Hvad skal din krop være for dig?

En maskine, et fartøj, et nydelseskammer, eller måske bare en madbeholder? 

Menneskekroppen har utallige funktioner, og det er helt forskelligt, hvad vi synes, vores kroppe skal kunne, og hvordan vi opfatter dem.

Parkourudøvere udfordrer og udforsker ikke blot kroppens evner - de ser helt andre muligheder for bevægelse i byrummet end os andre og gør deres kroppe til fartøjer, der i den grad udkonkurrerer cykler og elløbehjul, når det kommer til at bevæge sig smart gennem byen.

I det her afsnit af Heads Up!, en podcast, som Videnskab.dk bringer i samarbejde med Videnslyd, bliver du taget med ud til en omgang træning i bevægelsesformen parkour.

Ungepanelet og vært Maja Jensen undersøger, hvad kroppen egentlig kan, sammen med studielektor i idræt Signe Højbjerre Larsen, som har lavet en ph.d.-afhandling om parkour.

Du kan lytte med lige her:

Fra de franske gader til den danske folkeskole

Mens Signe Højbjerre Larsen, som selv er ivrig parkourudøver, introducerer Heads Up!’s vært til den urbane bevægelesform, fortæller hun, at parkour er en sport, som hylder kroppen og det, den kan præstere.

Parkour opstod i 1980’ernes Frankrig i de parisiske forstæder.

Her begyndte en gruppe unge at lege med det gamle træningssystem méthode naturelle, fortæller Signe.

Méthode naturelle går ud på at bevæge sig hurtigt og effektivt gennem en træningsbane, og træningsformen er blandt andet blevet brugt til at træne soldater under Vietnamkrigen for at forberede dem bedst muligt på at kunne bevæge sig gennem junglen.

Men de unge franskmænd havde ikke adgang til anlagte træningsbaner, og i stedet begyndte de at bruge byrummet til at bevæge sig rundt i - og det udviklede sig til at blive til det, vi kender som parkour.

Og i dag er parkour faktisk blevet så populært her i Danmark, at det ikke længere kun er på gader og stræder, du kan støde på dygtige og dristige parkourudøvere - sporten er også rykket ind i idrætsundervisningen på mange folkeskoler og efterskoler.

Parkour er hverken dumt eller farligt

Selvom vi, der har overværet nogle hoppe og springe rundt i parker og på parkeringspladser, måske ind i mellem har holdt vejret en ekstra gang, så er parkour ikke farligt, forsikrer Signe Højbjerre Larsen.

For når man begynder at dyrke parkour, øver man sig på helt basale måder at bevæge sig på, så både krop og mod kan følge med - parkour handler nemlig om at lære både kroppens evner og begrænsninger at kende, fortæller hun.

Og faktisk har man i idrætsundervisningen set, at parkour er en af de discipliner, som udløser færrest uheld.

Parkour handler nemlig om kontrol og fokus, og så er der ikke andre mennesker rundt om dig på samme måde som i holdsport, som du kan støde sammen med, forklarer Signe.

Og tænker du nu, at det der parkour faktisk lyder meget sjovt, men at det da helt sikkert ikke er noget, du kan finde ud af - så kan du godt tro om igen.

For i parkour er det ikke så vigtigt, at du er stor og stærk, før du begynder - det er nemlig især din funktionalitet og koordination, som sættes på prøve, og så kommer styrken helt af sig selv, når du øver dig på at springe rundt i byen.

Og spørger man Signe Højbjerre Larsen er det allervigtigste faktisk bare, at du er nysgerrig og ikke mindst tålmodig, når du kaster dig ud i parkour.

Er du det, kan din krop ende som et genialt fartøj, som kan transportere dig hurtigt og smart gennem byen.

Vil du vide mere om parkour, og hvad kroppen kan bruges til? Så lyt til afsnittet af Heads Up! øverst i artiklen, eller der hvor du lytter til podcasts.

Her får du også svaret på, hvordan det går for vært Maria Jensen, når hun bliver kastet ud i en omgang parkour.