Forskerne skulle egentlig finde ud af noget helt andet. Men i et forsøg med genmanipulerede mus blev én ting hurtigt klart:

Mus, som kun kunne producere halvt så meget insulin som normalt, så ud til at være immune mod fedme. Mens de almindelige dyr i forsøget svulmede op af en fedtholdig diæt, forblev de insulinfattige mus tynde, selvom de spiste det samme.

Oveni havde disse dyr mindre fedt i leveren og mindre tendenser til betændelse i kroppen.

Forbrænding som i brunt fedt hos babyer

Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at de insulinfattige mus’ fedtvæv så ud til at være omprogrammeret, så de forbrændte mere energi, på samme måde som det såkaldte brune fedt hos babyer gør.

Hos de normale mus fik den fede kost derimod de små kroppe til at lave ekstra insulin, som igen sørgede for, at mere energi fra kosten blev lagret som fedt, konkluderer James Johnson fra University of British Columbia i Canada og hans kolleger i tidsskriftet Cell Metabolism.

Dette kan betyde, at insulin også spiller en rolle i den menneskelige fedmeepidemi. Og at vi må revurdere et gammelt spørgsmål om hønen og ægget.

Fed af insulin?

Forskerne har længe vidst, at overvægt og høje fasteniveauer af insulin ser ud til at være knyttet til hinanden.

Fasteniveauet er, hvor meget insulin man har i kroppen almindeligt vis, altså ikke lige efter man har spist.

Hidtil har mange antaget, at sammenhængen er omtrent sådan:

Overvægt fører til insulinresistens, altså at cellerne i kroppen bliver mindre følsomme over for insulin. For at kompensere for dette, begynder de insulinproducerende celler at lave mere insulin, så niveauerne i blodet bliver unormalt høje.

Men nu kan de nye resultater altså så tvivl:

Professor James Johnson og ph.d.-studerende og medforfatter Arya Mehran.(Foto: Martin Dee)

Kan det faktisk være sådan, at de høje niveauer af insulin kom før fedmen?

En kost med meget fedt – og måske anden usund, kalorierig kost også – kan få kroppen til at lave mere insulin end nødvendigt, ifølge James Johnson. Måske er dette høje insulinniveau i virkeligheden en af hovedårsagerne til, at vægten stiger, ikke omvendt?

Der er flere grunde til at tænke i den retning, skriver James Johnson og kolleger i sidste udgave af Cell Metabolism.

Kan spille en rolle i fedmeepidemien

Der findes for eksempel en række studier, som viser, at diabetikere, som bruger insulinsprøjter, har en tendens til at tage på over tid.

Oven i findes studier, som antyder, at høje fastniveauer af insulin forudsiger fedme senere i livet. Og medikamenter, som sænker insulinniveauer, har fået mennesker til at gå ned i vægt.

Måske spiller høje insulinniveauer en vigtig rolle i fedmeepidemien?

»Det er et åbent spørgsmål,« skriver James Johnson i en email til forskning.no.

»Mange har spekuleret på, om ændringer i vores kost har ført til højere insulinniveauer, men det er svært at afgøre årsagssammenhængen.«

»Det er også muligt, at andre elementer i vores miljø har en effekt på insulinproduktionen, og der er mange genetiske faktorer, som kan spille en rolle. Problemet er meget mere kompliceret, end de fleste tror.«

Måske er det ikke godt med mange små måltider

James Johnson udelukker alligevel ikke, at de senere års råd om at spise mange, små måltider hen over dagen, kan virke helt mod hensigten.

Hvis insulinet virkeligt er med til at gøre os fede, er det måske bedre at spise få måltider med lange pauser imellem. Så giver man insulinindholdet i blodet tid til at synke til et sundt grundniveau.

Man har i lang tid ment, at fedme førte til forhøjede insulinniveauer, men er det i virkeligheden omvendt? At insulinen kom før fedmen? (Foto: Colourbox)

Men ingen ved endnu, om et sådant måltidsmønster giver positive effekter uafhængigt af kalorieindtag.

»Der findes nogle godt kontrollerede musestudier, som antyder, at det er sådan,« skriver James Johnson til forskning.no.

Men skal man vide noget sikkert, må man foretage de samme studier på mennesker.

»Desværre er det at kontrollere menneskeforsøg på samme måde meget, meget svært.«

Bliv ved med at tage insulin

Det er i det hele taget vigtigt at forholde sig en smule nøgternt til denne sag. Mus er ikke det samme som mennesker, og insulin er hverken Gud eller Djævelen.

»Vi har en stærk tendens til at tænke på insulin som enten godt eller dårligt, men det er ingen af delene,« siger James Johnson.

Insulinet har mange meget vigtige opgaver i kroppen, men de nye resultater tyder på, at overproduktion af hormonet også kan have negative effekter.

Det betyder imidlertid ikke, at folk skal stoppe med at tage insulin, advarer James Johnson. Her er der snak om nuancer og at finde de optimale niveauer.

»Nu er det vigtigt at forske videre og stille kritiske spørgsmål uden at vælge side,« siger han.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson