Når du beslutter at lade dine børn vaccinere, gør du det sikkert for at undgå de specifikke sygdomme, vaccinen er rettet mod.

Mæslingevaccinen skal beskytte mod mæslinger, kighostevaccine skal beskytte mod kighoste og poliovaccinen mod polio.

Men mange studier har indikeret, at de såkaldte 'levende' vacciner (se faktaboks) også kan forbedre børns generelle helbredstilstand: De lader simpelthen til at reducere risiko for sygdom og død i en grad, der langtfra kun kan forklares af effekten på de specifikke sygdomme, de skulle beskytte imod.

LÆS OGSÅ: Vacciner ændrer immunforsvaret

Noget tyder dog på, at det ikke er lige meget, hvornår man giver hvilke vacciner, og nu skal et nyt dansk forskningsprojekt, finansieret af Det Frie Forskningsråd, undersøge, hvilken betydning forskellige vacciner og rækkefølgen af dem kan have for effekten på danske børns generelle helbredstilstand.

»Ideen om, at levende vacciner også kan gøre immunforsvaret generelt bedre til at håndtere andre infektioner, er resultatet af en række studier primært af børn i Afrika, som tidligere er lavet af forskere fra den forskningsgruppe, jeg sidder i,« forklarer postdoc Signe Sørup fra Grundforskningsfondens Center for Vitaminer og Vacciner på Statens Serum Institut, der leder projektet.

»Her kunne man se, at dødeligheden for afrikanske børn faldt helt vildt, efter at de havde fået den levende mæslingevaccine. Det var underligt, for der var slet ikke så mange, der var døde af mæslinger året før, hvor der ikke var givet nogen mæslingevaccine.«

Levende vacciner beskytter bedst

Det var imidlertid ikke det eneste, forskerne fandt ud af i Afrika. De kunne også se, at ikke alle vacciner havde den samme bonuseffekt som mæslingevaccinen.

Man taler om, at der er to typer vacciner: På den ene side de 'levende' vacciner, som vi kender fra den vaccine for mæslinger, fåresyge og røde hunde, der er en del af det danske vaccineprogram. De indeholder sygdommens organisme i en svækket form, så man ikke bliver syg af den, men alligevel opnår den beskyttende effekt mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

På den anden side er de såkaldte 'inaktiverede' eller 'dræbte' vacciner, som vi kender fra DiTeKiPolHib-vaccinen mod blandt andet difteri, stivkrampe, kighoste og polio. Her slukker man helt for sygdommens organisme, så den ikke længere er levende.

Begge typer vacciner kan være nok så effektive over for de specifikke sygdomme, de er målrettet mod, men ifølge Signe Sørup viste studierne fra Afrika, at de ikke har den samme effekt på det generelle helbred:

»Det lader til, at det er den seneste vaccine, et barn har fået, der påvirker den generelle helbredstilstand mest, og de børn, hvis seneste vaccine havde været levende, havde mindre risiko for at blive syge og dø, end dem, hvis seneste vaccine havde været inaktiveret.«

Skal undersøge effekten af levende og inaktiverede vacciner i Danmark

Nu er der jo store forskelle på, hvilken effekt en vaccine kan forventes at have på den generelle helbredstilstand i et afrikansk lavindkomstland og i et højindkomstland som Danmark, hvor den generelle sundhed og ernæring vil være helt anderledes.

Signe Sørup leverede imidlertid allerede i sin ph.d.-afhandling fra 2014 de første indikationer på, at mønsteret i vaccinernes effekt på børns generelle helbred også kan findes i Danmark.

Ved hjælp af data fra det danske sygesikringsregister og en lang række andre danske registre kunne hun her blandt andet vise, at børn, der senest var blevet vaccineret med den levende mæslingevaccine, havde 14 procent færre hospitalsindlæggelser sammenlignet med dem, der senest var vaccineret med den inaktiverede vaccine mod blandt andet difteri, stivkrampe og kighoste.

Ændringer i vaccineprogrammet kan ændre effekt af vacciner

Fordi vaccinerne ikke har samme effekt på børnenes generelle helbred, kan ændringer i vaccineprogrammet muligvis påvirke børnenes generelle sundhed.

Siden Signe Sørups ph.d.-afhandling har man i Danmark indført en ny inaktiveret vaccine, der ved introduktionen nogle gange blev givet samtidig med den levende MFR-vaccine og derefter blev givet samtidig med den inaktiverede vaccine mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og andre sygdomme.

Det er blandt andet effekten af den, hun i det nye projekt skal undersøge ved at sammenholde vaccinationsoplysninger fra sygesikringsregisteret og oplysninger om de enkelte børns hospitalsindlæggelser og medicinforbrug.

Hypotesen i det nye studie er, at de børn, der modtog den levende MFR-vaccine efter den inaktiverede vaccine, har en lavere grad af sygelighed, end dem der modtog MFR-vaccinen før eller samtidig med den inaktiverede vaccine. (Foto: Colourbox)

»I 2007 inkluderede man en pneumokokvaccine i det danske vaccinationsprogram. Den har blandt andet til formål at beskytte mod meningitis og alvorlige blodforgiftninger forårsaget af pneumokokker. Nogle pneumokokker kan også forårsage lungebetændelse og andre nedre luftvejsinfektioner, som MFR-vaccinen viste sig særligt at beskytte imod. Derfor er det relevant at se, hvordan introduktionen af den nye inaktive vaccine påvirker de positive resultater, vi tidligere har set,« siger Signe Sørup.

MFR-vaccine efter den dræbte vaccine giver lavere dødelighed

Hypotesen er, at de børn, der modtog den levende MFR-vaccine efter den inaktiverede vaccine, har en lavere grad af sygelighed, end dem der modtog MFR-vaccinen før eller samtidig med den inaktiverede vaccine.

Signe Sørup udnytter i studiet, at børn bliver vaccineret på forskellige tidspunkter. Derfor kan børnene for hver dag i den undersøgte periode enten indgå i den levende eller den inaktiverede gruppe, alt efter hvilken type vaccine de senest har modtaget.

Det gør hende i stand til at sammenligne folk, der er født den samme dag med hinanden og undgå, at resultaterne bliver forurenet af, at børnene har forskellig alder eller er født på forskellige årstider med forskellig sygdomsrisiko.

Udskiftning af poliovaccine kan have utilsigtede konsekvenser

Et af de første resultater fra projektet er allerede nu accepteret til publikation i det videnskabelige tidsskrift Open Forum: Infectious Diseases.

Her viser Signe Sørup og hendes kolleger, hvordan de børn, hvis seneste vaccine er den levende poliovaccine, som man tidligere brugte i Danmark, har haft færre indlæggelser med nedre luftvejsinfektioner end børn, som senest har fået den inaktiverede vaccine mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og andre sygdomme, som i dag er en del af det danske vaccinationsprogram.

Det kan ifølge Signe Sørup også få konsekvenser på verdensplan:

»I forbindelse med, at man er ved at udrydde polio totalt, er man også i lavindkomstlande ved at gå væk fra den levende poliovaccine til fordel for den inaktiverede vaccine, fordi man frygter, at det svækkede virus fra den levende poliovaccine kan ændre sig og igen gøre folk syge,« fortæller Signe Sørup og fortsætter:

»Det er dog ekstremt sjældent, det sker. Og hvis den levende poliovaccine har gavnlige sundhedseffekter, som også enkelte andre studier har vist, kan det have negative konsekvenser for den generelle sundhed, hvis man ikke længere bruger den levende poliovaccine.«

Giv den levende vaccine til sidst

Hvis resultaterne af projektet bekræfter de tidligere resultater, håber Signe Sørup, at det kan være med til at understøtte en ændret opfattelse af vacciner. Håbet er, at man også begynder at inddrage effekten af vacciner på børns generelle helbred, når vaccinerne og det samlede vaccinationsprogram vurderes, i stedet for kun at se på, hvor godt de beskytter mod de specifikke sygdomme, vaccinerne er målrettet mod.

»Ideelt burde man teste effekten af forskellige vaccinationsprogrammer, så man sikrer, at man får den bedste beskyttelse mod de sygdomme, vaccinerne er rettet mod, og den bedste beskyttelse af det generelle helbred,« siger Signe Sørup.

»Man kunne for eksempel undersøge en vaccineplan, hvor man lægger de levende vacciner så kort tid som muligt efter de inaktiverede vacciner. På den måde får man den længste periode, hvor den seneste vaccine er levende, og det kan betyde, at børnenes generelle helbred vil blive bedre,« fortsætter Signe Sørup og forklarer, at det ikke er noget, man tager hensyn til i Danmark i dag.

»Her er man først og fremmest optaget af, hvornår børnene typisk får sygdommen, hvornår de tager bedst imod vaccinen, og hvornår børnene ikke længere kan forventes at have antistoffer med fra moren, som kan risikere at slå vaccinen ned, før den har givet den langtidsholdbare immunitet.«

Hvorfor forbedrer de specifikke vacciner også helbredet generelt?

Hvorfor nogle vacciner også kan forbedre immunforsvaret generelt, ved forskerne endnu ikke. Ifølge Signe Sørup forstår man kun delvis, hvordan vaccinerne gør deres primære arbejde med at beskytte imod de specifikke sygdomme.

Immunforsvaret kan opdeles i to:

1. For det første et specifikt immunforsvar der udvikler celler, der kan bekæmpe specifikke vira eller bakterier, vi allerede har mødt. Det er den mekanisme, som udnyttes i vaccinernes primære funktion.
    
2. For det andet et medfødt immunforsvar hvor nogle mekanismer i immunforsvaret virker bredt på alle bakterier og vira, første gang vi møder dem.

Det er formodentligt de sidstnævnte mekanismer, som de levende vacciner påvirker, når de gavner immunforsvaret generelt:

»Der er blandt andet lavet studier med levende vaccine for tuberkulose,« fortæller Signe Sørup.

»Her viser det sig, at den kan påvirke det medfødte immunforsvar, så det lader til at forsvare sig bedre mod andre sygdomsfremkaldende organismer.«