Børn var angiveligt blevet udsat for overgreb. De var blevet tortureret, havde fået ufrivillige aborter og var blevet udsat for gruppevoldtægter.

Hundredvis af den slags frygtelige sager kom for retten i den vestlige verden op gennem 1980’erne og 1990’erne.

Ofrene var voksne, der under terapiforløb hos en psykolog havde fået hjælp til at huske traumatiske hændelser fra barndommen.

De havde fortrængt, at overgrebene var sket, og det var helt normalt, mente psykologerne. Fortrængning er en forsvarsmekanisme, som går i gang, hvis man har været udsat for noget, der var for traumatisk at huske, antog de.

Men der er ingen videnskabelig evidens for, at psykoterapi kan hjælpe klienter med at hente minder om fortrængte traumer frem, og grundforskning tyder på, at man husker traumatiske begivenheder sædeles godt:

»Stærke følelser fremmer hukommelsen, og de oplevelser, der er mest følelsesmæssigt ophidsende, husker man bedst. Man kan tydeligt huske det, hvis man for eksempel bliver truet med en kniv,« siger Dorthe Berntsen, der er professor i psykologi og leder af grundforskningscentret CON AMORE på Aarhus Universitet.

Psykologer kan plante falske erindringer

Dorthe Berntsen har selv været med til at lave en række studier, som viser, at folk, der har været udsat for noget traumatisk, ofte husker de traumatiske hændelser lige så godt som andre store begivenheder i livet såsom sit bryllup, sin fødsel eller en eksamen.

Der er ingen videnskabelig evidens for fortrængninger. Hele idéen om, at man fortrængte ting fra fortiden, og at man kunne genfinde dem i terapi, bygger ikke på empiri,

Hun og hendes kollega David C. Rubin, der er professor i pskologi og neurovidenskab på Duke University, USA, har udviklet en skala, som viser, at folk husker traumatiske hændelser meget tydeligt. 

»Det betyder ikke, at man kan huske alle detaljer omkring den traumatiske hændelse præcist, men man vil huske, at den fandt sted,« siger Dorthe Berntsen.

Traumatiske begivenheder kan ligefrem blive så fremtrædende i hukommelsen, at de påvirker ens selvopfattelse, konkluderer de to forskere i en artikel, som i 2006 blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Applied Cognitive Psychology. 

»Blandt psykologi-forskere er der overvejende konsensus om, at det er meget usikkert, om det kan lade sig gøre at fortrænge traumer. Hvis man prøver at hente fortrængte erindringer frem hos andre, risikerer man at plante falske erindringer om noget, der ikke er sket,« siger Dorthe Berntsen.

Terapi optrevlede fortrængninger

I mange år var mange praktiserende psykologer ellers overbeviste om, at man ofte fortrænger traumatiske hændelser for eksempel seksuelle overgreb. Angst, depression, spiseforstyrrelser samt andre psykiske lidelser kan skyldes, at man har fortrængt noget, der er sket i barndommen, antog de.  

»Psykologerne mente, at det var godt at bruge forskellige terapeutiske metoder til at hjælpe patienterne med at huske de traumatiske hændelser, så de kunne få dem bearbejdet,« siger Dorthe Berntsen.

Patienterne blev hypnotiseret, eller psykologen brugte andre former for psykoterapi til at bringe dem tilbage til barndommen og genfinde oplevelser, som de ellers havde pakket langt ned i underbevidstheden, fordi de var for ubehagelige at tænke på.

Metoden var anerkendt, og op gennem 1980’erne og 1990’erne hjalp psykologer og psykiatere tusindvis af mennesker med at genfinde fortrængte erindringer for eksempel om, at de var blevet seksuelt misbrugt.

Begyndte at stille spørgsmål til fortrængning

Generelt stolede man på erindringer, der kom frem under terapiforløb, og frem til 1998 var 803 retssager i USA alene baseret på genfundne erindringer om traumatiske overgreb.

Men så begyndte en gruppe forskere at undre sig.

»Eksperimentelle psykologer, som forskede i hukommelse, begyndte at stille sig kritiske over for idéen om, at man kan afdække fortrængninger gennem psykoterapi,« siger Dorthe Berntsen.

»De begyndte at spekulere over, om nogle af de genfundne erindringer om seksuelle overgreb, der lå til grund for de mange retssager, kunne være forestillinger eller falske erindringer, som folk forvekslede med noget, der var sket i virkeligheden.«

Teori om traumer var ikke bevist

I 1996 publicerede den amerikanske psykologi-professor Elizabeth F. Loftus og hendees kollega Katherine Ketcham bogen The Myth of Repressed Memory: False Memories and Allegations of Sexual Abuse. I bogen gennemgår forfatterne den forskning, der er på området og konkluderer, at der absolut ingen videnskabelig evidens er for, at man fortrænger traumer.

»Der var ingen videnskabelig evidens for fortrængninger. Hele idéen om, at man fortrængte ting fra fortiden, og at man kunne genfinde dem i terapi, byggede ikke på empiri,« siger Dorthe Berntsen.

»Idéen om fortrængninger var udelukkende en teoretisk overbevisning, som var udbredt blandt nogle psykologer og psykiatere, og som man kunne føre helt tilbage til Freud. Teorien var baseret på erfaringer, terapeauter havde haft med deres patienter. Ingen havde testet det videnskabeligt.«

Forsøgspersoner fik plantet erindringer

Forskere begyndte at få mistanke om, at psykologer ved et uheld kunne komme til at få deres klienter til at tro, at de havde været udsat for noget, der ikke var sket, når de brugte psykoterapi til at rode i underbevidstheden.

I midten af 1990’erne begyndte man derfor at lave videnskabelige forsøg, hvor de undersøgte, om forsøgspersoner kan få falske erindringer.

Forsøgene viste, at psykologer sandsynligvis nemt kan komme til at plante hele opdigtede begivenheder i folks hukommelse, når de bruger psykoterapi til at optrevle fortrængte traumer. 

I 20 Psykologiske Eksperimenter, der ændrede vores syn på verden fra 2011 har Dorthe Berntsen og Anne S. Rasmussen beskrevet den forskning, der er lavet. 

Psykologer kan risikere at plante falske minder, hvis de prøver at genfinde fortrængte traumer, viser forskning. (Foto: Shutterstock)

Lost in the mall-eksperimentet

Det første og mest kendte eksperiment er kendt under navnet ‘Lost in the mall’-eksperimentet. Det blev udført af Elizabeth F. Loftus og andre amerikanske forskere fra University of Washington.

• 24 forsøgspersoner indgik i deres forsøg.

• Forsøgspersonerne blev fortalt om fire begivenheder, der angiveligt var sket i deres barndom. Fortælleren var en person, de havde kendt hele livet, eksempelvis en forælder.

• Tre af begivenhederne var virkelig sket. Den fjerde - at forsøgspersonen var blevet væk i et storcenter - var ikke sket.

• Et forløb fulgte, hvor forsøgspersonerne gentagne gange blev bedt om at genfortælle, hvad de kunne huske om de fire begivenheder.

• I slutningen af forsøget var en fjerdedel af dem overbeviste om, at de virkelig var blevet væk i et storcenter, selvom det aldrig var sket.

Traumer fortrænges ikke - tværtimod

Efter ‘Lost in the mall’ - eksperimentet fulgte en række forsøg, som bekræftede resultatet, hvor forskere på forskellig vis undersøgte, hvilke psykologiske processer der er på spil, og hvilke faktorer der skal være til stede, for at man kan komme til at huske noget, der ikke er sket.

I den samme periode viste en række forsøg, at mennesker sandsynligvis ikke fortrænger traumatiske begivenheder.

Tværtimod:  Som regel husker man traumatiske hændelser tydeligt, fordi de er følelsesmæssigt oprivende.

Det var en betændt strid

Forskningsresultaterne vakte røre blandt mange praktiserende psykologer og psykiatere. I flere år havde de arbejdet med en teori om, at fortrængninger kunne være årsag til neuroser og angst. 

Nu viste det sig, at teorien ikke holdte stik videnskabeligt, og at frembragte erindringer - eksempelvis om seksuelle overgreb - kan være falske.

I nogle år forsvarede de praktiserende psykologer deres overbevisning over for de eksperimentelle forskere. 

»Det var en meget betændt strid mellem to lejre. På den ene side var kliniske psykologer og psykiatere, som mente, at fortrængning og genfundne traumer var et almindeligt fænomen,« siger Dorthe Berntsen.

»På den anden side var de eksperimentelle psykologer, som sagde, at man normalt ikke fortrænger traumatiske hændelser, og at det er risikabelt at prøve at grave erindringer frem, fordi man så risikerer at inducere falske erindringer.«

Videnskaben vandt

Da krigen om hukommelsen ebbede ud i slutningen af 1990’erne, var det ifølge Dorthe Berntsen den videnskabelige lejr, der løb af med sejren.

I flere lande, deriblandt Danmark, begyndte psykiatriske selskaber at fraråde brugen af psykoterapeutiske metoder til at genfinde fortrængte traumer hos patienterne.

Krigen er ikke helt slut

Siden har krigen ulmet under overfladen: 

For nyligt publicerede to britiske professorer en kritisk gennemgang af den forskning, der hidtil er lavet om falske erindringer.

Det har har ført til en ophedet debat i det videnskabelige tidsskrift Applied Cognitive Psychology.

Videnskab.dk følger op på forskernes genopblussede krig om hukommelsen.

Læs artiklen: Minder fra fortiden former vores selvopfattelse