Planter bliver paralyseret af samme bedøvelsesmidler som mennesker
Er der mindre forskel på planter og mennesker, end vi tror?
bedøvelse narkose anæstesi æter ædelgas xenon planter molekylær celleniveau hæmmede elektriske impulser nerve muskelceller bevidsthed krop solsikke

Vi ved faktisk ikke rigtigt, hvordan narkose virker, men det må dreje sig om en eller anden grundlæggende mekanisme på celler. Ny forskning viser nemlig, at de samme stoffer, som slår benene væk under mennesker, også bedøver planter. (Foto: Shutterstock)

Vi ved faktisk ikke rigtigt, hvordan narkose virker, men det må dreje sig om en eller anden grundlæggende mekanisme på celler. Ny forskning viser nemlig, at de samme stoffer, som slår benene væk under mennesker, også bedøver planter. (Foto: Shutterstock)

Narkose, som på lægesprog kaldes anæstesi, er et mærkværdigt fænomen.

To helt forskellige gasser - den meget brændbare æter og ædelgassen xenon, som man i mange år mente, ikke danner kemiske forbindelser - kan få et hvilket som helst menneske til at miste bevidstheden.

Ved fuld bedøvelse sover patienten helt og opfatter hverken smerte eller ubehag.

Resten af kroppen fungerer normalt. Så længe patienten er doseret korrekt, fortsætter hjertet med at slå, lungerne med at arbejde og nyrerne med at udskille urin.

Hjælp fra uventet kant

Hvordan i al verden går det til? 

Efter mange års intens forskning er det lidt ynkelige svar: Vi ved det ikke rigtig.

Men nu får forskerne måske hjælp fra uventet kant; planteriget.

Forskeren Ken Yokawa og hans kollegaer har nemlig vist, at både mimosa, ærtespirer, venus' fluefanger og drosera lader sig bedøve af præcis de samme gasser.

Disse planter har almindeligvis evnen til at til at bevæge blade og stængler, men den mister de, når de er påvirket af bedøvelsesmidlerne.

Det afslører muligvis en del om både mennesker og planter, mener forskerne.

Mimosa pudica folder sine blade sammen ved berøring. Bedøvelse hæmmede denne refleks. (Video: Natural Wonder: The Sensitive Plant/YouTube)

Universel virkning

Det er fascinerende, at plantecellerne reagerer på samme måde på stofferne som dyr og mennesker, skriver Ken Yokawa og kollegaerne i Annals of Botany.

Forskernes resultater afslørede, at en del af effekten skyldes, at bedøvelsesmidlerne hæmmede elektriske impulser i plantecellerne.

Det er den samme type signaler, som bliver brugt i nerve- og muskelcellerne hos dyr og mennesker.

Ken Yokawa og forskerholdet mener, at resultaterne kaster lys over den effekt, stofferne har på os.

Det er Johan Ræder, professor i anæstesiologi ved Universitetet i Oslo, enig i. Han synes desuden, at det er et meget interessant studie.

»Effekten på planter er ikke helt ukendt,«fortæller han forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite. Han fortsætter:

»Vi fortæller gerne nye studerende om et klassisk forsøg med solsikker, der bevæger sig efter solen. Hvis man placerer planten under en glasklokke og tilføjer ætergas, holder solsikken op med at bevæge sig.«

»Planter har hverken nerver eller hjerne, så det indikerer, at stofferne har en universel effekt på celler.«

Johan Ræder tror, at yderligere forskning af planter kan levere afgørende informationer om, hvad vi skal lede efter hos mennesker for at forstå narkosens mysterier.

Tryk ophæver bedøvelse

Ken Yokawa og kollegaerne er også af den overbevisning, at forskningen kan afgøre et vigtigt spørgsmål.

Mange forskere mener, at bedøvelsesmidlerne virker ved at binde sig til særlige receptorer på cellerne i kroppen.

Det, ved vi, er tilfældet i forbindelse med visse præparater, som gives intravenøst (ind i blodårerne), eksempelvis opioider.

Andre forskere har argumenteret for, at stofferne har en mere generel effekt på selve membranen rundt om cellerne.

Ken Yokawa mener, at det sidste stemmer, fordi alle livsformer lader til at kunne bedøves.

Endnu et underligt fænomen peger i denne retning:

Hvis man udsætter en bedøvet organisme for et meget højere atmosfærisk tryk, forsvinder bedøvelseseffekten. Det er usandsynligt, at trykket har effekt på receptorerne. En mere sandsynlig forklaring er muligvis, at trykket forandrer fedtstofferne og strukturen i cellemembranen.

Spor, men ikke sikre svar

Johan Ræder advarer dog imod at drage forhastede konklusioner.

»Det er muligvis et spor, vi skal forfølge, men vi kan ikke drage konklusioner direkte fra planter til mennesker,« understreger han.

Ken Yokawa og kollegaerne brugte eksempelvis en meget større mængde gas på planterne, end man ville give et menneske, der skal bedøves.

»Det karakteristiske ved mennesker er jo, at stofferne får os til at miste bevidstheden. Det er ikke tilfældet med planter,« påpeger Johan Ræder.

Resultaterne er alligevel en påmindelse om, at vi mennesker måske ikke er helt så unikke, som vi bilder os ind.

Planter og mennesker er bygget op af de sammen grundlæggende komponenter på molekyle- og celleniveau. Det er kombinationen og den sidste finish, som er helt forskellig,« siger Johan Ræder, som tilføjer:

»Vi er nok mere ens, end man skulle tro.«

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk