Sår, der ikke vil hele, lungebetændelse og blodforgiftning.

Indtil nu har vi hørt mest om modstandsdygtige bakterier, der er skyld i ovenstående og forårsaget af multiresistente gule stafylokokker.

De kaldes også MRSA, der står for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus.

Men stadig flere bakterier bliver immune over for antibiotika, og i de tilfælde er der ikke meget lægerne kan gøre, hvis man får en infektion.

Patienter, der bliver ramt af sådanne bakterier på hospitalet, skal i isolation, så de ikke smitter andre.

'Hospitalsbakterien' opstår ikke på hospitalet 

MRSA kaldes sommetider hospitalsbakterien, men det er ret misvisende. Der er nemlig flere personer, som har erhvervet den i udlandet, eller som er blevet smittet af andre i det omkringliggende samfund, end der er personer, der har pådraget sig bakterien på hospitalet.

I Danmark fik 3.550 personer i 2016 påvist MRSA ifølge Statens Serum Institut. Kun en lille minoritet på 43 tilfælde blev smittet på hospitalet. Det svarer til blot 1,2 procent af alle tilfælde.

712 danskere blev i 2016 smittet med MRSA i udlandet, hvilket svarer til omkring 20 procent af alle tilfælde.

Men i hvilke lande er der størst risiko for at få infektionen med sig hjem fra ferie?

Folkehelseinstituttet, de norske sundhedsmyndigheder, har ikke systematisk registreret i hvilke lande, de MRSCA-ramte nordmænd blev smittet - eller hvilket land som udgør den største risiko.

Instituttet har dog MSIS, et helseregister for smitsomme sygdomme, der bidrager til overvågningen af smitsomme sygdomme hos mennesker i Norge.
Forekomsten af smitsomme sygdomme bliver løbende og systematisk indsamlet, analyseret, fortolket og rapporteret, og det er én måde at overvåge smitsomme sygdomme blandt befolkningen i Norge.

»De oplysninger, vi modtager i MSIS, afspejler både, hvor nordmændene rejser hen, og de lande, hvor vi allerede ved, at der er en høj forekomst af resistente mikrober,« fortæller læge og seniorrådgiver Elisabeth Astrup, afdeling for resistens- og infektionsforebyggelse ved Folkehelseinstituttet til forskning.no, videnskab.dk’s norske søstersite.

Italien og Grækenland ligger i top

I de seneste år er en række andre bakterier, der forårsager andre infektioner, også blevet resistente i flere og flere lande.

I Europa har især Grækenland og Italien oplevet en masse modstandsdygtige bakterier i de seneste år.

Det er især Italien og Grækenland, som skiller sig ud med høj forekomst af én type multi-resistente bakterier kaldet klebsiella. I Grækenland er mere end 50 procent resistente og i Italien mellem 25 og 50 procent. I Rumænien er 10 til 25 procent og i Slovakiet (gul) er 5 til 10 procent af disse bakterier multiresistente. (Illustartion: Per Akselsen, Haukeland Hospital)

Det gælder især resistente E.coli- og klebsiella-bakterier, der kan forårsage lungebetændelse og blodforgiftning.

I Grækenland er forekomsten af ​​resistente klebsiella-bakterier steget fra 2 procent til 30 procent på bare 2 år, fortalte overlæge ved Haukeland Universitetshospital, Per Espen Akselsen, ved et møde om resistens i Norges Kreftforening for nylig.

»Resistens hænger tæt sammen med brugen af ​​antibiotika,« forklarer Dag Berild, professor ved Infektionsmedicinsk afdeling, Universitetet i Oslo.

I 2009 oplevede man i Norge et udbrud af resistente klebsiella-bakterier ved neonatalafdelingen i Stavanger.

Kommer med indlagte turister

Ved universitetshospitalet i Nord-Norge (UNN) har man længe kæmpet med et klebsiella-udbrud.

En stor del af tilfældene er opdaget hos nordmænd, som har været indlagt på hospitaler i udlandet, fortæller infektionslæge Torni Myrbakk af UNN til avisen ITromsø.

»Det er personer, der af forskellige årsager har været indlagt i Thailand, Tyrkiet eller Spanien, og som er blevet smittet med bakterien. Og det er fra udenlandske hospitaler, at vi har importeret de mest resistente bakteriestammer,« siger hun.

Få midler til rådighed 

Den måde hvorpå, bakterierne bliver resistente, er ved at danne enzymer, som spalter de mest almindelige former for antibiotika.

»Og vi har i realiteten kun én klasse antibiotika tilbage til at behandle disse sygdomme. Det er antibiotikagruppen carbapenem,« forklarer Dag Berild.

Hyppig brug af carbapenem antibiotika vil til gengæld føre til resistens, og så får vi svært ved at behandle alvorlige infektioner, forklarer han.

Læs om Carbapenemase-producerende enterobakterier i Danmark under artiklen.

Ud over at følge de almindelige hygiejneregler omhyggeligt, påminder norsk professor også om at bruge kondom, hvis ferieromancen skulle udvikle sig. (Foto: Shutterstock)

Sådan mindsker du risikoen for smitte

Hvis du skal ud at rejse til udsatte områder har Dag Berild en række råd, som du bør følge:

• Bliv vaccineret mod hepatitis og andre tropesygdomme. De penge, det koster, er godt givet ud.
• Når det kommer til mad, skal vi børste støvet af en gammel tommelfingerregel: »Kog det, skræl det eller glem det.«
• Vask hænder, og overhold almindelige hygiejneregler.
• Tag antibakteriel gel med, som du bruger på hænderne, før og efter du spiser.

Hvis du følger disse regler, kan du effektivt forhindre at blive smittet af resistente tarmbakterier.

Brug kondom og sårrens

Og hvis du har tænkt dig at have sex med en, du ikke kender i forvejen, i udlandet, så brug i alle tilfælde kondom, råder Dag Berild.

Det er desuden vigtigt at tage hudafskrabninger, snitsår, flænger og skrammer alvorligt for at undgå MRSA og andre resistente bakterier i såret.

»Medbring sårrens, gaze og plaster - og lad være med at køre i beruset tilstand,« opfordrer professoren.

Hvert år kommer adskillige norske turister til skade i udlandet.

»Bliver du indlagt, stiger risikoen for smitte af resistente bakterier,« understreger han.

»Undgå så vidt muligt operationer i udlandet, hvis du kan få det gjort i Norge,« slutter professor Dag Berild.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark