Narkose, som på lægesprog kaldes anæstesi, er et mærkværdigt fænomen.

To helt forskellige gasser - den meget brændbare æter og ædelgassen xenon, som man i mange år mente, ikke danner kemiske forbindelser - kan få et hvilket som helst menneske til at miste bevidstheden.

Ved fuld bedøvelse sover patienten helt og opfatter hverken smerte eller ubehag.

Resten af kroppen fungerer normalt. Så længe patienten er doseret korrekt, fortsætter hjertet med at slå, lungerne med at arbejde og nyrerne med at udskille urin.

Hjælp fra uventet kant

Hvordan i al verden går det til? 

Efter mange års intens forskning er det lidt ynkelige svar: Vi ved det ikke rigtig.

Men nu får forskerne måske hjælp fra uventet kant; planteriget.

Forskeren Ken Yokawa og hans kollegaer har nemlig vist, at både mimosa, ærtespirer, venus' fluefanger og drosera lader sig bedøve af præcis de samme gasser.

Disse planter har almindeligvis evnen til at til at bevæge blade og stængler, men den mister de, når de er påvirket af bedøvelsesmidlerne.

Det afslører muligvis en del om både mennesker og planter, mener forskerne.

Universel virkning

Det er fascinerende, at plantecellerne reagerer på samme måde på stofferne som dyr og mennesker, skriver Ken Yokawa og kollegaerne i Annals of Botany.

Forskernes resultater afslørede, at en del af effekten skyldes, at bedøvelsesmidlerne hæmmede elektriske impulser i plantecellerne.

Det er den samme type signaler, som bliver brugt i nerve- og muskelcellerne hos dyr og mennesker.

Ken Yokawa og forskerholdet mener, at resultaterne kaster lys over den effekt, stofferne har på os.

Det er Johan Ræder, professor i anæstesiologi ved Universitetet i Oslo, enig i. Han synes desuden, at det er et meget interessant studie.

»Effekten på planter er ikke helt ukendt,«fortæller han forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite. Han fortsætter:

»Vi fortæller gerne nye studerende om et klassisk forsøg med solsikker, der bevæger sig efter solen. Hvis man placerer planten under en glasklokke og tilføjer ætergas, holder solsikken op med at bevæge sig.«

»Planter har hverken nerver eller hjerne, så det indikerer, at stofferne har en universel effekt på celler.«

Johan Ræder tror, at yderligere forskning af planter kan levere afgørende informationer om, hvad vi skal lede efter hos mennesker for at forstå narkosens mysterier.

Tryk ophæver bedøvelse

Ken Yokawa og kollegaerne er også af den overbevisning, at forskningen kan afgøre et vigtigt spørgsmål.

Mange forskere mener, at bedøvelsesmidlerne virker ved at binde sig til særlige receptorer på cellerne i kroppen.

Det, ved vi, er tilfældet i forbindelse med visse præparater, som gives intravenøst (ind i blodårerne), eksempelvis opioider.

Andre forskere har argumenteret for, at stofferne har en mere generel effekt på selve membranen rundt om cellerne.

Ken Yokawa mener, at det sidste stemmer, fordi alle livsformer lader til at kunne bedøves.

Endnu et underligt fænomen peger i denne retning:

Hvis man udsætter en bedøvet organisme for et meget højere atmosfærisk tryk, forsvinder bedøvelseseffekten. Det er usandsynligt, at trykket har effekt på receptorerne. En mere sandsynlig forklaring er muligvis, at trykket forandrer fedtstofferne og strukturen i cellemembranen.

Spor, men ikke sikre svar

Johan Ræder advarer dog imod at drage forhastede konklusioner.

»Det er muligvis et spor, vi skal forfølge, men vi kan ikke drage konklusioner direkte fra planter til mennesker,« understreger han.

Ken Yokawa og kollegaerne brugte eksempelvis en meget større mængde gas på planterne, end man ville give et menneske, der skal bedøves.

»Det karakteristiske ved mennesker er jo, at stofferne får os til at miste bevidstheden. Det er ikke tilfældet med planter,« påpeger Johan Ræder.

Resultaterne er alligevel en påmindelse om, at vi mennesker måske ikke er helt så unikke, som vi bilder os ind.

Planter og mennesker er bygget op af de sammen grundlæggende komponenter på molekyle- og celleniveau. Det er kombinationen og den sidste finish, som er helt forskellig,« siger Johan Ræder, som tilføjer:

»Vi er nok mere ens, end man skulle tro.«

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.