Overraskende: Antibiotika er »hamrende effektivt« mod astmaanfald
Antibiotika skærer sygeperioden under astmaanfald hos småbørn ned til under 50 procent, viser dansk studie. Det er mere effektivt end nogen astmamedicin. Andre forskere undrer sig over, hvordan antibiotikaen virker.

Du kender billedet af et astmabarn med en inhallator. Måske skal vi i stigende grad vænne os til, at astmaanfald skal bekæmpes sådan her - med en dosis antibiotika. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-128689424.html&src=download_history" target="_blank">Shutterstock</a>

Danske forskere melder sig på banen med intet mindre end en mulig lille revolution inden for behandling af astmaanfald: Hvis børn i alderen 1 til 3 år får antibiotika, nedsætter det antallet af sygedage med over 50 procent.

»Det er hamrende effektivt for børnene. Vi har ingen medicin, der har lignende effekt,« konstaterer Hans Bisgaard, professor ved Københavns Universitet og leder af Dansk BørneAstma Center, der står bag forskningen.

Vigtigt pionerstudie antyder, at bakterier ståg bag astma

Det nye studie er det første i verden, der beviser, at antibiotika slår astmaanfald ned. Ifølge Hans Bisgaard ligger studiet fint i tråd med tidligere forskning fra Dansk BørneAstma Center, som har vist, at børn med astma i lige så høj grad har bakterier i lungerne, som de har virus – som man traditionelt har set som den primære årsag til astma. Det kan være én af forklaringerne på, at antibiotika har en effekt.

»Vi har nu vist, at vi kan nedsætte sygdomsbyrden drastisk med antibiotika. Det er et vigtigt pionerstudie, selvom det ikke er tilstrækkeligt til at anbefale, at antibiotika bruges til behandling allerede nu,« bemærker Hans Bisgaard.

Alene i Danmark bliver hvert tredje barn ramt af astma- eller astmalignende anfald i form af hvæsen, åndenød eller hoste, som er så insisterende, at den holder barnet syg og sætter spor gennem hele familien i mange dage. Undersøgelsen omfatter 148 tilfælde af slemme astmalignende anfald og viser, at børn gennemsnitligt lægger sig syge i 13,7 dage.

Når børnene i studiet kom ind til behandling efter mindst tre dage dage med anfald, var de derefter syge i gennemsnitlig 3,4 dage, hvis de fik antibiotika, mens de var syge i 7,7 dage, hvis de i stedet fik placebo. Det varer til en afkortning af sygeperioden, efter der er givet antibiotika, på 63 procent.

Vent med at give antibiotika mod astma

Fakta

Antibiotika ser ud til at være ren symptombehandling af astmaanfald - ingen anfald bliver forebygget.

»Man kunne have forestillet sig, at vi med antibiotika kunne forlænge tiden til næste anfald, hvis børnene gik rundt og var kronisk inficerede. Det kan vi ikke,« melder Hans Bisgaard.

Studiet, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Lancet Respiratory Medicine, er dobbeltblindet, placebo-kontrolleret og randomiseret og på den måde lavet efter alle kunstens regler. Alligevel rejser det også en del spørgsmål, som vi skal finde svar på, før antibiotika kan anbefales som behandling, mener både Hans Bisgaard og andre danske forskere.

Studiet viser for eksempel ikke med sikkerhed, om antibiotika virker ved at slå bakterier ned eller ved at være anti-inflammatorisk – ved at fjerne en irritation, som skaber en slags overfølsomhed i kroppen, som derfor bliver syg – eller måske ved at gøre begge dele.

»Vi ved jo sådan set ikke, hvad antibiotikabehandlingen gør. Vi kan konstatere nu, at den halverer symptomvarigheden. Det er et vigtigt resultat og en interessant observation, som vi ikke bare kan ignorere. Men man er nødt til at stille sig spørgsmålet, hvorfor det virker, for det er dog rart at vide, hvorfor man gør, som man gør,« siger dr.med. Hans Jørn Kolmos, professor og forskningsleder ved Klinisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Studiet viser heller ikke, hvordan antibiotikabehandlingen påvirker samspillet mellem mikroorganismer i barnets krop; det såkaldte mikrobiom.

»Forskerne bemærker godt nok, at der ikke var bivirkninger ved antibiotika i undersøgelsen, men den køber jeg ikke. Der er bivirkninger ved al antibiotika, og hvis man ikke finder dem, er det, fordi man ikke har ledt ordentligt efter dem, for eksempel ved at undersøge børnenes mikrobiom. Jeg kunne godt være bekymret for langtidsvirkningerne af at give dem antibiotika og ved måske at give nogle børn gentagne behandlinger. Så det her kræver flere undersøgelser. Vi er ikke parat til at rulle det her ud på nuværende tidspunkt,« vurderer Hans Jørn Kolmos.

Læs også: Åh nej, antibiotika virker mod astmaanfald - hvad skal vi gøre?

Forsker: Grundigt studie har visse mangler

Fakta

Hans Jørn Kolmos gør opmærksom på, at azithromycin - det bredspektrede antibiotikum brugt i underøgelsen - kan have alvorlige bivirkninger.

»Lige præcis et makrolid-antibiotika som azithromycin er under mistanke for en række kedelige bivirkninger: rytmeforstyrrelser på kort bane og uventet hjertedød på lang bane, godt nok hos ældre mennesker. Det er stensikkert, at giver man det flere gange til samme patient, vil patienten blive koloniseret med resistente bakterier som MRSA. Det er bagsiden ved det her, bemærker professoren.

Hans Bisgaard bemærker, at forskerne har lavet et »konceptstudie« og derfor valgt et effektivt, bredspektret antibiotikum mod lungebakterier, men at man måske i fremtidige studier kan finde en tilsvarende effekt af smallere antibiotika.

Astmaforsker Grethe Elholm fra Aarhus Universitet er enig i, at vi bør træde vande, til der er lavet flere undersøgelser.

Hun påpeger dels, at nogle studier har kædet antibiotika i barndommen sammen med vedholdende astma senere i livet, dels at astma ikke er én sygdom, men mange forskellige undergrupper – og endelig, at »alle kan få astmasymptomer ved en lungeinflammation uden per definition at have astma«. Det betyder alt i alt, at én behandling måske virker på nogen og ikke på andre, og derfor er det for tidligt bare at give antibiotika til alle, siger Grethe Elholm.

»Samtidig kan forskerne ganske vist udelukke, at børnene har haft lungebetændelse eller anden bakteriel infektion, der kan medføre inflammation og føre til astma-lignende symptomer. Men der kan være andre vira eller bakterier, de ikke måler på, og børnene kan have haft andre sygdomme, som ikke er diagnosticeret – og så er det jo ikke så mærkeligt, at antibiotika har en effekt på deres sygdom.«

»Det er et meget grundigt studie, godt designet og velafrapporteret, men det er også lidt spekulativt på nogle punkter,« mener Grethe Elholm, postdoc på Institut for Folkesundhed – Miljø, Arbejde og Sundhed ved Aarhus Universitet.

Ville du give antibiotika til dit barn med astma?

Hans Bisgaard fra Dansk BørneAstma Center er uenig med sine to kolleger. Han påpeger, at studiet er udført på en gruppe børn fra kohorten COPSAC (se faktaboks), hvor astmadiagnosen er stillet efter standardiserede retningslinjer, og som i øvrigt har fulgt børnene tæt siden deres mors graviditet.

Han hæfter sig desuden ved, at studiet viser, at antibiotika virker bedre mod astmaanfald, jo tidligere i forløbet det bliver givet. Ifølge professoren er det helt, som man ville forvente, hvis man sætter ind over for bakterier eller over for en inflammation skabt af en »akut infektion«.

Det er en interessant observation, der nok en gang rejser spørgsmålet om, hvad et astmaanfald egentlig er for en størrelse, siden man kan reducere symptomvarigheden på denne her måde

Hans Jørn Kolmos

Diskussionen bliver dog en lille smule akademisk, mener Hans Bisgaard.

»Vi har vist, at vi kan reducere sygdomsbyrden markant. Vil du som patient sige nej tak til behandlingen, fordi vi ikke kan garantere dig, at effekten skyldes mere end den anti-bakterielle?«

Før du som lægmand svarer, skal du have med i overvejelserne, at studiet rejser et måske endnu vigtigere spørgsmål:

Kan vi overhovedet forsvare at behandle astmabørn med antibiotika i en tid, hvor enhver ekstra brug fører verden tættere på antibiotikaresistens?

De overvejelser kan du læse mere om i en opfølgende artikel på Videnskab.dk.

Undersøgelsen lavet på stor kohorte

Studiet fra Dansk BørneAstma Center omfatter 72 børn med gentagne astmalignende symptomer i alderen 1-3 år, hentet fra kohorten COPSAC-2010, der omfatter 700 tilfældigt udvalgte børn, født i 2008-2010, som bliver fulgt nøje gennem opvæksten.

I alt 158 ’episoder’ med forværringer i astma blev fulgt til at starte med. En episode blev defineret som besværlige lungesymptomer – hoste, hvæsen eller/og åndenød (dyspnø) – som varede i mindst tre dage, før forældrene kom ind til Dansk BørneAstma Center med barnet.

Børnene blev undersøgt for en række bakterier og vira. 79 blev behandlet med det bredspektrede antibiotikum azithromycin, 79 med placebo.
Undervejs måtte 10 tilfælde skæres fra.

Gennemsnitligt varede børnenes 148 ’episoder’ – astmaanfald – 13,7 dage fra begyndelsen til slutningen. Efter indgreb varede episoden 3,4 dage ved antibiotika og 7,7 dage ved placebo.

Forskerne konkluderer i tidsskriftet Lancet Respiratory Medicine, at »azithromycin forkortede episoden betydeligt med 63%. Vi så ingen andre bivirkninger ved behandlingen.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.