Urealistiske forhold i lægeuddannelsen kan koste liv
Dansk forskning viser, at hvis lægestuderende ikke bliver uddannet under realistiske forhold, forringes behandlingen, og det kan koste menneskeliv. Genoplivning skal tage den tid, det tager, siger forsker.
genoplivning, hjertelungeredning

Når unge lægestuderende skal uddannes i at lave hjertelungeredning, er det vigtigt, at det sker under tidstro forhold, viser dansk forskning. (Foto: Shutterstock)

Hvis lægestuderende ikke bliver uddannet i genoplivning under realistiske forhold i forbindelse med deres uddannelse, er risikoen for fejl meget større, når de en dag skal redde menneskeliv ude i det virkelige liv.

Det viser dansk forskning, der har været med til at sætte nye standarder i de anbefalinger, som både det europæiske og det amerikanske genoplivningsråd udstikker.

Historien kort
  • Unge læger kæmper ofte med at ramme tiden korrekt, når de skal lave hjertelungeredning.
  • Tidstro træning er derfor vigtigt, siger forsker.
  • Forskningsresultat har fået praksis ændret.

Forskningen viser, at en praksis, som man i mange lande inklusiv Danmark, har benyttet sig af gennem mange år i uddannelsen af læger, markant øger risikoen for, at lægerne ikke laver genoplivning korrekt med risiko for patienternes liv.

»Jeg har set det med mine egne øjne. Unge læger, som ikke lavede den avancerede genoplivning rigtigt, hvor de ikke fik udført hjertemassagen længe nok på patienter med hjertestop,« fortæller læge og ph.d. Kristian Krogh fra Operation og Intensiv øst ved Aarhus Universitets Hospital og fortsætter:

»Det kan koste menneskeliv, og i vores forskning kan vi se, at det hele formentlig falder tilbage på den måde, som de er blevet undervist i avanceret genoplivningsbehandling.«

Forskningen, der har resulteret i, at man på danske sygehuse har ændret praksis ved oplæring af unge læger i avanceret genoplivningsbehandling, er blandt andet udmundet i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Resuscitation.

Unge læger tjekker hjertestarter for ofte

Avanceret genoplivningsbehandling består af flere forskellige elementer, som læger skal udføre for at have de største chancer for at kunne redde liv, når en patients hjerte stopper med at slå (læs mere i boksen under artiklen).

Blandt andet skal de udføre hjertemassage i to minutter og hvert andet minut vurdere, om patienten skal have stød med en defibrillator – en hjertestarter – eller ej.

Problemet, som Kristian Krogh opdagede, var, at mange unge læger tjekkede defibrillatoren oftere end hvert andet minut, hvorved de stoppede med hjertemassagen.

Når den person, som står for den genoplivende behandling, stopper med hjertemassagen, bliver der ikke transporteret blod rundt i kroppen, og patientens chancer for succesfuld genoplivning falder.

»Jeg har selv oplevet flere gange, at en ung læge er stoppet med hjertemassagen midt i det hele for at tjekke defibrillatoren. Det er ikke godt, for al forskning viser, at det er altafgørende for at øge patientens chancer for succesfuld genoplivning at opretholde bedst mulig cirkulation med pågående hjertemassage og pause så lidt som muligt for at bruge defibrillatoren,« forklarer Kristian Krogh.

Ny dimension i simulationsbaseret træning

Martin G. Tolsgaard er læge, ph.d. og forsker i simulation og medicinsk uddannelse ved Rigshospitalet.

læger uddannelse hospital operation

I dag foregår mere undervisning på hospitalerne, hvor de studerende lærer om blandt andet operationer i realistiske opgivelser. (Foto: Shutterstock)

Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst om forskningen og synes, at det er et interessant aspekt ved genoplivningstræning, hvorvidt tidstro træning giver bedre præstationer.

Martin G. Tolsgaard fortæller, at man inden for simulationsbaseret undervisning ofte er af den opfattelse, at man kan presse store mængder træning ned på kort tid, men at Kristian Kroghs studie tyder på, at det indenfor nogle former for simuleret træning nok er bedre at lave den mere virkelighedstro i forhold til tiden.

Det, mener han, især er interessant, fordi der er gode beviser for, at det har mindre betydning, hvor virkelighedstro en simulator er i forhold til mulighederne for at kunne overføre de lærte færdigheder til praksis.

»Studiet giver således en ny dimension til diskussionen om, hvilken rolle virkelighedstro træning spiller. Set i lyset af de eksisterende studier på området, kunne det tyde på, at det har mindre betydning, hvad man træner på og i stedet større betydning, hvordan man træner,« siger Martin G. Tolsgaard.

Træning matcher ikke virkeligheden

Kristian Kroghs forskning viser, at der er en meget bestemt årsag til, at yngre læger stopper med hjertemassagen oftere, end de bør.

I deres undervisning, hvor læge og lægestuderende træner på dukker, venter de nemlig sjældent på, at der er gået to minutter, før de tjekker defibrillatoren.

I stedet fortæller en underviser dem, at der er gået to minutter, selvom der kun er gået 35 sekunder eller deromkring.

Dermed sparer man tid, så man kan gennemgå øvelsen flere gange i løbet af en dag, men det har desværre uhensigtsmæssige konsekvenser.

»Problemet er, at læger og lægestuderende tager rutinen med ud i det virkelige liv, og de mister fornemmelsen af, hvor lang tid to minutter er. Det ligger ikke på rygraden, og i stedet tjekker de defibrillatoren hver 35. sekund, som de er vant til. Man har simpelthen lært noget, som er uhensigtsmæssigt og fejlagtigt. Selvom de alle sammen udmærket ved, at de kun skal tjekke defibrillatoren hvert andet minut, gør de noget andet,« siger Kristian Krogh.

Rammer 45 sekunder forkert

I sin forskning opdelte Kristian Krogh 54 lægestuderende, som ikke tidligere havde modtaget undervisning i avanceret genoplivningsbehandling, i to grupper.

  • Den ene gruppe fik den traditionelle form for undervisning, hvor underviserne kortede tiden af for at spare tid, som de plejede at gøre.
  • Den anden gruppe blev undervist i et mere realistisk scenarie, hvor de lavede hjertemassage i fulde to minutter, inden de tjekkede defibrillatoren, som de også skal gøre i en rigtig genoplivningssituation. De studerende fik ikke at vide, hvornår der var gået to minutter. Det skulle de selv estimere, men underviserne fortalte dem, hvis der var gået for kort eller for lang tid mellem tjek af defibrillatoren.

Efter tre måneder testede Kristian Krogh de lægestuderende for at se, hvordan de to grupper klarede sig i forhold til hinanden.

Resultatet viste, at gruppen, som havde trænet med den korrekte tid, i langt højere grad var i stand til at vurdere, hvor ofte de skulle se på defibrillatoren i forhold til den gruppe, som havde trænet med kortere tid.

hjertestarter læger uddannelse

De studerende, der fik lov at øve genoplivningen med en realistisk tidsramme, ramte efterfølgende tiden langt bedre. (Foto: Shutterstock)

I gennemsnit ramte den første gruppe 13 sekunder forkert, mens den anden gruppe ramte 45 sekunder forkert.

»Det kan betyde forskellen på liv og død, om den person, der udfører den avancerede genoplivning, holder gang i blodcirkulationen hele tiden og ikke bruger tid på andre ting – eksempelvis at tjekke defibrillatoren. Derfor er det vigtigt, at man ved og er opmærksom på, hvor ofte man skal tjekke defibrillatoren, så man ikke gør det hele tiden. Vi viste, at man ved at undervise i mere virkelighedstro scenarier kan opnå, at lægerne er bedre i stand til at udføre genoplivningen korrekt,« siger Kristian Krogh.

Anden undervisning bør være realistisk

Kristian Krogh udførte sin forskning i 2012 og 2013. Studiet blev publiceret i 2014, og i 2015 ændrede det europæiske og amerikanske genoplivningsråd deres anbefalinger for undervisning i avanceret genoplivning.

»Så snart jeg opdagede det her, råbte jeg meget højt, hvilket også resulterede i, at tingene blev ændret hurtigt,« siger Kristian Krogh.

Forskeren fortæller også, at det ikke blot er ved den avancerede genoplivning, at det er en fordel at lave så virkelighedstro scenarier i undervisningen som muligt.

Det samme gælder i mange andre aspekter af undervisningen af læger og lægestuderende.

»I dag anbefaler man at træne tidstro og i så realistiske scenarier som muligt. Derfor foregår en del af undervisningen i dag også på selve sygehusene og på operationsstuerne, så de yngre læger ikke kommer til at få tillagt sig uheldige vaner, som er resultatet af, at de har trænet i omgivelser og under tidsrammer, som ikke matcher virkeligheden,« siger Kristian Krogh.

Sådan genopliver man med hjertestarter:
cpr hjertestarter drukne genoplive

Det kan være forskellen på liv og død, om læger udfører hjertelungeredningen korrekt. (Foto: Shutterstock)

Hjertelungeredning:

Ved hjertestop skal man først ringe 112, og derefter give hjertemassage og kunstigt åndedræt i forholdet 30:2. Det vil sige 30 tryk på brystet efterfulgt af 2 gange kunstigt åndedræt. Start med hjertemassage. Tryk 5-6 cm ned, 100-120 tryk/min. Skift person til hjertemassage hvert 2. min.

Stødbar rytme (med hjertestarter):

Der afgives ét stød, og der fortsættes straks med hjertelungeredning 30:2 i 2 min. Først herefter vurderes rytmen, og der tages stilling til, om rytmen fortsat er stødbar.

Ved tvivl om, hvorvidt rytmen er fin, skal der ikke afgives stød, men der fortsættes med hjertelungeredning i 2 min.

Hver cyklus består af vurdér-stød-hjertelungeredning-(medicin); de to første cykler er dog uden medicintilførsel. Medicin gives under hjertelungeredningen.

(Kilde: Dansk Råd for Genoplivning og Hjerteforeningen)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.