Prutter og bøvser kan blive fremtidens beviser i retssalen
De bakterier, mikrober og andre partikler, et menneske udsender gennem luften, kan spores til den enkelte. I fremtiden kan en bøvs eller en prut blive et kriminalteknisk bevis, viser forskning.

Hidtil har kriminalteknikerne brugt fingeraftryk og DNA til at opklare forbrydelser. Men i fremtiden kan en prut eller en bøvs blive et fældende bevis i retssalen. (Foto: Peter Schulzek)

Hidtil har kriminalteknikerne brugt fingeraftryk og DNA til at opklare forbrydelser. Men i fremtiden kan en prut eller en bøvs blive et fældende bevis i retssalen. (Foto: Peter Schulzek)

 

Thi kendes for ret:

»Politiets teknikere placerer dig på gerningsstedet, fordi du slog en bøvs tæt på mordofret. Derfor idømmes du 12 års fængsel for drab.«

Umiddelbart lyder det måske som en del et plot fra et afsnit af krimiserien CSI, men det er faktisk ikke et helt urealistisk fremtidsscenarie i en retssal.

Amerikanske forskere fra University of Oregon har i et studie fastslået, at den såkaldte mikrobielle sky, som et menneske udskiller i form af luftbårne partikler, er forskellig og på sigt kan bruges retsmedicinsk.

»Vores resultater bekræfter, at der er mikrobielle forskelle på luften i et rum, afhængigt af om en person opholder sig i det eller ej. Resultaterne demonstrer også for første gang, at hvert enkelt individ udskiller deres egen personlige mikrobielle sky,« lyder en af konklusionerne i studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PeerJ.

Hvert individ har sin egen mikrobielle signatur

Fakta

De luftbårne sporer, som et menneske efterlader, er et miks af mange forskellige bakterier, der kan stamme fra alle tænkelige steder. De kan stamme fra huden, fra sår på huden, fra munden, fra de fødevarer man har spist, ligesom de også finder spor af vaginabakterier.« Kilde: Vibeke Andersen

Under ledelse af postdoc James Meadow har forskerne til forsøget brugt et speciallavet, sterilt trykkammer, hvor i alt 11 forsøgspersoner har opholdt sig i op til fire timer i de forskellige forsøg.

Efterfølgende blev luften så suget ud af kammeret og analyseret.

De første undersøgelser viste, at der var stor forskel på luften i et rum, hvor der ikke havde været mennesker, og hvor der havde. Måske ikke overraskende blev forskellen større, des længere tid forsøgspersonerne opholdt sig i rummet.

Men forsøget viste også, at der var en stor forskel på luften alt efter, hvem der havde opholdt sig i det. Mennesker har altså hver deres individuelle, mikrobielle signatur.

»Vi var overraskede over, at vi kunne identificere de fleste personer ved ganske enkelt at udtage en prøve fra deres mikrobielle sky,« har James Meadow sagt ifølge BBC.

Dansk forsker: »Et omhyggeligt studie«

Mennesker har hver deres individuelle, mikrobielle signatur, og forskerne kunne identificere de fleste personer ved ganske enkelt at udtage en prøve fra deres mikrobielle sky. (Foto: Shutterstock)

Vibeke Andersen, der er professor i mave-tarmsygdomme på Syddansk Universitet og overlæge på Sygehus Sønderjylland finder det amerikanske studie »meget spændende«.

»Forskerne har været meget omhyggelige og samlet beviser for, at mennesker efterlader spor. Og ikke bare i form af direkte fysisk kontakt med overflader, men også i luften,« siger Vibeke Andersen om studiet.

Det mest præcise udtryk ville være bioaerosol, altså en bakteriebefængt sky, der kommer fra mennesket. Det kunne eksempelvis være fra almindelig udåndingsluft fra munden, prutter eller bøvser.

»Studiet dokumenterer, at den mikrobielle sky, der efterlades, er forskellig fra person til person, og det er en meget spændende mekanisme, de der har opdaget,« siger Vibeke Andersen.

Hun roser studiet, men understreger, at der med 11 forsøgspersoner er tale om et lille forsøg, som kræver yderligere undersøgelser.

 

Bøvser og prutter som fældende bevis

»Studiet indikerer, at der er muligheder inden for retsmedicin. Og principielt set kan man bruge disse analyser til at finde ud af, om en bestemt person har været i et rum.«

Vibeke Andersen, professor i mave-tarmsygdomme på Syddansk Universitet

James Meadow og hans kolleger håber på, at undersøgelsens konklusioner kan komme retsmedicinere til gavn, når de skal hjælpe med at opklare forbrydelser.

For eksempel ved at fastslå, om en person har været på et givent sted.

Vibeke Andersen finder det ikke urealistisk, at en gerningsmand kan blive fældet af en bøvs, prut eller et nys – altså på sigt.

»Studiet indikerer, at der er muligheder inden for retsmedicin. Og principielt set kan man bruge disse analyser til at finde ud af, om en bestemt person har været i et rum. Det bliver ikke foreløbig, og det kræver som sagt flere undersøgelser, men jeg synes, at der er spændende perspektiver,« siger Vibeke Andersen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk