Forestil dig en 1x1x1 legoklods. Forestil dig så, at den legoklods er sat sammen af lidt mere end 76 milliarder endnu mindre legoklodser.
Tager du så én af dem, så har du cirka størrelsen på en menneskecelle og en idé om, hvilken størrelse de byggeklodser, som professor i molekylær cellebiologi Niels Mailand sidder og pusler med sammen med sit team af forskere på Københavns Universitet.
Eller rettere, hvad der foregår i hver eneste lillebitte byggeklods, altså celle – for dét, Niels Mailand kigger på, er mere præcist, hvad der sker inde i selve cellen.
»Dét, jeg forsker i, er det såkaldte DNA-skaderespons. Hvilke mekanismer de menneskelige celler bruger til at passe på sig selv og til at reparere DNA med, når der opstår skader. De skader kan føre til alvorlige sygdomme som eksempelvis kræft, og derfor er det vigtigt at forstå, hvordan vores celler beskytter sig mod disse skader,« fortæller Niels Mailand.
LÆS OGSÅ: Så meget DNA er der på Jorden
At finde nålen i høstakken
Når en menneskecelle deler sig, hvilket typisk sker på et døgns tid, skal den kopiere sig selv og, hvad der i princippet svarer til, milliarder af små bogstavkoder i det genetiske materiale, DNA.
I den proces kan der opstå skader og fejl, hvilket sætter DNA-skaderesponset i gang med at bekæmpe, hvad forskerne kalder replikations-stress.
Proteiner går i gang med at tilkalde andre proteiner, der hver gør sit for, at stressen bekæmpes, og Niels Mailand og hans team forsøger blandt andet at finde ud af, hvilke proteiner, der gør hvad og hvorfor i cellerne i denne proces.
Der findes endnu ikke et mikroskop, der kan vise, hvad det enkelte protein går og laver. Men Niels Mailand har selv været med til at udvikle en teknik, så man kan følge, hvad mange proteiner i DNA-skaderesponset laver på samme tid i cellen.
Det har blandt andet gjort, at han sammen med sine kolleger har opdaget centrale mekanismer i menneskecellens DNA-reparationsproces.
»Det er selvfølgelig dejligt at på den måde bygge oven på sit tidligere arbejde. Især fordi det er lidt som at finde nålen i høstakken, når det endelig lykkes,« siger Niels Mailand.
LÆS OGSÅ: Danskere udvikler ny teknik til at se på DNA
Masser af arbejde i små klodser
Det er nemlig en langvarig proces at opnå de resultater.
Niels Mailand skønner, at der ligger cirka to års arbejde bag den seneste videnskabelige artikel, som han og teamet har fået offentliggjort. Den beskriver, at det i modsætning til, hvad man tidligere troede, er der mindst to proteiner og ikke kun ét, der tænder for det protein, der bekæmper replikationsstress.
»Næste skridt er så at finde ud af, hvad forskellen på de to proteiners aktivering betyder. Der går forhåbentlig ikke mere end to-tre års arbejde, før vi har en idé om det,« siger Niels Mailand.
Foran ligger ikke bare langvarigt, men også hårdt arbejde.
»Der skal laves et specialdesignet eksperimentelt setup, så vi kan lave det her. Der skal laves cellebiologiske, biokemiske og molekylærbiologiske analyser. Hvad sker der, hvis vi fjerner lige præcis det protein fra den celle? Hvordan reagerer den i forhold til de andre?« spørger Niels Mailand.
LÆS OGSÅ: Store opdagelser: DNA – gener og arvematerialet
Går ikke altid efter bogen
Den slags arbejde går ikke altid som ønsket.
»Der kan ske alle mulige uforudsete ting, tekniske vanskeligheder, eksperimenterne virker ikke som, vi troede, og resultaterne svinger. Der er meget arbejde i det, og tingene kan være langt mere komplekse, end vi havde troet,« siger Niels Mailand.
For når Niels Mailand stiller sig selv et spørgsmål, går der ofte lang tid, før svaret dukker op.
»Nogle gange adskillige år og andre gange slet ikke. Men det er naturen i grundforskning. Der kan være mange bump på vejen. Og det sker en gang i mellem, at arbejdet er spildt og projekter må lukkes ned. Det er selvfølgelig surt,« siger professoren.
LÆS OGSÅ: Syv danske grundforskningscentre er de bedste i verden
Gode resultater giver sug i maven
Men heldigvis er der også gode oplevelser på vej hen mod et resultat.
\ Hvad skal vi med grundforskning?
Videnskab.dk tager dig med helt ind i maskinrummet af grundforskningen og finder ud af:
- hvad skattekronerne går til,
- hvilke projekter der bliver lavet,
- hvem der står bag og
- hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.
Læs også: Hvad er grundforskning?
»Der kommer ofte en fire-fem nøgleresultater undervejs, hvor man får en aha-oplevelse. Den fornemmelse er stadig ubetalelig og giver et sug i maven,« siger Niels Mailand og rækker begge arme i vejret:
»Det giver den der særlige fryd i kroppen, og den får jeg stadigvæk, selv om jeg har været i branchen i mange år,« siger den 43-årige professor, der har haft sin egen gruppe på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet siden 2009.
Selv om der er langt fra Niels Mailands resultater til noget, du kan købe på apoteket, er det vigtigt for ham, at udkommet kan perspektiveres til menneskets sundhed.
»Jeg har to mål. 1: At skaffe ny viden om og forstå, hvordan basale processer i mennesket fungerer. 2: At det har en betydning ud over det akademiske og på sigt eksempelvis kan bruges til at bekæmpe sygdomme. Det er de to ting, der motiverer mig mest,« siger han.
LÆS OGSÅ: Nu kan én enkelt celle fælde forbrydere
Støber fundament til fremtidens behandling
Han indrømmer, at det nogle gange kan føles frustrerende, at meget foregår på et for rigtigt mange mennesker helt uforståeligt plan.
»Jeg kan godt føle mig lidt langt væk fra det konkrete, hvor resultaterne kan bruges hurtigt i behandlingsøjemed. Jeg leverer råstoffet og er langt væk fra patienterne. Men jeg må erkende, hvor jeg har mine styrker og så lægge arbejdet der,« siger Niels Mailand.
Han har modtaget adskillige priser for sin forskning, heriblandt en EliteForsk-pris i 2015.
»Jeg synes, at jeg har været med til at støbe fundamentet til noget. Der vil komme behandlinger mod sygdomme baseret på vores forskning, selv om der er lang vej til at det bruges i praksis,« siger Niels Mailand.
LÆS OGSÅ: Kræft skyldes også mutationer uden for generne
’Jeg elsker at lave grundforskning’
Som professor og leder af gruppen på 14 forskere, er der ikke tid til at stå i laboratoriet og selv at udføre forsøg. Der skal skrives ansøgninger om midler til forskningen, sparres med de enkelte medarbejdere, skrives på videnskabelige artikler, rodes med figurer og struktureres forsøg – blandt meget andet.
»Jeg står ikke selv med pipetten i hånden, og det kan jeg godt savne, men der er bare ikke tid til det. Heldigvis har jeg nogle utroligt dygtige medarbejdere som klarer den opgave helt fantastisk. Jeg vil tro, at jeg arbejder mindst 50 timer om ugen, så det bliver til en del aftenarbejde, så det kan være ret krævende,« siger Niels Mailand.
LÆS OGSÅ: Europas bedste grundforskning kommer fra Danmark
Han gør dog meget ud af at understrege, at han er glad for sit job.
»Det kan være hårdt at forske, men jeg føler mig utroligt privilegeret ved at arbejde med, hvad der dybest set er min hobby. Jeg elsker at lave grundforskning,« siger Niels Mailand.