Passiv rygning - er det virkelig skadeligt?
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) tvivler på, at passiv rygning er skadeligt. Videnskaben levner nu ikke megen plads til tvivl.

Passiv røg spreder sig i lukkede lokaler og påvirker alle, der sidder i det. Der findes ikke nogen nedre grænseværdi for, hvor små mængder der er skadelige, fordi selv den mindste smule er skadelig. (Foto: Colourbox)

Passiv røg spreder sig i lukkede lokaler og påvirker alle, der sidder i det. Der findes ikke nogen nedre grænseværdi for, hvor små mængder der er skadelige, fordi selv den mindste smule er skadelig. (Foto: Colourbox)

Røg - for nogle en livsforstærker, for andre en livsforpester. Debatten om røg ryger frem og tilbage.

Senest har Dansk Folkeparti talt for at tillade rygning på restauranter med god udluftning, mens sundhedsminister Bertel Haarder (V) endda har bemærket over for en journalist, at passiv rygning vist er noget overdrevet noget:

»Jeg tror simpelthen ikke passiv rygning er vigtigt, og jeg mener, at videnskaben støtter mig på det punkt. Jeg tror ikke det er så farligt - jeg er en "non-believer",« sagde han ifølge netavisen 180Grader efter en høring om rygeloven.

Når landets førende politikere siger sådan noget, må Videnskab.dk selvfølgelig i omdrejninger. For hvad er op og ned? Er snakken om passiv rygning i virkeligheden et udtryk for massehysteri?

Passiv rygning kan give kræft

Svaret findes bl.a. i en hvidbog om passiv rygning, udarbejdet i 2005 af 16 sundhedsfaglige organisationer i 2005. Hvidbogen har ikke færre end 143 referencer til den nyeste danske og internationale forskning, og resultaterne er langt fra tvetydige.

Redaktør og medforfatter på bogen, overlæge og ph.d. i sundhedsvidenskab Inge Haunstrup Clemmensen, kan let remse en liste op over skadevirkninger af passiv rygning. Nogle af de største er:

Tobaksrøg i omgivelserne kan give kræft, hjerte/kar problemer og nedsætte din frugtbarhed Røgen indeholder mindst 40 kræftfremkaldende stoffer. Det er for eksempel benzen, nitrosaminer samt radioaktive stoffer som plotonium og bly og tungmetaller som cadmium, chrom og nikkel Ammoniak, fenol, hydrogencyanid og methylamin irriterer åndedrætssystemet Kulilte, toluen og cadmium kan påvirke evnen til at få børn eller skade fostret

»Nogle af stofferne kan man udskille, men man kan for eksempel ikke komme af med cadmium. Sodpartikler ophober sig i lungerne, og det ved vi kan give kræft,« fortæller Inge Haunstrup Clemmensen, der arbejder med dokumentation og forskning ved Kræftens Bekæmpelse.

God udluftning fjerner ikke risikoen

Passiv rygning er altså skadeligt, modsat hvad sundhedsministeren lader antyde. Og det er også skadeligt at opholde sig på en restaurant med rygere, også selvom restauranten har sørget for ordentlig ventilation, som foreslået af Dansk Folkeparti.

»Ny viden har påpeget, at man ikke kan lufte sig ud af sundhedsskaderne. Usynlige partikler lægger sig i støvet, på gulv og møbler, og hvirvles op og spredes fra rum til rum og indåndes med støvet.«

»Der findes ingen ventilation, udsugning eller udluftning, der kan fjerne sundhedsrisikoen ved partiklerne. Der er ingen nedre grænse for partiklernes sundhedsmæssige skadelighed,« står der í hvidbogen.

Rygeloven kunne endda være strengere

Rygeloven trådte i kraft i 2007 og skal beskytte folk mod passiv røg på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, restauranter og offentlige institutioner. Men selvom mange rygere og visse politikere synes, den er omfattende, kunne den sagtens være endnu mere striks, hvis man ville gøre alt for at få has på følgesygdomme. »Rygeloven kan stadig forbedres, for rygerum og enkeltmandskontorer, hvor man godt må ryge, er stadig farlige. Det skyldes, at mange af de skadelige stoffer fra røgen bliver en del af støvet, som spredes, når døre åbnes. Så dem, der opholder sig i de lokaler, der er i nærheden, får altså også en dosis,« fortæller Inge Haunstrup Clemmensen.

Vi trives bedst i ren luft

Rygekupeer i tog er nu afskaffet, men Inge Haunstrup Clemmensen husker dengang, hvor rygerne gik, efter de havde røget deres cigaret, fordi de ikke selv kunne holde ud at sidde i den tunge luft. »Rygeloven har gjort en meget stor forskel. Jeg tror, at der er kommet en udvikling i rygernes tankegang, så det handler om, hvor du ryger, og ikke om du er ryger.«

»Desuden opdager dem, der ryger, hvor ren luften er, der hvor der ikke bliver røget. Vi mennesker trives bedre, når luften er ren,« mener Inge Haunstrup Clemmensen.

Passiv rygning sætter spor i krop, hår og urin

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk