Posttraumatisk stress – når traumet ikke forsvinder
Det er hårdt, når man ikke kan komme videre. Posttraumatisk stress kan gøre, at man føler sig i livsfare i helt almindelige hverdagssituationer.

Posttraumatisk stress kan ramme efter alle mulige former for ubehagelige oplevelser. (Foto: Colourbox)

Posttraumatisk stress kan ramme efter alle mulige former for ubehagelige oplevelser. (Foto: Colourbox)

En kvinde havde været udsat for en voldtægt, men kunne ikke huske selve hændelsen. Alligevel kunne synet af mursten gøre hende skrækslagen.

Posttraumatisk stress er en almindelig reaktion på en traumatisk begivenhed, hvor personen ufrivilligt genoplever de følelser, der er forbundet med traumet.

Hos mange forsvinder det efter nogle måneder, men en del mennesker må leve med det i årevis.

De kan opleve kraftige angstanfald flere gange om dagen, men ofte kan de ikke selv forklare, hvad der helt præcist udløser dem.

»Det kan være næsten hvad som helst – synet af en bestemt farve kan være tilstrækkeligt,« fortalte professor i eksperimentel psykopatologi Anke Ehlers under en neurovidenskabelig konference på Karolinska instituttet i Stockholm i februar.

Ehlers er forskningsleder ved Maudsley Hospital's Centre for Anxiety Disorders and Trauma i London og har forsket i posttraumatisk stress i mange år.

Under samtaler med psykologer kom det frem, at kvinden, der reagerede så voldsomt på mursten, var blevet voldtaget et sted, hvor der lå store bunker af mursten.

»Selv om hun ikke kunne huske selve voldtægten, reagerede hun med en voldsom angst over for elementer fra gerningsstedet,« siger Ehlers.

Hun har udviklet en måde at behandle personer med posttraumatisk stress, hvor hun og patienten blandt andet forsøger at finde ud af, hvad der udløser det skrækkelige minde.

Efter at have identificeret for eksempel mursten som en slags trigger, fokuserer behandlingen på at ændre holdningen til den.

Patienten skal bryde forbindelsen mellem hvad en mursten betød for hende under den traumatiserende hændelse og hvad den betyder i dag; at den ikke er til fare for hendes liv.

Det sidste øjeblik inden det ubehagelige

Et vigtigt og lidt mystisk fællestræk ved patienternes genoplevelser af traumerne er, at de næsten altid kommer frem som billeder, forklarer Anke Ehlers.

»Uanset hvordan traumet fandt sted, er det et visuelt billede, som oftest vender tilbage igen og igen. Selv om personen kan have oplevet et knivstikkeri, vil vedkommende se billeder og ikke opleve smerte eller følelsen af blod,« siger hun.

Et andet fællestræk, som Ehlers og kollegerne har forsøgt at forklare, er at disse billeder ofte er af det øjeblik, som indtraf lige inden, det mest traumatiske skete.

For eksempel kan billedet være synet af politibetjenten i døren, lige før han eller hun fortæller noget frygteligt, som vil forandre livet for evigt, for eksempel et dødsfald i den nærmeste familie.

Er traumerne fejlslagen indlæring?

»Det virker som om, man genoplever det, der skete, lige før det gik galt. Måske er det kroppens måde at fortælle dig, at du skal se at komme væk, hvis du står i en lignende situation en anden gang,« siger Ehlers.

Følelsen af at opleve det samme traume igen og igen, selv om hændelsen er sket for længe siden, er stærk hos personer med posttraumatisk stress.

»Selv frygten for at dø opleves meget stærkt, selv om man jo ved, at man ikke døde af det,« siger hun.

»Detaljerne genopleves altså uden konteksten og bliver ikke opdateret af erfaringen om, at man overlevede,« siger Anke Ehlers.

Irrationel, men kraftfuld mekanisme

Det bliver også illustreret af en endnu en af Anke Ehlers historier.

En kvinde var på en vandretur med sin kæreste, da hun pludselig og tilsyneladende helt uforklarligt sprang ud i en flod.

Hun kunne ikke selv forklare hvorfor, men kæresten fandt forklaringen efter at have kigget lidt rundt i landskabet. I det fjerne stod der nemlig en græssende ko.

»Kvinden havde tidligere arbejdet i et slagtehus, og engang havde en løbsk okse jagtet hende gennem en lang gang, og hun reddede livet ved at springe ud af et vindue,« fortæller Ehlers.

Det er meget vigtigt at opdatere personens tanker med informationen om, at de ikke døde i traumet, når man behandler personer med posttraumatisk stress, mener hun.

Mennesker, som har lidelsen som en del af hverdagen, udvikler strategier for at undgå det, de opfatter som farligt.

Problemet er, at disse strategier blot opretholder symptomerne, mener Anke Ehlers.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk