Pas på, når du cykler alene: Flest alvorlige ulykker er solouheld
Midaldrende mænd på racercykler er mest udsatte, og de styrter oftest uden for byen, viser nyt studie.
cykeltrafik cyklister trafik ulykker veje cykler uheld sikkerhed soloulykker

Flest midaldrende mænd på racercykel kommer alvorligt til skade i eneulykker på landvejen. (Foto: Shutterstock)

Flest midaldrende mænd på racercykel kommer alvorligt til skade i eneulykker på landvejen. (Foto: Shutterstock)

Hjernerystelse, kraniebrud, brækkede arme og ben: Hvert år sker tusindvis af alvorlige cykeluheld på de danske veje.

De fleste af dem er soloulykker, hvor der ikke er andre involverede end den forulykkede.

Oftest sker de voldsomme styrt på landevejene uden for byerne, og de forulykkede er i de fleste tilfælde midaldrende mænd på racercykel. Gennemsnitligt kommer de værre til skade, end når der sker sammenstød med andre trafikanter. 

Det viser resultaterne af en stor dansk undersøgelse, som tidligere i år blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Safety Research. 

51 flere alvorlige skader i eneulykker

I undersøgelsen har forskere fra Aalborg Universitet i et år mellem 2012 og 2013 fulgt 6.793 danskere, som deltog i et stort lodtrækningsforsøg, der viste, at pangfarvet tøj nedsætter risikoen for uheld. 

Cyklisterne indrapporterede hver måned, om de havde været involveret i uheld. 

Hvis det var tilfældet, blev de spurgt ind til ulykkens karakter, blandt andet hvor alvorligt de var kommet til skade, og om der havde været andre involverede.

693 af de 6.793 cyklister kom galt afsted. 

  • 349 af uheldene - lidt over halvdelen - var soloulykker. 176 af dem resulterede i alvorlige skader, eksempelvis hjernerystelse eller brækkede lemmer. 

  • 344 var ulykker med flere involverede, for eksempel sammenstød med biler eller andre cyklister. Kun lidt over en tredjedel af dem - 125 - medførte alvorlige personskader.

Dermed var der 51 flere cyklister, som kom alvorligt til skade i soloulykker, end i uheld hvor der var flere trafikanter involveret.

Eneulykker får for lidt opmærksomhed

Andre studier - blandt andet en stor befolkningsundersøgelse lavet af de samme forskere - har også vist, at cyklister oftere kommer til skade i soloulykker end i sammenstød. Og at soloulykkerne oftere end sammenstødene er så alvorlige, at cyklisten kommer på skadestuen og må sygemelde sig. 

»Eneulykker får ikke ret meget opmærksomhed i den offentlige debat, fordi de ikke indgår i Vejdirektoratets ulykkesstatistik, der bygger på politirapporter,« siger en af forskerne bag undersøgelserne, Harry Lahrmann, der er lektor på Aalborg Universitets Institut for Byggeri, By og Miljø. 

»Politiet har overhovedet ikke fat i soloulykker, fordi de ikke bliver anmeldt. Men eneuheld fylder utroligt meget i befolkningsundersøgelser og i studier, hvor vi har analyseret skadestuedata,« tilføjer han. 

Mænd på racercykler er mest udsatte

Oftest er det mænd mellem 45 og 64 år, der kom galt afsted i soloulykker, viser Harry Lahrmann og kollegernes forskning. 

De styrter tit på en våd og glat vej eller sti. Flest uheld sker om aftenen eller natten, ofte uden lys på, og de forulykkede kører oftere på racercykel end på bycykel.

De mest alvorlige ulykker sker på landet uden for byerne. En række andre studier har ligeledes vist, at ulykker i landdistrikter oftere fører til alvorlige skader end soloulykker i byerne.  

En forklaring kan være, at cyklister kører langsommere og mere forsigtigt i byerne, hvor der er meget trafik, og hvor politiet oftere patruljerer, foreslår forskerne. 

Uden for byerne, hvor cyklister ofte er alene på sti eller vej, er der en tendens til at køre hurtigere og mere aggressivt, hvilket øger risikoen for alvorlige uheld. 

»Mit bedste råd til, hvad man selv kan gøre for at reducere risikoen for at komme alvorligt til skade, er at tage en cykelhjelm på. Vi har foreslået i mange år, at cykelhjelm bør være obligatorisk,« siger Harry Lahrmann.

cykeltrafik cyklister trafik ulykker veje cykler uheld sikkerhed soloulykker

Når cykelstien ikke bliver ryddet for sne og is, stiger risikoen for uheld. (Foto: Luis Belmonte/ Flickr) 

Dårlig vejvedligeholdelse øger risikoen

En anden årsag til de mange alvorlige solouheld på landevejene kan være, at landdistrikterne er mindre cykelvenlige end byerne.

Flere studier peger på, at risikoen for alvorlige uheld på cykel stiger, hvis vej eller cykelsti er dårligt vedligeholdt, for eksempel hvis huller ikke bliver lappet, hvis der er høje kantsten, eller hvis der ikke bliver ryddet for sne, is, løse genstande og blade.

»Vi har lavet en næranalyse af hundredvis af eneulykker. To ting boner ud: Dårlig vintervedligeholdelse af vejbanen er en medvirkende faktor i cirka halvdelen,« siger Harry Lahrmann og tilføjer: 

»Og dårlig renholdelse, for eksempel fjernelse af løs grus, blade og genstande på cykelstien, er involveret i en fjerdedel.«

Samme vurdering kommer fra Kira Hyldekær Janstrup, som også har lavet flere studier om cykeluheld, blandt andet analyser af soloulykker, som er blevet noteret i journaler på skadestuen på Aarhus Universitetshospital.

»I godt 30 procent af de ulykker, vi har analyseret, var problemet, at vejen eller stien var dårligt vedligeholdt, at der var genstande, der lå og flød, at der var huller i vejen eller at kørebanen var glat,« siger Kira Hyldekær Janstrup, der er adjunkt på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). 

Flest sammenstød i kryds med cykelsti

I Harry Lahrmann og kollegernes spørgeskemaundersøgelse springer endnu et resultat i øjnene: 

Alvorlige cykeluheld i byerne, hvor der var sammenstød med andre trafikanter, skete oftere i kryds med cykelstier end i kryds uden cykelstier. 

Harry Lahrmann forklarer, at kryds med cykelsti op til og igennem er risikable for de tohjulede, fordi bilisterne er mindre opmærksomme på dem, end hvis der ikke var cykelsti.

»Når de skal dele køreareal i krydsene, sker det, at de højre- og venstresvingende bilister glemmer, at de har vigepligt,« siger Harry Lahrmann.

»Denne konflikt skal løses ved at fjerne konflikten i tid og rum. I praksis ved signalregulering, hvor cykler får deres helt egen fase eller ved tunnel eller bro,« foreslår han. 

Cykelstier er sikrere på strækningen

Mens dårligt designede kryds med cykelstier fører til flere ulykker, kan cykelstier andre steder på strækningen gøre turen mere sikker. 

Tidligere forskning peger på, at der sker færre uheld på strækninger, hvor cyklister har sin helt egen bane, så de slet ikke kører sammen med bilerne, fortæller Marcus Skyum Myhrmann er ph.d.-studerende på DTU og forsker i cykeluheld.

»Der er rigtig meget, der tyder på, at ordentlige cykelstier, hvor cyklisterne bliver helt separeret fra de øvrige trafikanter, kan betale sig,« siger Marcus Skyum Myhrmann og henviser blandt andet til et studie publiceret i 2019. 

I studiet, som bygger på data fra Australien, finder forskerne, at især cykelstier, som er anlagt helt adskilt fra vejen, så cyklisterne slet ikke kommer i nærheden af biler, reducerer risikoen for alvorlige uheld. 

I en kommende artikel på Videnskab.dk får du en række forskningsbaserede tips til, hvor du som cyklist skal være ekstra påpasselig i trafikken for at nedsætte risikoen for uheld. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk