Pas på din knoglemarv: For mange bruger den til stamcellebehandling uden effekt
KOMMENTAR: I USA findes der klinikker, hvor stamceller fra knoglemarven bliver brugt til alle mulige slags behandlinger. Men mange stamcellebehandlinger har slet ingen evidens bag sig.
stamceller mennesker genetik medicin kræftbehandling

Klinikker i USA tilbyder stamcellebehandlinger, som håbefulde betaler store summer for. Men der er ingen videnskabelig evidens for, at de virker. (Foto: Menneskestamceller af Ryddragyn/Wikipedia)

Din knoglemarv er fabrikken for alt, hvad der findes i blodet af celleelementer: De røde blodlegemer transporterer ilt, de hvide er dit immunforsvar, mens det tredje element, blodpladerne, skal være med til at lukke huller i blodkarrene.

Det er det mest aktive organsystem i kroppen med hensyn til produktion af celler, og derfor også det første, som svigter, når kroppen udsættes stress, som for eksempel radioaktiv bestråling (da Chernobyl-reaktoren sprang i luften, og det viste sig, at mange ansatte ikke bar målere, kunne deres grad af udsættelse for gammastråler måles ved graden af fald af deres hvide blodlegemer).

Som jeg kommer ind på senere, kan knoglemarv være en vigtig del af en kræftbehandling. Men det er ikke det, som er hovedbudskabet i denne artikel. Derimod vil jeg fortælle om, hvad vi ikke bør kaste os ud i, når det kommer til knoglemarvsbehandler – og de 'magiske' stamceller.

LÆS OGSÅ: Tidlige forsøg: Dansk blodprøve opdager stort set alle typer kræft

Stamceller direkte i øjnene gjorde amerikanske patienter blinde

Forleden gav en dommer i den amerikanske delstat Florida tilladelse til, at den amerikanske udgave af Sundhedsstyrelsen, FDA, kunne lukke et privat firma, som anvender knoglemarv til behandling. 

Dette var på basis af en række for-episoder, hvor den værste var, at stamceller blev injiceret i øjnene på dårligt seende patienter, som resulterede i, at de blev blinde af behandlingen.

Man kan spørge sig selv, hvorfor patienter søger sådanne klinikker og betaler endog meget store summer for behandlinger, som oftest mangler enhver form for dokumentation.

Det er nok ordet 'stamceller', som er en del af forklaringen. For mange er det omgærdet af noget magisk: Stamceller kan forny din krop, for som ordet siger, er det umodne celler, som har evnen til at udvikle sig i positiv retning. 

Læg hertil, at stamceller det seneste årti er blevet anset for at kunne udvikle sig på tværs af organsystemer. For eksempel at knoglemarvsceller kan anvendes til at forny nervebaner.

Kalveserum er yt – nu får folk suget knoglemarv fra hoften

En afart af denne 'magi' vedrørende stamcelle-begrebet var fremme for nogle år siden for ordet 'føtal' (dvs. foster), da det blev moderne at anvende føtalt kalveserum mod rynker. 

I laboratoriet anvender vi føtalt kalveserum til støtte for cellevækst, da det ikke – som almindeligt serum – indeholder antistoffer, som ofte faktisk kan hæmme den. Der er dog ingen evidens for, at det skulle kunne bekæmpe rynker. 

Den store dille i USA er imidlertid nu, at patienter med kronisk leddegigt - mod en klækkelig betaling – får suget deres knoglemarv ud fra hoften for så at få den sprøjtet ind i de påvirkede led.

Sigtet med dette skulle være, at knoglemarvens celler kan styrke den brusk i leddene, som er slidt ned.

For de, som ikke har råd til denne procedure, er en anden mulighed at udvinde blodplader (udtaget fra blodet) og anvende dem på samme måde som knoglemarven.

Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er noget reelt bevis for, at nogen af disse virker. 

Det er der heller ikke ved at blande koppevaccine med knoglemarvsceller som en behandling for cancer. Alligevel er dette en af de behandlinger, som privatklinikker tilbyder.

LÆS OGSÅ: Hvor langt er udviklingen af inducerede stamceller?

Amerikanerne må gerne flytte celler rundt, men ikke ændre dem

Så spørger man sig selv, hvordan det kan være, at sådanne privatklinikker overhovedet har tilladelse til at virke i Guds eget land. 

Årsagen er, at der i den amerikanske lovgivning intet er i vejen for, at man genanvender ens egne celler andre steder i kroppen, når blot man ikke ændrer deres sammensætning. 

Der er sandsynligvis nu mere end 50 sådanne klinikker i USA, og en del af dem har endog filialer i flere delstater på én gang.

Det er på den anden side ikke lovligt at ændre cellerne eller tilsætte noget til dem. Tilsætningen af koppevaccine sker derfor enten i det skjulte eller i klinikker i udlandet.

Firmaer presser på, på trods af mangel på videnskabelig dokumentation

Ifølge avisen the New York Times er der intet, som tyder på, at der er kontrollerede undersøgelser på vej, som på videnskabelig måde sammenligninger disse behandlinger med placebo (altså at du sprøjter for eksempel saltvand ind i leddene i stedet for knoglemarv). 

Firmaerne er derimod travlt optagede af at overbevise de private forsikringsselskaber i USA om, at de skal betale for disse behandlinger, som ellers er for egen regning (typisk op mod 10.000 USD). 

Jeg synes, at det er en endog meget betænkelig situation, som altså desværre kun ser ud til at kunne løses på domstolsniveau.

LÆS OGSÅ: Leder: Mirakelkur mod dødelig hjernekræft - oversalg af jubelbudskab skaber falske forhåbninger

Forskergruppe måtte trække 30 knoglemarvsstudier tilbage

Var det så den eneste måde, knoglemarv er blevet anvendt forkert på, kunne man måske slå sig til tåls med, at det nok var en enlig svale.

Desværre har det seneste år vist, at der er en om muligt endnu større skandale forbundet med at anvende knoglemarv til egen gavn. 

Det drejer sig om, at en amerikansk forskergruppe (modvilligt i nogle, tvunget i andre tilfælde) har måttet trække op mod 30 videnskabelige artikler tilbage. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Gruppen havde ellers fra starten af nullerne og fremefter offentliggjort, at knoglemarv udtaget på samme måde som hos privatklinikkerne kunne indsprøjtes i blodbanen hos patienter med blodprop i hjertet. Cellerne ville herefter søge hen til det syge væv i hjertet, og nogle af dem ville der blive ’uddannede’ til at hele det syge væv. 

Det kunne gruppen måle ved, at hjertets pumpefunktion blev forbedret. Det var i al fald, hvad de gav indtryk af, og der blev derfor bevilget hundreder af millioner af dollars og brugt utallige forsker-år på at eftervise og udvide dette koncept. 

Dr. Piero Anversa fra denne forskergruppe er nu fyret fra Harvard, som har måttet tilbagebetale et større millionbeløb til den amerikanske stat. 

Sagen har selvsagt givet anledning til selvransagelse i forsker- og bevillingskredse, og der er endnu en gang sat fokus på, at plattenslagere, som bruger ordet 'stamceller', bliver taget alvorligt på en måde, som kan have næsten uoverskuelige konsekvenser.

LÆS OGSÅ: Fusker forskerne mere, end vi tror?

Knoglemarv kan bruges

Ser man bort fra disse amerikanske plattenslagermetoder, hvordan kan vi så rent faktisk bruge egen knoglemarv i en behandling? 

Jo, eftersom den som nævnt er det mest følsomme organ i hele kroppen, har den været afgørende for, hvor meget kemo- og strålebehandling cancerpatienter har kunnet tåle. 

For over 40 år siden indførte man derfor at udtage knoglemarven før højdosisbehandling og fryse den ned for så at give den tilbage efter den behandling, som ellers ville slå den ud. På den måde kan intensiteten af behandlingerne øges. 

Udtagningen af marv sker på samme måde som ved patienterne med hjertesvigt. Jeg har selv udtaget over 100 sådanne marve og stået for, at de blev forsvarligt behandlede. 

Jeg kan attestere for, at det var til gavn for patienterne. 

Der var dog et større indgreb i generel bedøvelse, så nu kan stamcellerne – heldigvis – lokkes ud i blodet og høstes derfra med blodseparatorer. Det vil sige, at pateinterne i stedet for at skulle bedøves kan nøjes med at være koblet til en maskine i 2-3 timer. 

Muligvis har sidstnævnte succes været medvirkende til, at stamceller er blevet afprøvet i de andre sammenhænge diskuteret her. I så fald kan man vende et gammelt ordsprog til, at 'der er ikke noget, der er så godt, at det ikke er skidt for noget!'

LÆS OGSÅ: Stamceller kan snart skabe små mirakler

LÆS OGSÅ: Danske forskere udvikler menneskeligt immunforsvar i mus

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.