Pest og tyfus fremskyndede måske store civilisationers sammenbrud
y pestis pest bakterie

Pestbakterien Y. Pestis har mange liv på samvittigheden - muligvis også en hel del i området omkring Middelhavet for mere end 4.000 år siden. (Foto: Rocky Mountain Laboratories / NIAID / NIH)

Pestbakterien Y. Pestis har mange liv på samvittigheden - muligvis også en hel del i området omkring Middelhavet for mere end 4.000 år siden. (Foto: Rocky Mountain Laboratories / NIAID / NIH)

Kilde: 
08 august 2022

Omkring år 2200 før vor tidsregning begyndte det at gå galt i Middelhavsområdet.

Inden for de følgende 200 år styrtede flere mægtige civilisationer i grus. I Nærøsten faldt befolkningstallet, og handlen svandt ind.

Hvordan i alverden, det kunne ske, har et forskerhold måske fundet en del af svaret på i knogler udgravet på Kreta.

Knoglerne indeholdt nemlig genetiske spor efter de bakterier, der er skyld i to af historiens største dræbere: Pest og tyfus.

Y. Pestis og Salmonella Enterica


Y. Pestis kan lede til både byldepest og lungepest og var sandsynligvis den skyldige, da Den Sorte Død rullede ind over Europa i Middelalderen.

Salmonella Enterica er måske et mindre kendt navn, men forskellige typer af bakterien kan lede til forskellige salmonella-infektioner, herunder tyfus, der er en alvorlig - og ofte dødelig - blodforgiftning.

Kilder: Statens Serum Institut og Sundhed.dk

Det skriver ScienceAlert

Der er tale om uddøde underarter af bakterierne Yersenia Pestis (pest) og Salmonella Enterica (tyfus).

Da bakterier som disse ikke efterlader nogle spor på knogler, bliver de ofte overset af forskerne.

Denne gang blev det opdaget, fordi forskerne gennemførte en grundig genetisk analyse.

Et sygdomsudbrud forårsaget af disse bakterier alene kan dog næppe forklare den nedgang, der skete for civilisationerne ved Middelhavet i denne periode.

Det er forskerne bag fundet også enige i - de mener dog, at det kan være en medvirkende forklaring, der ikke bør overses.

De foreslår derfor yderligere udgravninger af knogler fra denne periode, der herefter skal gennem en lignende genetisk analyse.

pest tyfus kreta gravkammer udgravning fund bronzealderen civilisationer fald sygdom patogener bakterier rester

Knoglerne, der har ledt forskerne på sporet af et muligt sygdomsudbrud for 4.000 år siden, blev fundet på Kreta i en grotte ved navn Hagios Charalambos. (Grafik: Neumann et al.)

Den vej vil man kunne kortlægge sygdommenes rent faktiske indvirkning på de store omvæltninger, området skulle igennem for godt 4.000 år siden.

Fundet er beskrevet i et videnskabeligt studie, der er publiceret i tidsskriftet Current Biology.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.