Placebo kan bruges i behandling
Læger kan godt være mere bevidste om effekten af placebo i behandlingen, uden at det går ud over etikken. Det mener norsk psykolog.

Mange læger i både Tyskland og Canada har brugt placebo i behandlingen. (Foto: Colourbox)

Mange læger i både Tyskland og Canada har brugt placebo i behandlingen. (Foto: Colourbox)

Den seneste tid er der kommet to store undersøgelser af brugen af placebo blandt læger i Tyskland og Canada.

Resultaterne viser, at halvdelen af de tyske læger fortæller, at de ind imellem bruger placebo i behandlingen af patienter.

Den tyske lægeforening opfordrer nu sine læger til at have en mere åben holdning til at inkludere placebo i behandlingen.

I Canada er tallet lavere, men der er stadig mange, som har taget placebo-effekten til sig.

En ud af fem canadiske læger og psykiatere har brugt placebo, og 35 procent har udskrevet medicin, som har aktive virkestoffer, men i så små doser, at det egentlig ikke burde have nogen effekt.

Et eksempel er at udskrive vitaminer mod kronisk søvnløshed.

»Norske læger kan også være mere bevidste om, hvordan placebo kan være en vigtig del af behandlingen,« mener Bjørn Wormnes, lektor ved Institutt for klinisk psykologi ved Universitetet i Bergen.

Undergraver placebo lægens troværdighed?

Placebo handler om troen på, at en medicin kan virke. At placebo-effekten findes, er der i dag meget få, der tvivler på.

I en klinisk studie består første runde ofte af at give patienterne placebo for at udelukke dem, der bliver raske 'af sig selv', før man tester, hvordan selve medicinen fungerer.

I kølvandet på den tyske undersøgelse og den tyske lægeforenings nye retningslinjer er der kommet skarpe reaktioner om, at det er uetisk at opfordre til brugen af placebo.

Lægen Mahbuba Choudhury og den medicinstuderende Saiji Nageshwaran fra University College London skrev i et svar til nyheden om den tyske undersøgelse i British Medical Journal, at opfordringen kunne undergrave tilliden mellem læge og patient – en tillid, som de mener er afgørende for, om sundhedssystemet fungerer.

Men hvis placebo-effekten er ægte og medicinen ikke er, narrer man så patienten ved at give ham eller hende en sukkerpille?

Lægen skal selv tro på det

Ifølge Bjørn Wormnes afhænger det hele af, hvad lægen tror på.

»Der er en meget stærk sammenhæng mellem det, lægen siger og tror på, og hvordan det går med patienten.«

»Hvis lægen har et stof, som han har en god viden om, han ved, at det har virket mod lignende lidelser, og alt i hans verden siger, at det er god medicin, så giver lægen det til patienten, og patienten får det bedre,« siger han.

Det betyder, at en læge, som ved meget om placebo-effekten og tror på, at den kan være nyttig, sandsynligvis vil have patienter med større nytte af effekten.

Wormnes fortæller, at Alzheimers-patienter som regel ikke får nogen effekt ud af placebo, fordi de ikke har nogen forventninger til den medicin, de får.

»Hvis du narrer patienten, så kommer du i etiske problemer. Du har ikke lov til at sige, at en sukkerpille er morfin. Men hvis lægen er velinformeret, og hans tro og entusiasme videreformidles til patienten, så kan det godt fungere. Det handler ganske enkelt om at overføre troen,« siger Wormnes.

Er det pillen eller lægen?

Hvis du får placebo, skal både du selv og lægen tro på det, for at det virker. (Foto: Colourbox)

Guro Birkeland er læge og generalsekretær i Norsk Pasientforening.

»Jeg kan huske, at vi på lægestudiet fik at vide, at 20-30 procent af patienterne kan få det bedre eller blive raske af placebo.effekten, men jeg har ofte spekuleret på, hvad effekten egentlig er,« siger han.

Birkeland spekulerer på, om det kan være lægens bekræftelse af patientens oplevelse, og altså ikke placebo-pillen, som er den ukendte x-faktor.

»Hvad er det, der gør, at pillen hjælper? Mennesker, som kommer med et problem, og som mødes med tillid og respekt, reagerer måske ikke på selve placebo-pillen.«

»Effekten kan snildt være en reaktion på et menneskeligt møde mellem patient og læge,« siger han.

Tre ud af ti er mange

Guro Birkeland fortæller en historie om en hospitalspatient, som ikke kunne sove og derfor bad om sovemedicin.

Det fik han ikke, men aften, hvor en sygeplejerskestuderende var på vagt, satte hun sig ned og lyttede til ham, og så gav hun ham en stor kalkpille. Hver gang, hun var på vagt, gav hun patienten en lignende pille, hvorefter patienten faldt i søvn.

»Var det tabletten, som gav den effekt? Eller var det, fordi den studerende gav manden den lille smule opmærksomhed? Kunne den samme effekt være kommet uden tabletten,« spørger han.

Birkeland er ikke helt sikker på, at placebo-behandling har en plads i lægevidenskaben.

»Hvis tre ud af ti får det bedre af placebo, skal man så undgå at behandle de tre? I en gruppe af for eksempel 1000 syge, er der jo 300, der får det bedre. Og det er egentlig ret mange. Men der er også en række etiske spørgsmål, som skal belyses her,« påpeger han.

Hjernen påvirker, hvordan cellerne fungerer

Wormnes skrev for et par år siden en artikel i det svenske Läkaretidningen, hvor han beskriver hvordan, og på hvilke områder placebo kan forstærke medicinsk behandling.

Der skriver han blandt andet, at placebo bør bruges i tilfælde, hvor det er sandsynligt, at effekten rent faktisk kan forekomme. Det gælder særligt sygdomme, som påvirkes af stress og bekymring.

»Immunsystemet hos en, der skal op til eksamen, fungerer for eksempel dårligere end hos en, der ikke skal. Det, man kan se i nyere forskning, er, at hjernen helt reelt påvirker vores cellers forudsætninger i kroppen,« fortæller han.

Det samme gælder også den anden vej.

»I det øjeblik, man fortæller en patient, at 'nu får du placebo', så siger du jo til patienten, at han eller hun nu får noget, som egentlig ikke virker. Hvis hverken lægen eller patienten tror på, at det virker, så gør det det heller ikke,« påpeger han.

Det gælder endda også for ægte medicin. Den effekt kaldes nocebo og er lige så reel som placebo. Patienter, som får smurt rigtig smertestillende creme på et brandsår, men får at vide, at cremen ikke virker, vil ofte heller ikke opleve nogen smertelindring.

Wormnes mener, at en patient med en lidelse, som man ved kan bedres med placebo, vil have godt af at se en læge med kendskab til netop det område.

»Det er for eksempel muligt at fortælle patienten, at det er et stof, som man har god erfaring med kan hjælpe mod lidelsen. Hvis lægen tror på det, vil patienten også i de fleste tilfælde tro på det, og så kan man opleve en placebo-effekt,« siger Bjørn Wormnes.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.