Professor manipulerer musehjerner for at forstå ADHD
Dansk professor leder lys ind i musehjerner for at forstå, hvordan nerveceller bliver påvirket af dopamin. Det er første gang, såkaldt 'optogenetik' bruges i Danmark. Forskerne bag metoden har netop fået dansk pris.

Ved at lede lys ind i hjernens dopaminudløsende nerveceller, kan forskerne blive bedre til at forstå, hvordan dopamin påvirker os. (Foto: Colourbox)

Ved at lede lys ind i hjernens dopaminudløsende nerveceller, kan forskerne blive bedre til at forstå, hvordan dopamin påvirker os. (Foto: Colourbox)

For første gang nogensinde skal danske forskere bruge en ny teknik kaldet optogenetik til at forstå hjernen bedre. Deres projekt kan få afgørende betydning for, hvordan man fremover diagnosticerer og behandler ADHD.

»Vi tror, at personer med ADHD får udløst mindre dopamin i hjernen end normalt. Samtidig er de dårligere til at fokusere og koncentrere sig end andre mennesker,« siger professor i neurofarmakologi Ulrik Gether fra Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

»Ved at bruge optogenetik (metode, hvor man bruger lys til at slukke og aktivere hjernens celler; red.) kan vi finde svar på, hvordan dopamin påvirker hjernens visuelle opmærksomhed og dermed evnen til at fokusere.«

(Læs også: Optogenetik kaster nyt lys over hjernens hemmeligheder)

Et lysglimt kan aktivere cellerne

Dopamin bliver udløst af en særlig gruppe hjerneceller, og stoffet har betydning for vores indlæringsevne, evnen til at styre bevægelser og fokusere, vores stemmeleje, tankevirksomhed og hukommelse. 

Personer med ADHD får tilsyneladende udløst mindre dopamin i hjernen end normalt, viser en række forskningsprojekter.

Fakta

Netop nu går Ulrik Gether, lektor Davis Woldbye, professor Jakob Balslev Sørensen og en gruppe psykologer fra Københavns Universitet i gang med lede lys ind i dopaminudløsende nerveceller i forsøgsmusenes hjerner.

På den måde kan de følge med i, hvordan dopamin påvirker hjernen.

For første gang i Danmark går Ulrik Gether og hans kolleger nu i gang med genmodificere dopaminudløsende celler i forsøgsmus' hjerner for at se, hvordan de bliver påvirkede af dopamin (se faktaboks). Projektet har netop modtaget en strategisk bevilling fra Københavns Universitet.

Lys tænder og slukker hjerneceller

Ved at gøre musenes hjernenerveceller særligt følsomme over for lys kan forskerne tænde og slukke dem igennem en indopereret lysleder. Et lysglimt kan for eksempel få cellerne til at udlede dopamin.

På den måde kan forskerne følge med i, præcis hvordan dopaminen virker, og de kan undersøge, hvad der sker i hovedet på personer, som for eksempel har svært ved at koncentere sig. 

»Jo bedre man bliver til at forstå, hvordan hjernen fungerer, jo bedre bliver man til at diagnosticere præcist. Optogenetik kan revolutionere vores opfattelse af en række sygdomme,« siger Ulrik Gether og fortsætter:

»Teknikken kan ikke bare øge vores forståelse for ADHD, den er også relevant for en lang række andre neuropsykiatriske lidelser som Parkinsons sygdom, Alzheimers og depression.«            

(Læs også: Er ADHD nutidens psykopati?)

Optogenetik får stor dansk pris

Fakta

Optogenetik går ud på at genmodificere udvalgte hjerneceller for at gøre dem følsomme overfor lys.Teknikken kan også bruges til at få aktive nerveceller til at lyse op, så forskerne kan følge med i, hvordan de fungerer i hjernens netværk.

Normalt reagerer hjerneceller ikke på lys, så når forskerne bruger genmodifikation til at gøre dem lysfølsomme, får de fuld kontrol over dem.

Ved at lede lys ind i de celler, de vil undersøge, kan forskerne aktivere forsøgsdyrs hjernenerveceller og se, hvordan dyret reagerer på det. Så kan de afkode, hvordan små neurale netværk virker i bestemte hjernecentre og se, hvilke nerveceller der skaber forbindelse mellem to centre.

Optogenetik blev udviklet for omkring syv år siden af en gruppe forskere fra Europa og USA. Derfor har de netop modtaget den fornemme danske hjerneforskningspris The Brain Prize, som lyder på en million euro.

»Optogenetik er en af de mest opsigtsvækkende nyskabelser inde for hjerneforskningen. Teknikken giver mulighed for, at helt specifikke hjerneceller kan tændes eller slukkes ved hjælp af lys.«

»Det giver ikke bare langt bedre muligheder for at studere aktiviteten i både den normale og den ikke-normale hjerne, men sætter et helt nyt perspektiv i behandlingen af visse hjernesygdomme,« siger professor Colin Blakemore, som er formand for Grethe Lundbeck Fondens bedømmelseskomite i en pressemeddelelse.

Pris til enestående hjerneforskning 

Grethe Lundbeck Fonden uddeler hvert år The Brain Prize til en eller flere forskere, som har bidraget med enestående resultater til europæisk hjerneforskning.

I år gik prisen som sagt til de seks forskere, som har opfundet optogenetikken. Det er østrigeren Gero Miesenböck, de tre tyskere Ernst Bamberg, Peter Hegemann og Georg Nagel samt to amerikanere ved navn Ed Boyden og Karl Deisseroth.

Navnene er netop blevet offentliggjort på Ny Carlsberg Glyptoteket i København.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk