Natten til søndag 30. Oktober skal urene stilles en time tilbage, så vi kan nyde dagslyset lidt tidligere om morgenen. Samtidig betyder overgangen til vintertid, at det bliver tidligere mørkt om eftermiddagen, og det ser ud til at have konsekvenser.

Flere danskere får nemlig diagnosen depression umiddelbart efter overgangen til vintertid, viser ny forskning fra Aarhus Universitet. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Studiet er et registerstudie baseret på 18 års data og 185.419 depressionsdiagnoser. Det viser dermed en statistisk sammenhæng mellem overgangen til vintertid og depressionsdiagnoser på landets psykiatriske hospitaler.

Mere præcist viser studiet, at antallet af depressionsdiagnoser er otte procent højere i november, end hvad man kan forvente ud fra udviklingen i antallet af diagnoser op til skiftet.

»Vi er forholdsvis sikre på, at det er selve skiftet til vintertid, der forårsager stigningen i antallet af depressionsdiagnoser og ikke for eksempel ændret dagslængde eller dårligt vejr. Vi har nemlig justeret vores analyser for disse fænomener,« siger lektor Søren D. Østergaard fra Aarhus Universitetshospital i pressemeddelelsen.

»Formentlig har vi simpelthen mindre gavn af dagslyset fra klokken 7 til 8, for på det tidspunkt står mange af os enten under bruseren, spiser morgenmad eller sidder i bilen eller bussen undervejs til arbejde eller uddannelse. Når vi så får fri og kan komme ud, er det blevet mørkt,« forklarer Søren D. Østergaard.

Studiet siger dog ikke i sig selv noget om årsagen til, at flere får det svært, når uret bliver stillet tilbage.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift EPIDEMIOLOGY.

LÆS OGSÅ: Hvorfor gider vi skifte til sommertid?

LÆS OGSÅ: Vinterdepression: Sådan undgår du at blive ramt

sbl