Psykiatriske patienter skal inddrages mere i deres egen behandling
Patienter med psykisk sygdom skal i endnu højere grad inddrages i deres egen behandling. Et nyt behandlingsprogram bliver derfor taget i brug til patienter med skizofreni, bipolar lidelse og svær depression. Forskere skal vurdere de nye metoder.

En ny amerikansk behandlingsmetode, IMR, skal nu for første gang afprøves i Danmark. Det sker ved to distriktspsykiatriske centre i Region Hovedstaden. (Foto: Colourbox.)

En ny amerikansk behandlingsmetode, IMR, skal nu for første gang afprøves i Danmark. Det sker ved to distriktspsykiatriske centre i Region Hovedstaden. (Foto: Colourbox.)

Patienter med psykiske lidelser bliver i langt højere grad end tidligere inddraget i beslutninger om deres behandling.

Læger og plejepersonale har større fokus på at hjælpe patienterne til at finde mål og håb, og dermed motivation til at følge behandlingen, end før i tiden. Denne retning i psykiatrisk behandling og pleje kaldes recovery.

»Det er ikke længere et mål i sig selv at få patienterne til at tage deres medicin og f.eks. dæmpe stemmerne hos en stemmehører. Disse ting er i stedet et middel for patienten til at nå sit mål - som han eller hun selv definerer,« fortæller overlæge og ph.d. i Region Hovedstadens Psykiatri, Lene Eplov.

Illness Management and Recovery (IMR) er et program, der sikrer, at personalet arbejder struktureret og systematisk med metoder, der understøtter den recovery-orienterede behandling.

Første gang i Danmark

Fakta

VIDSTE DU

Projektet IMR i distriktspsykiatrien

I perioden september 2010-december 2012 indføres IMR i to distriktspsykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er dels tale om et kvalitetsudviklingsprojekt, dels et treårigt forskningsprojekt i form af et ph.d.-studie, som vil følge og bearbejde projektets resultater.

IMR tages nu for første gang i brug i Danmark. Det sker på to distriktspsykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri.

26 medarbejdere - læger, sygeplejersker, psykologer og socialrådgivere - er blevet undervist af programmets amerikanske ophavsmænd. Til januar vælges de patienter ud, som skal indgå i projektet. Til at starte med vil det primært være patienter med skizofreni, bipolar lidelse og svær depression, som vil få tilbudt behandling efter IMR-metoden.

Det nye behandlingstilbud indebærer, at patienterne, sammen med personalet, definerer deres mål på længere sigt.

Patienterne deltager i ugentlige gruppesamtaler i ni måneder. Personalets opgave er at skabe mening med behandlingen - forklare og vise, hvordan det at kende sin sygdom, beherske sine symptomer, f.eks. ved medicinering og samtaleterapi, kan hjælpe dem med at nå deres mål.

Forskellen i forhold til den traditionelle behandling er, at man i højere grad arbejder med patienten i stedet for for patienten, forklarer Lene Eplov om den nye behandlingsstrategi, IMR.

Gruppesamtalerne følges op af hjemmeopgaver, som er tilpasset den enkelte patient. En opgave kan f.eks. være at lave sin egen personlige plan for, hvad man skal gøre i tilfælde af tilbagefald.

Det gør man også i andre programmer. Men i IMR kædes arbejdet systematisk sammen med patientens langsigtede mål - så motivationen for at arbejde med sygdommen holdes i kog.

»Forskellen i forhold til den traditionelle behandling er, at vi i højere grad arbejder med patienten i stedet for for patienten. Vi flytter fokus fra at identificere og løse problemer hos patienten, til patienternes ressourcer og styrker, og hvordan de bedst udnyttes, så patienten kan leve godt med sin sygdom,« forklarer Lene Eplov.

Det sker f.eks. ved at drøfte fordele og ulemper ved forskellige psykofarmaka. Mange patienter skal leve i mange år med deres sygdom. Så er det vigtigt at være med til at vælge, hvilke bivirkninger man helst vil leve med.

Fakta

VIDSTE DU

Illness Management and Recovery (IMR)

IMR er et struktureret og systematiseret undervisningsbaseret rehabiliteringsprogram. Det er udviklet til at hjælpe mennesker med alvorlige sindslidelser med at erhverve sig viden om og udvikle strategier til at mestre den psykiske lidelse og opsætte individuelle og meningsfulde mål for tilværelsen.

Bliver en patient indlagt på et sengeafsnit undervejs, sørger personalet i distriktspsykiatrien for, at patienten får individuelle sessioner og ikke mister tilknytningen til gruppen. Det er vigtigt, fordi de relationer, patienterne skaber til hinanden, også er vigtige i recovery-processen.

Forskning på internationalt niveau

»Der er endnu ikke endelige beviser for effekten af IMR. I Sverige, USA og Israel er programmet taget i brug, og der er gennemført mindre forskningsprojekter, som viser, at der er god effekt af IMR. Men vi kan ikke indføre det i Danmark uden yderligere bevis for effekten. Derfor vil vi nu sikre evidens på internationalt niveau,« siger Lene Eplov.

Når IMR tages i brug i de to distriktspsykiatriske centre kører Region Hovedstadens Psykiatri derfor et forskningsprojekt, som skal måle og vurdere effekterne af IMR-metoderne.

Der bliver foretaget en såkaldt randomiseret, blindet undersøgelse af 200 patienter i de to centre. Heraf modtager 100 behandling efter IMR-programmet, mens en tilsvarende kontrolgruppe modtager behandling efter eksisterende metoder.

Ph.d-studerende Helle Stentoft skal undersøge, hvad det betyder for personalet at arbejde efter IMR-programmet.

De amerikanske ophavsmænd til IMR sidder med i referencegruppen, og står for faglig rådgiving og sparring via internettet af personalet det næste år, så de kan stille spørgsmål undervejs og få hjælp til at holde sporet.

»Forskningsprojektet skal munde ud i en ph.d.-afhandling, og en mindre række artikler,« fortæller kandidat i folkesundhedsvidenskab, ph.d.-studerende Helle Stentoft.

»Vi undersøger patienternes bedring - deres recovery - på to planer. Dels undersøger vi klinisk recovery, altså graden af symptomer og funktionsniveau, dels personlig recovery, som handler om patienternes egen oplevelse af deres recovery - deres håb, optimisme og empowerment.«

Hvis effekten er tilstrækkelig solid, står de 26 uddannede medarbejdere i distriktspsykiatrien klar til at undervise kolleger i IMR, som så kan tages i brug på andre steder i Region Hovedstadens Psykiatri.

Recovery - en udfordring for personalet

Fakta

VIDSTE DU

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital med 5200 ansatte. Hospitalet behandler hvert år ca. 38.000 mennesker, både børn og voksne med svære psykiske lidelser som skizofreni, depression og personlighedsforstyrrelser.

Samtidig vil Helle Stentoft undersøge, hvad det at arbejde efter IMR-programmet betyder for personalet.

»IMR er ikke bare et program.Det er en helt ny tankemåde, som udfordrer én til at ændre adfærd og rolle i forhold til patienterne. Man lærer at stille spørgsmål ved mange af de grundlæggende ting i de traditionelle arbejdsgange,« siger Helle Stentoft.

Det at indføre recovery-orienteret behandling er altså ikke bare gjort med at indføre IMR-redskaberne. I udlandet kigger man bl.a. på, hvordan man kan ændre behandlingsstedets kultur og personalets adfærd og holdninger, så disse ting understøtter patienternes recoveryproces.

»F.eks. sender indretningen på et sengeafsnit nogle dem og os­-signaler, som er med til at stigmatisere og sygeliggøre patienterne unødigt. Hvorfor har vi f.eks. adskilte patient- og personaletoiletter? Det kan der være gode grunde til. Men er der tænkt over dem? For psykisk sygdom smitter jo ikke,« siger Lene Eplov.

Lene Eplov peger på, at behandlingen for virkelig at være recovery-orienteret i langt højere grad skal gå i retning af shared decision making, hvor den faglige ekspert ikke fortæller patienten, hvad der er bedst, men respekterer, at patienten er ekspert i sit eget liv. Og hvor behandlingen sker i balance mellem de to ekspertiser. En behandlingstilgang, som Region Hovedstadens Psykiatri er ved at afprøve i pilotform.

Artiklen er lavet i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.