet fra Bangladesh sniger forskellen på antallet af smittede i de 600 byer sig netop op over den grænse, forskerne har sat for, hvor høj den statistisk set skal være for ikke at være tilfældig.

En anden dansk forsker, Karsten Juhl Jørgensen, bemærker også, at studiet godt nok finder en effekt af at forsyne landsbybeboerne med mundbind, men at den er begrænset. 

»Ud fra det her studie og de andre, der er lavet, må vi nok konkludere, at effekten af mundbind i bedste fald er lille,« siger Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge dr.med. på Nordisk Cochrane Center ved Syddansk Universitet. 

»Mundbind kan derfor ikke stå alene i smittebekæmpelsen, men det kan være et godt supplement til andre tiltag, når der er et højt smittetryk,« tilføjer han.

Er mundbind årsag til mindre smitte?

Effekten af mundbind er desuden afhængig af, hvem der bruger dem, hvor og hvordan, påpeger Karsten Juhl Jørgensen. 

»Jeg vil nok være påpasselig med at lave en direkte overførsel af resultaterne fra landsbyer Bangladesh til danske forhold, hvor befolkningstætheden er anderledes, og hvor folk opfører sig anderledes,« tilføjer han. 

Karsten Juhl Jørgensen gør opmærksom på, at det i forsøget fra Bangladesh er svært at vurdere, om:

  • Mundbind i sig selv er årsag til den lavere smittespredning.

  • Eller om andre adfærdsændringer er årsagen: Måske blev landsbybeboere, der fik mundbind og information, mere opmærksomme på corona. Måske begyndte de for eksempel at vaske hænder oftere. Så kan det være håndvaskene, ikke mundbindene, der virker. 

Stofmundbind havde ingen effekt

I studiet har forskerne studeret deltagernes adfærd, og de finder faktisk, at dem, der har fået mundbind og oplysning, holdt mere afstand til hinanden, end landsbyboerne som ikke var forsynet med masker og information. 

Så man kunne få den tanke, at det er afstanden, der reducerer smittespredningen, ikke mundbind. Et lille twist i studiet taler dog for, at det er mundbind, som gør den lille forskel: 

I halvdelen af de 300 landsbyer har indbyggerne fået mundbind af stof. I den anden har de fået kirurgiske mundbind som de blå, vi kan købe i butikkerne i Danmark. De to grupper fik samme oplysningskampagne.

Laboratorieforsøg har tidligere vist, at kirurgiske mundbind virker bedre end stofbind til at bremse virus. 

Og i Bangladesh blev smittespredningen da også kun signifikant reduceret i landsbyer, hvor indbyggerne fik kirurgiske mundbind, ikke der hvor de fik mundbind af stof. 

Det tyder altså på, at det er de kirurgiske mundbind, der i sig selv har en lille effekt, ikke at folk holder mere afstand. 

»Men det er selvfølgelig klart, at effekten af mundbind er afhængig af de rammer, der er om tiltaget. Mundbindene skal være tilgængelige, og der skal laves informationskampagner, som minder folk om at bruge dem,« siger Flemming Konradsen. 

»Udfordringen er at fastholde brugen overtid og at sikre, at folk bruger mundbindene,« tilføjer han. 

Ældre fik mest ud af mundbind

I studiet fra Bangladesh måler forskerne en større effekt af mundbind hos ældre mennesker end hos unge. 

»Det kan enten skyldes, at de ældre føler sig mere udsatte og derfor oftere bruger masker. Eller det kan skyldes, at ældre får flere symptomer, og at der derfor er en tydeligere målt effekt i den gruppe,« siger Flemming Konradsen.

Mere smitte = højere effekt  

Flemming Konradsen har mere tiltro til effekten af mundbind end Karsten Juhl Jørgensen. Han gør opmærksom på, at smittespredningen i Bangladesh var relativt lav i den periode, hvor forsøget blev gennemført. 

Desuden var det ikke alle indbyggere, som brugte dem. 

»Effekten af mundbind må forventes at være betydeligt højere i perioder, hvor der er mere smitte. Og hvis flere bruger maskerne, vil effekten også stige,« siger han. 

De tre danske forskere, som har hjulpet Videnskab.dk med at vurdere kvaliteten af forskningen, er enige om, at man alene på baggrund af det pågældende studie fra Bangladesh ikke kan udlede, at mundbind med garanti virker, blandt andet fordi den målte effekt er så lav. 

Men når man føjer studiet til den øvrige forskning, der er lavet om mundbind, kan man godt sætte to streger under, at mundbind til en vis grad kan medvirke til at reducere smittespredningen i samfundet.

Hvor stor effekten af er, afhænger blandt andet af: 

  • Hvordan folk bruger mundbindene

  • Hvor meget smitten spreder sig i samfundet

  • Typen af mundbind

Læs meget mere om, hvordan du kan vurdere, om et mundbindsforsøg giver stærk evidens i artiklen Virker mundbind?: Sådan bruger du evidenspyramiden til at finde svar.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: