Professor er kritisk over for ny lynhurtig kræfttest
Norsk kræftforsker: »Uetisk at tilbyde test uden at kunne behandle det, den afslører.«
Kræft test nanopartikler risiko universaltest analyse falsk positiv konsekvenser blodprøve kritik kræfttype behandling methylgrupper genom

Australske forskere hævder, at de har fundet et fingeraftryk, som er fælles for alle kræfttyper. En enkel blodprøve kan afsløre det, og prøven kan foretages af den praktiserende læge. Metoden skal dog granskes grundigt, før den kan blive taget i brug. (Illustration: Shutterstock)

Australske forskere hævder, at de har fundet et fingeraftryk, som er fælles for alle kræfttyper. En enkel blodprøve kan afsløre det, og prøven kan foretages af den praktiserende læge. Metoden skal dog granskes grundigt, før den kan blive taget i brug. (Illustration: Shutterstock)

En ny slags kræfttest skal finde spor efter kræftceller i patientens blod, ifølge en forskergruppe ved University of Queensland i Australia.

Det vil i fremtiden gøre det muligt for den praktiserende læge at tjekke, om patienten har kræft, ifølge forskerne.

Prøven leverer svar på ti minutter, og forskerne hævder, at den vil være i stand til at afsløre kræft i ni ud af ti tilfælde.

»En stor fordel ved prøven er, at den er meget billig og ekstremt enkel at udføre,« fortæller Laura Carrascosa, en af forskerne bag den nye test, til avisen The Guardian.

Afslører ikke kræfttypen

Men testen kan ikke afsløre, hvilken slags kræft der er tale om.

På nuværende tidpunkt findes ingen enkle prøver, som lægerne kan bruge for at finde ud af, hvilken kræfttype patienten har - på trods af at de ved, at patienten har én eller anden slags kræft.

Hvis lægen er usikker på, om der er tale om brystkræft, hudkræft, tarmkræft eller en helt anden slags kræft, kan de ikke tilbyde behandling.

»Det er uetisk at tilbyde en test uden at kunne behandle det, den opdager,« siger Guro Elisabeth Lind, kræftforsker og professor ved Universitetet i Oslo og Oslo Universitetssygehus, til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Leder efter 'kræftens fingeraftryk' i blodet

Kræft er ikke bare kræft. Lægerne leder efter forskellige ting i kroppen afhængig af, hvilken kræfttype, de frygter, der er tale om.

De australske forskere hævder, at de har fundet et særligt 'fingeraftryk', som kan ses i blodet hos alle, som har kræft.

Fingeraftrykket er et mønster i de såkaldte methylgrupper, som fæstner sig i vores gener og slår dem fra og til.

Hvis man får kræft, ændrer nogle af mønstrene sig på de celler, som er ramt af kræft, ifølge forskerne.

»I sunde celler er methylgrupperne spredt over hele genomet, men i kræftcellerne ligger methylgrupperne udelukkende i store klynger i helt specifikke områder,« forklarer Laura Carrascosa i en pressemeddelse fra University of Queensland.

Blandt kræftsyge sætter methylgrupperne sig på dele af genet, hvilket betyder, at kræften spreder sig både hurtigere og lettere, ifølge studiet som er publiceret i tidsskriftet Nature Communications.

Kun afprøvet 200 gange

Kræftceller frigiver arvestof ud i blodet, i takt med at de dør.

Og når man først ved, hvad man skal lede efter, hævder forskerne, at den nyudviklede prøve kan finde det ved hjælp af en ganske enkel blodprøve.

Ved at stikke en DNA-prøve ned i vand, som er tilsat nanopartikler af guld, kan man få svar på, om man har kræft på ti minutter.

Nanopartiklerne farver vandet rosa. Hvis DNA-prøven får vandet til at skifte farve til blå, er patienten rask. Hvis vandet derimod bliver ved med at være at rosa, tyder det på, at patienten har kræft.

Testen er dog kun blevet afprøvet 200 gange, ifølge studiet.

Forskerne vil nu gå i gang med kliniske prøver for at se, om det kan bruges på patienter.

Risikerer positivt kræftsvar til personer uden kræft

»De har foretaget sig langt mindre, end jeg havde forventet, da jeg læste, hvordan de udtaler sig om deres studie,« siger den norske kræftforsker Guro Elisabeth Lind.

Hun mener, at det grundlæggende er et spænende forskningsarbejde, men er samtidigt meget kristisk over for den måde, fundet bliver præsenteret.

»De oversælger noget, som er langt mindre udviklet, end de får det til at se som. Man skal være meget forsigtig med at tale om, hvilken værdi et fund kan få for patienterne - især fordi de kun har prøvet det af på så få personer,« siger Guro Elisabeth Lind.

De 200 prøver, som forskerne har foretaget, er en dråbe i havet sammenlignet med den omhyggelige afprøvning, som tilsvarende blodprøvebaserede tests skal igennem, før de bliver overvejet til klinisk brug.

Mange falske positive

Guro Elisabeth Lind mener desuden, at det er meget bekymrende, at der er så mange falske positive i studiet.

Det betyder, at den nye kræfttest finder 'kræftfingeraftrykket' i raske patienter.

Det kan føre store, negative konsekvenser med sig - både for sundhedsvæsenet og de raske patienter, som tager prøven.

Siden forskerne kun har afprøvet testen på få hundrede raske personer, ved vi heller ikke, hvilken effekt andre almindelige sygdomme eller skader muligvis kan have på testresultaterne.

»Hvad hvis nu man har influenza, betændelse i leveren eller en idrætsskade? Hvordan påvirker det resultatet af testen? Det skal de afdække, før testen kan bruges på patienter,« mener Guro Elisabeth Lind.

Uetisk at tilbyde test uden at kunne behandle det, den opdager

Det er ikke blot studiets svagheder, som får Guro Elisabeth Lind til at reagere: Hun stiller sig også kritisk overfor formålet med en universal kræfttest.

»Det, som er afgørende ved denne type prøver, er, at de er specifikke. At de viser, hvilken type kræft der er tale om,« siger Guro Elisabeth Lind.

»Hvis man nu føler sig sund og rask, men testen viser, at man har kræft - hvad er så næste skridt? Der findes ikke et magisk tryllemiddel, der kan afdække, hvilken type kræft en person eventuelt har, og på nuværende tidspunkt har vi ikke prøver, som er gode nok til at afdække det, efter at man har taget en universaltest. Hvis man ikke kan finde ud af, hvilken kræfttype det er, kan man heller ikke tilbyde behandling,« forklarer Guro Elisabeth Lind.

Hun mener, at der er stor risiko for, at denne og tilsvarende prøver vil medføre, at raske personer undergår en række avancerede og bekostelige analyser, uden at de nødvendigvis får hverken svar eller hjælp.

Og når der i tillæg er risiko for, at prøven siger, at du har kræft, når du i virkeligheden er rask, forværres problemet endnu mere.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk