P-pillen truer maskuliniteten
Engelsk forskning antyder at 50-års fødselaren, p-pillen, får kvinder til at fravælge meget maskuline mænd.

Den 9. maj 1960 godkendte det amerikanske sundhedsministerium salget af P-pillen. Det er nu 50 år siden. (Foto:Colourbox)

Den 9. maj 1960 godkendte det amerikanske sundhedsministerium salget af P-pillen. Det er nu 50 år siden. (Foto:Colourbox)

Mad skaffer vi med plastickort i supermarkedet. Varmen får vi ved et drej på termostaten.

På mange måder er tiden løbet fra den maskuline hulemand, der skaffer føden, tænder ild og i det hele taget beskytter familien.

Og ifølge ny engelsk forskning fra Department of Animal and Plant Sciences, University of Sheffield, kan 50-års fødselaren, p-pillen, stå bag endnu et slag i ansigtet på maskuliniteten.

Den påvirker nemlig kvindens hormoner og kan få hende til i højere grad at foretrække fodformet hjemmehygge i selskab med den bløde mand.

Sætter naturen ud af spil

De engelske forskere Alexandra Alvergne og Virpi Lummaa har undersøgt, hvilke træk ved en mand der tiltrækker kvinder i løbet af hendes menstruationscyklus.

I perioden hvor kvinden har ægløsning og dermed er frugtbar, ændrer hendes smag sig markant. Her foretrækker hun en dominerende mand med maskuline og symmetriske ansigtstræk.

I resten af cyklussen skal hun ikke reproducere sig selv og vil derfor se sig om efter en anden mandetype.

Her vil hun hellere have blødere værdier og mere feminine ansigtstræk, der minder mere om sine egne.

En kvinde, der tager p-piller, får netop ikke ægløsning og er derfor ikke frugtbar. Dermed bliver naturens mekanismer sat ud af spil, og hun vil på intet tidspunkt lede efter den meget maskuline partner.

Det mener den engelske undersøgelse kan få konsekvenser for de par pardannelser, der bliver indgået, og i sidste ende for generne i det afkom, vi får.

Maskuline træk

Det hele bygger på en evolutionspsykologisk teori om, at vores partnervalg blev formet i den oprindelige urtid. Men den tid er vi jo for længst forbi.

Albert Gjedde

»I den naturlige menstruationscyklus er der er nogle egenskaber, som kvinden omkring ægløsning foretrækker hos sin partner. Det er især de meget maskuline træk,« forklarer hjerneforsker ved Københavns Universitet, Albert Gjedde.

Samtidig vil hun i perioden søge en partner, der genetisk er så forskellig fra sig selv som overhovedet muligt.

»Det er en mekanisme, som har sikret overlevelse, især dengang mennesket opstod som dyreart, og forholdene var anderledes,« siger Albert Gjedde.

Kan ændre evolutionen

Den engelske forskning antyder, at P-pillen kan ændre hele menneskehedens evolution, og at vi fremtiden kan få en helt anden type drengebørn.

Men Albert Gjedde understreger, at der er tale om en hypotese, som er funderet på nogle videnskabelige indikationer.

»Det hele bygger på en evolutionspsykologisk teori om, at vores partnervalg blev formet i den oprindelige urtid. Dengang gjaldt det om at finde en partner der kunne beskytte dig. Men den tid er vi jo for længst forbi,« siger hjerneforskeren.

Ikke et spørgsmål om overlevelse

Et af de store problemer med teorien er ifølge Albert Gjedde, at der ikke længere er pres på menneskets overlevelse. Tværtimod er den naturlige udvælgelse gået i stå.

»Det er ikke længere et spørgsmål om udvælgelse og overlevelse. Jo mere stabilt og højtudviklet et samfund er, jo færre børn bliver der også sat i verden, så udviklingen er lige omvendt,« siger Albert Gjedde.

Som videnskabeligt debatindlæg finder han dog den engelske undersøgelse interessant og mener, at den vil give anledning til yderligere undersøgelser på området.

»Al forskning drives jo frem af hypoteser,« understreger han.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk