Populært myggemiddel forgifter nervesystemet
Forskere sætter spørgsmålstegn ved brugen af et populært middel mod myg, der virker som gift på nervesystemet.

De forhadte blodsugere kan ikke lide myggemidler, der indeholder DEET. Men det kan centralnervesystemet heller ikke, konkluderer international forskergruppe. (Foro: Colourbox)

De forhadte blodsugere kan ikke lide myggemidler, der indeholder DEET. Men det kan centralnervesystemet heller ikke, konkluderer international forskergruppe. (Foro: Colourbox)

De klør, de svier, og de forbandes langt væk i det danske sommerlandskab. Det er højsæson for myggestik, og når de irriterende bæster sværmer om kroppen, er der som regel kun én udvej: myggebalsam.

Men de skrappeste myggemidler, der indeholder aktivstoffet diethyltoluamid (DEET), skræmmer ikke kun myggene væk - måske kan de DEET-holdige midler også skade mennesker.

En international forskergruppe advarer i det videnskabelige tidsskrift BMC Biology om, at DEET virker som en gift på nervesystemet hos både insekter og pattedyr. Laboratorieforsøg på myg, kakerlakker og mus viser, at DEET hæmmer virkningen af enzymet acetylcholinesterase, der er vigtigt for centralnervesystemets funktion hos mennesker.

Undersøgelsen peger også på, at DEET kan forstærke giftigheden af en gruppe insekticider, der ofte bruges sammen med DEET.

»Disse fund sætter spørgsmålstegn ved, om det er trygt at bruge DEET - specielt i kombination med andre kemikalier,« skriver forskningslederen Vincent Corbel fra Institut de Recherche pour le Développement i Montpellier i den videnskabelige artikel.

Bruges af danskere i udlandet

DEET er ikke godkendt til brug i myggemidler i Danmark, men mange danskere køber de effektive sprays og cremer indeholdende DEET, når de rejser i f.eks. Sverige eller Thailand, hvor midlerne med DEET er populære.

Ifølge forskerne bruger 200 millioner mennesker på verdensplan hvert år produkter indeholdende DEET. Stoffet blev udviklet af det amerikanske militær under og efter anden verdenskrig og har siden 50'erne været brugt i mere end otte milliarder doser.

Da nervesystemerne hos mennesker og dyr ligner hinanden, er det sandsynligt, at DEET kan have samme giftige effekt på mennesker, som det har vist sig at have på dyr og insekter, hvis det kan trænge igennem cellemembranerne. Det fortæller Bent Halling-Sørensen, der er professor på Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet.

»Det er jo ikke så overraskende, når man har et fedtholdigt stof, som kan gå igennem cellebarrierer og nå helt ind til nervebanerne,« siger Bent Halling-Sørensen.

Bliver muligvis godkendt i hele EU

Han mener, at der er grund til at undersøge stoffet nærmere, men han understreger samtidig, at DEET forekommer i meget små doser, så det er op til hver enkelt at opveje fordele og ulemper ved at bruge myggemidler med DEET, når man er ude at rejse.

»Hvis du er i et malariaområde, hvad er så værst - at udsætte sig for det i 4 dage eller få malaria? Når jeg rejser rundt, så vil jeg da hellere bruge det end at få malaria,« siger professor Bent Halling Sørensen.

DEET-holdige myggemidler kan købes i både Sverige og Norge, men altså ikke i Danmark, hvor producenterne af myggemidler med DEET ikke har søgt om godkendelse. Men stoffet kan være på vej til landet, da EU i øjeblikket overvejer, hvorvidt DEET skal godkendes til brug i myggemidler i hele unionen.

Fakta

Insekticider

Insekticider betyder insektgifte. Undersøgelsen peger på, at DEET har en forstærkende effekt på insektgifte af gruppen karbamater.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.