Overraskende høj dødelighed blandt unge type 1-diabetikere
Dødeligheden blandt unge type 1-diabetikere er næsten fem gange højere end blandt raske jævnaldrende, viser ny dansk undersøgelse. Der er brug for mere kontrol med sygdommen, mener forsker.

Et nyt dansk studie af 720 børn og unge med type 1-diabetes viser en alarmerende høj dødelighed. Forhøjet langtidsblodsukker kan spille ind på den høje dødelighed. (Foto: Shutterstock)

Et nyt dansk studie af 720 børn og unge med type 1-diabetes viser en alarmerende høj dødelighed. Forhøjet langtidsblodsukker kan spille ind på den høje dødelighed. (Foto: Shutterstock)

 

Type 1-diabetes kan forkorte unges liv markant. Sygdommen kan nemlig føre  potentielt dødelige komplikationer med sig.

Et dansk forskerhold har nu undersøgt, hvor farlig type 1-diabetes egentlig er for unge mennesker, og konklusionen er nedslående:

De sukkersygeramtes dødelighed er 4,8 gange højere end deres jævnaldrendes ditto.

Resultatet er netop udgivet i tidsskriftet Diabetic Medicine.

»Det er meget overraskende, at dødeligheden er næsten fem gange højere, og det er langt værre, end vi havde forventet,« siger studiets hovedforfatter Kristian Sandahl, stud.med. og forskningsassistent på Herlev og Gentofte Hospital.

49 ud af 720 døde i undersøgelsesperioden

Studiet er et såkaldt kohortestudie, hvor man har fulgt 720 type 1-diabetikere i 24 år siden 1989. Alle personerne var børn eller unge under 20 år, da undersøgelsen begyndte.

Man valgte at undersøge unge, fordi type 1-diabetes er en sygdom, der ofte manifesterer sig tidligt i livet.

Af de 720 diabetikere døde 49 i løbet af de 24 år. Det svarer til 6,8 procent, hvilket altså er 4,8 gange højere end dødeligheden hos jævnaldrende ikke-diabetikere.

Det er ikke ukendt, at type 1-diabetes kan føre til øget dødelighed, men resultatet af det danske studie er alligevel højt i forhold til andre undersøgelser.

For eksempel viste et stort studie fra 2007, hvori mange europæiske lande deltog, at dødeligheden blandt unge, diagnosticeret med type 1-diabetes før deres 15-års fødselsdag, ’kun’ var dobbelt så høj som hos deres jævnaldrende uden type 1-diabetes.

Sukkersygens dødelighed skyldes kroniske komplikationer

Det er svært at finde en entydig forklaring på den høje dødelighed, men generelt kan type 1-diabetes give en række alvorlige komplikationer.

»Hvis sukkersygen ikke kontrolleres ordentligt, kan det føre til øjensygdomme, nervesygdomme, nyresygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Hvis man sætter det lidt på spidsen, så kan øjensygdomme føre til blindhed, nervesygdomme til amputationer, nyresygdomme kan kræve en ny nyre, og hjerte-kar-sygdomme kan give blodpropper. Så nogle af komplikationerne er dødelige,« forklarer Kristian Sandahl.

Ifølge forskeren kan den høje dødelighed blandt unge forklares med de mange akutte og kroniske komplikationer, diabetes kan føre med sig, men den relativt høje forskel er også et udtryk for, at der er meget få, som dør i den gruppe af ikke-diabetikere, der er brugt til sammenligning.

Fakta

Type 1-diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to hovedformer: type 1 og type 2. Type 1, som dette studie omhandler, kan ramme personer i alle aldre, men opstår ofte hos børn og unge, hvorfor den tidligere blev kaldt ungdomssukkersyge, mens type 2 blev kaldt gammelmandssukkersyge. Type 1-diabetes gør, at kroppen ikke længere producerer insulin. Derfor må type 1-patienter selv tilføre insulin ved hjælp af indsprøjtninger. Insulin er et vigtigt hormon, som udskilles af bugspytkirtlen hos raske personer. Det udskilles, når blodsukkeret stiger og hjælper sukkerstofferne med at komme fra blodet og ind i cellerne, hvor det omdannes til energi. Uden insulin bliver blodsukkeret for højt, kroppen løber tør for energi, og leveren reagerer ved at frigive fedt, som kroppen forbrænder i stedet for. Når det sker, dannes affaldsstoffet keton, som kan føre til syreforgiftning. Derfor er det livsvigtigt, at sukkersygepatienter formår at kontrollere deres blodsukker. På længere sigt kan diabetes føre til følgesygdomme, herunder øjensygdomme, nervesygdomme, nyresygdomme og hjerte-kar-sygdomme.

Af hensyn til anonymitet er det ikke lovligt for forskerne at offentliggøre de specifikke årsager til de 49 dødsfald, men 75 procent døde af sygdomme og komplikationer, som var direkte relaterede til type 1-diabetes.

Undersøgelsen viser også, at de fleste dødsfald var forårsaget af kroniske komplikationer, og ifølge Kristian Sandahl har man i dag især fokus på hjerte-kar-sygdomme som en farlig følgesygdom af type 1-diabetes.

Langtidsblodsukkeret afslører, om man er i risikozonen

For at finde ud af, om de døde diabetikere havde noget tilfælles, granskede forskerne datasættet fra 1989.

De undersøgte faktorer som blodtryk, vægt, højde og alder, men den eneste ting, som så ud til at have en signifikant sammenhæng med dødsfald, var et forhøjet langtidsblodsukker.

Langtidsblodsukkeret kaldes også sladrehanken. Det er en måling, som viser, hvad patientens blodsukker i gennemsnit har været i løbet af de seneste 8-12 uger.

Tallet afslører – deraf navnet sladrehanken – hvor god diabetikeren har været til at kontrollere og regulere sukkersygen.

Langtidsblodsukkeret skal helst ligge under 7,5 procent, og undersøgelsen viste, at hvis blodsukkeret var målt 1 procentpoint højere i starten af studiet, øgedes dødsrisikoen med 38 procent.

»Vi havde allerede før studiet en idé om, at langtidsblodsukkeret havde en betydning. Vi vidste for eksempel fra et studie fra 1993, at et højt langtidsblodsukker øger risikoen for komplikationer. Så det er naturligt at forestille sig, at et forhøjet langtidsblodsukker betyder øget dødelighed,« siger Kristian Sandahl.

Årsagen til overdødelighed endnu uvis

Ifølge overlæge, dr.med. Per Løgstrup Poulsen fra Medicinsk endokrinologi, Aarhus Universitetshospital, tyder det på, at langtidsblodsukkeret har en betydning:

»Resultaterne er spændende, og studiet er analogt til et nyligt publiceret svensk studie, hvor der i en langt større kohorte af patienter med type 2-diabetes også dokumenteres overdødelighed, mest udtalt blandt yngre med forhøjet langtidsblodsukker.«

Han understreger dog, at man ikke ud fra studiet kan konkludere, at forhøjet langtidsblodsukkeret er årsag til overdødeligheden.

»Det er vigtigt at fastholde, at der ikke kan konkluderes årsagssammenhænge. Der er udelukkende tale om associationer. For eksempel er det muligt, at patienter med højt langtidsblodsukker havde andre karakteristika, som potentielt kan forklare overdødeligheden,« siger Per Løgstrup Poulsen og fortsætter:

»Det anerkender forfatterne også, men enkelte steder er anbefalingerne en smule udover, hvad studiets data og design kan retfærdiggøre. Samlet set er det dog et interessant studie, der beskriver vigtige problemstillinger.«

Sociale aspekter kan spille ind på et forhøjet langtidsblodsukker hos børn og teenagere. Det kan være let at kontrollere sygdommen derhjemme, men langt sværere at måle blodsukker og tage insulin, når man er blandt vennerne. (Foto: Shutterstock)

Studiets forfattere skriver blandt andet i studiet, at rygning er associeret med forhøjet langtidsblodsukker, hvorfor rygning kan være en alternativ forklaring på den øgede dødsfald.

 

Svært at kontrollere sygdommen

I datasættene fra 1989 er der dog ikke oplysninger om rygning og andre livsstilsfaktorer, så indtil videre er langtidsblodsukkeret den eneste indikator for, om sukkersygepatienterne er i risikozonen.

Men hvad er så årsagen til forhøjet langtidsblodsukker?

»Det handler om kontrol. Helt basalt er det et spørgsmål om at regulere madindtag og insulinindtag. Men det er selvfølgelig mere kompliceret end som så. Fysisk aktivitet, hormonændringer, vækst, livsstil og sygdom har altsammen indflydelse på blodsukkeret, og derfor er det svært at styre,« forklarer Kristian Sandahl.

Der er også sociale aspekter, som spiller ind, mener han:

»Vi ved, at nogle teenagere kan have et problem med at kontrollere deres diabetes i offentligheden, fordi de oplever det som stigmatiserende. Nogle beskriver, at de er gode til at kontrollere sygdommen derhjemme, fordi det er et udtryk for kontrol og styrke. Men når de skal måle blodsukker og tage insulin i offentligheden, er det et udtryk for sygdom.«

 

Brug for mere kontrol

For at komme det forhøjede langtidsblodsukker til livs og dermed forhåbentlig reducere dødeligheden hos unge type 1-diabetikere, er det nødvendigt med nye behandlingsmetoder til at kontrollere sygdommen, mener Kristian Sandahl.

Måske er løsningen en intensiv kontrolperiode.

»Vi ved fra tidligere studier, at en intensiv kontrol i 6 måneder har en positiv effekt på blodsukkeret og sænker risikoen for komplikationer i flere år, selvom behandlingen kun er kortvarig. Jeg mener derfor, vi skal lave flere af dens slags tætte kontroller for effektivt at nedbringe dødeligheden blandt unge type 1-diabetikere,« siger Kristian Sandahl.

 

Telemedicin kan forbedre indsatsen

For at finde de personer, der befinder sig i risikozonen, foreslår Kristian Sandahl såkaldt telemedicin:

»Der er lavet nyere studier, hvor type 1-diabetikere uploader deres blodsukker til et program, som beregner et langtidsblodsukker og inddeler personerne i kategorier. Det kaldes telemedicin og er mest kendt i hjertemedicinen. Personerne placeres i enten rød, gul eller grøn kategori, fra dårligt til godt langtidsblodsukker,« siger Kristian Sandahl og fortsætter.

»På den måde opnår man tæt kontrol med patienterne, og man kan fokusere indsatsen på de personer, hvis behov er størst.«

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker