Overvægtige børn er ikke dømt til diabetes som voksne
Nyt dansk studie kobler ekstra kilo i barndommen til diabetes i voksenalderen. Men studiet har mangler, og ingen ved endnu, hvor meget gavn det gør at smide kilo senere i opvæksten.
overvægtige børn, diabetes, risiko, fedme

Kan et overvægtigt barn nulstille risikoen for at udvikle diabetes ved at spise anderledes, komme mere ud eller noget helt tredje? Vi mangler viden. (Foto: Shutterstock)

Kan et overvægtigt barn nulstille risikoen for at udvikle diabetes ved at spise anderledes, komme mere ud eller noget helt tredje? Vi mangler viden. (Foto: Shutterstock)

Hvis børn vejer bare en smule mere end gennemsnittet, stiger deres risiko for diabetes senere i livet. Jo mere de vejer, des større er risikoen.

Sådan sammenfatter en dansk forsker resultaterne fra sin seneste undersøgelse af 300.000 børn, der er fulgt gennem danske registre. Forskerens konklusioner kan du læse mere om i artiklen Forsker: Få kilo ekstra som barn kan give dig diabetes som voksen.

Men før du som forælder bliver alt for deprimeret over at kigge på dit måske let overvægtige før-teenage-barns forbrug af smør, skal du lige spise brød til.

Hvor sikre er konklusionerne?

I den nye undersøgelse har postdoc Lise Geisler Bjerregaard sammen med en gruppe kolleger lavet punktnedslag hos drenge og piger i alderen 7, 10 og 13 år og sammenholdt deres BMI med udviklingen af type 2-diabetes senere i livet.

Mange med type 2-diabetes er overvægtige

Omkring 80 procent af mennesker, der får konstateret type 2-diabetes, er overvægtige.

I Danmark er en kvart million mennesker diagnosticeret med diabetes. Mange flere har formentlig sygdommen uden at vide det.

Type 2-diabetes rammer folk i alle aldre, men er mest udbredt i 40-60-års-alderen.

Kilde: NetDoktor

Studiet giver hint om, at højere BMI i barndommen er knyttet til diabetes i voksenalderen. Og det høster ros fra diabetesforsker Dorte Vistisen for, fordi det omfatter mange børn, der er blevet opdelt i piger og drenge, for det sker faktisk ret sjældent, selvom sygdommen udvikler sig forskelligt i de to køn.

Men studiet efterlader også en hel del spørgsmål, for eksempel:

  • Hvis et barn på 7 med et højere BMI end gennemsnittet taber sig igen som 8-årig, hvad har det så af betydning for udviklingen af diabetes som voksen?
  • Hvis et barn på 13 pludselig dyrker en masse motion de næste 15 år, er risikoen for at udvikle diabetes som 47-årig så stadig den samme?
  • Forbindelsen mellem overvægt og type 2-diabetes er kendt i forvejen. Hvis man udelukkende fokuserede på en persons BMI i voksenalderen, ville det så kunne forklare risikoen for at udvikle diabetes, så det i virkeligheden er ligegyldigt, hvor højt BMI den voksne havde som barn?

Lige nu giver hverken det nye studie eller forskningen mere bredt nogle klare svar.

Hvordan påvirker barnets udvikling risikoen?

Vi har ganske enkelt ikke et samlet overblik over, hvad udvikling i vægt og andre livsstilsfaktorer gennem livet betyder for risikoen for at få diabetes, påpeger Dorte Vistisen fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

»Vi mangler at vide noget om hele barnets udvikling og ikke bare måle på BMI i en given alder. Børn med samme BMI i en given alder kan have meget forskellige BMI-niveauer tidligere og senere, og hvordan spiller disse forskellige udviklingsmønstre ind? Vi mangler også at kunne lave en kobling fra barnelivet til voksenlivet. Hvad er sammenhængen? Hvis børnefedme nærmest bryder barrierer ind i voksenlivet, er det supervigtigt at gøre noget ved fedme hos børn, men formår man at udligne effekten, skal vi måske sætte ind et andet sted.« 

»Så lige nu skal man som forælder ikke stå og tænke, at fordi ens barn er overvægtigt, får det også type 2-diabetes som voksen,« siger Dorte Vistisen, teamleder og seniorforsker ved Steno Diabetes Center afdeling for klinisk og epidemiologisk forskning.

Ingen ufravigelig dom at være overvægtig

Dorte Vistisen får opbakning af Allan Flyvbjerg, direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen og professor ved Københavns Universitet. Han påpeger, at fedme – og dermed risikoen for type 2-diabetes – er påvirket af dels arv, dels sociale og miljømæssige faktorer.

»Det er klart, at man ikke kan fjerne det arvelige element, men med livsstilsændringer kan man prøve at mindske effekten fra den sociale del. Det kan være svært at bryde udviklingen, afhængig af socialt setup, støtte fra omgivelserne, mad- og motionsvaner, men det er ikke en ufravigelig dom, man får, fordi man er overvægtig som barn,« bemærker Allan Flyvbjerg.

Diabetes opstår af individuelle årsager

Faktisk er overvægt måske ikke engang den primære ansvarlige for udvikling af diabetes. I 2014 publicerede Dorte Vistisen en undersøgelse i Plos Medicine, der viste, at mange voksne englændere udviklede diabetes, selvom de holdt sig inden for normalvægten og ikke tog på op til diagnosen.

Mekanismen bag T2D

Type 2-diabetes (T2D) opstår, fordi bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin, samtidig med at cellerne bliver mindre følsomme over for insulin, kaldet insulinresistens. Arv og miljø spiller vigtige roller, selvom man ikke kender alle detaljer bag sygdommen.

Ved T2D er blodets indhold af sukker højere end det normale. Det kan udløse tørst, tendens til infektioner, vægttab eller skader på øjne, nyrer, nervebaner og blodkar og på den måde medføre hjertekarsygdomme.

Kilde: NetDoktor

Det kunne teoretisk set være et resultat af, at alle diabetikerne havde været overvægtige som børn, men undersøgelsen gik fint i tråd med en tidligere fra 2013. Den viste, at type 2-diabetes kan underinddeles i flere kategorier, hvor kun en fjerdedel følger den klassiske udvikling inden for diabetes, som man kunne læse på Videnskab.dk.

Tilsammen tegner de to undersøgelser billedet af, at folk udvikler diabetes af mange forskellige årsager.

»Vi kan ikke skære folk over én kam. Vi er nødt til at kigge på folk individuelt og prøve at finde ud af, hvordan gener, miljø, livsstil og alle andre faktorer i vores hverdag og gennem hele livet spiller sammen og udvikler sygdom,« mener Dorte Vistisen.

»I Danmark har vi faktisk en unik mulighed for at binde information fra barndom, ungdom og voksenlivet sammen gennem alle vores mange registre. Der er behov for, at vi som forskere tænker lidt bredere,« mener Dorte Vistisen.

Næste skridt for forskerne

Forskerne bag det nye danske studie oplyser, at næste skridt er at se på, om overvægtige børn kan mindske den forøgede risiko for diabetes ved at tabe sig.

De vil desuden forske mere i, hvorfor der er forskel på vægtens betydning hos drenge og piger.

Læs beskrivelsen af deres nye studie i artiklen Forsker: Få kilo ekstra som barn kan give dig diabetes som voksen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk