Rabiesvirus kan måske slå kræft ned
Dansk forsker har været med til at udvikle en matematikmodel, som hjælper med at forstå, hvordan en hundegalskabsvirus kan bruges til at slå kræft ihjel. De tidlige resultater er lovende.

Kræft vil måske i fremtiden kunne behandles med genmanipuleret virus. (Foto: Colourbox)

Kræft vil måske i fremtiden kunne behandles med genmanipuleret virus. (Foto: Colourbox)

Der er normalt langt mellem matematikere og biologer i forskningsverdenen.

Men i et sjældent samarbejde har en broget gruppe forskere fra Canada udviklet en matematisk computermodel, som kan forudsige, hvordan en virus kan dræbe kræftceller.

»Idéen med computermodellen og laboratorieundersøgelserne var at se, om vi kunne målrette den her virus mod kræftcellerne, så vi på sigt kan behandle meget mere effektivt,« siger danskfødte Mads Kærn, der er ph.d. og forsker ved institut for systembiologi ved University of Ottawa.

Virusbehandling angriber kræften

»En computermodel er smart, fordi den kan bruges til at forudsige, hvad der vil ske nede i laboratoriet. Og denne model virkede fantastisk godt,« siger Mads Kærn.

Det er nemlig både dyrt og tidskrævende at manipulere virussen og lave undersøgelserne i laboratoriet.

Til eksperimentet brugte han og kollegerne en hundegalskabsvirus, som de genmanipulerede på flere måder.

Snyder kroppens forsvar

Først og fremmest skulle virussen være onkolytisk, det vil sige, at den skulle gå særligt efter kræftceller.

Dernæst skulle den kunne snyde cellernes naturlige forsvar mod virusangreb. Nogle typer kræftceller har nemlig et yderst effektivt forsvar, mens andre mangler det på grund af mutationer.

Fakta

Når en celle bliver angrebet af en virus, producerer den interferon, et stof, som signalerer til immunforsvaret, at det skal bekæmpe virussen.

Samtidig fortæller interferonen de virusinficerede celler, at de skal holde op med at producere proteiner for at undgå, at virussen bliver spredt.

Det problem løste forskerne ved at udstyre virussen med en ’lokkedue’ i form af en særlig receptor, som indfanger kræftcellens signal til immunforsvaret om at bekæmpe virussen.

Læs også: Modermærkekræft slået ned af kroppens eget forsvar

Computer hjalp med balancegang

Udfordringen for forskerne var at finde balancen mellem, at virussen kunne angribe kræften uforstyrret, samtidig med at den ikke skulle gå i kødet på de raske celler.

Og her kom computermodellen ind i billedet.

Den kunne fortælle helt nøjagtigt, hvordan og hvor meget af virussen, der skulle bruges, for at musenes kræftknuder blev bekæmpet. 

»Modellen er faktisk forbavsende simpel. Da vi først havde ideen, tog det ikke mere end et par uger at udvikle den,« siger Mads Kærn.

Flere slags virus skal afprøves

Da virussen først fik fat i kræftcellerne i musene, spredtes den effektivt, fordi kræftceller deler sig langt hurtigere end raske celler. Resultatet, som netop er publiceret i Nature Communications, var, at musenes tumorer svandt ind.

Der forskes generelt meget i, hvordan vira kan bruges i behandling af kræft, og nogle typer virus bliver allerede testet på mennesker.

Figur 3 fra forskningsartiklen er en kompliceret model, der er svær at afkode. Den viser, hvordan samspillet var mellem eksperimenterne i laboratoriet og computermodellens forudsigelser. (Foto: University of Ottawa/Nature Communications)

»Jeg håber, at der kommer noget konkret ud af det hen ad vejen. Nu skal vi prøve med andre kræftceller end de her tarmkræftstyper, som musene fik, for der er mange forskellige slags. Vi skal undersøge, om modellen er generel nok til at beskrive samspillet mellem andre slags virus og cancerceller,« siger Mads Kærn.

Kommunikationen var en udfordring

Projektet er specielt, fordi det involverer forskere fra mange forskellige grene fra University of Ottawa. Der medvirkede både matematikere, biologer og mikrobiologer.

Nogle arbejdede i laboratoriet, mens andre sad ved computeren og udviklede de komplicerede matematiske modeller.

»Det var nogle gange svært at kommunikere, fordi forskere har forskellige måder at arbejde på. Det her et bevis på, at de her tværfaglige samarbejder sagtens kan lade sig gøre, hvis man bare får skabt kontakten,« siger Mads Kærn.

Matematikmodel styrker projektet

Videnskab.dk har fremlagt resultaterne for Niels Heegaard, der er overlæge og chef ved Statens Serum Instituts afdeling for Klinisk Biokemi, Immunologi og Genetik.

Han vurderer, at denne type behandling kan have potentiale fremover.

»Det gode ved arbejdet er blandt andet, at både modellering og egentlige eksperimenter er med og bekræfter hinanden,« siger Niels Heegaard.

Selvom eksperimenter og behandling med vira skal gøres forsigtigt, bør man ifølge ham ikke være bekymret for, om virussen udvikler sig og gør folk syge. Den er nemlig genmanipuleret til at foretage sig noget andet.

»Men der er lang vej endnu, for som de selv påpeger, er det kun blevet testet i en dyremodel med én type virus over for én type cancer,« siger han.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.