Over 10 timers træning om ugen kan give dig et hjerte med superkræfter
Se, hvilke sportsgrene du skal dyrke for at få et toptunet hjerte.
sport sportshjerte træning cykling løb roning triatlon cykelløb hjertet sundhed

Dit hjerte kan vokse, hvis du dyrker intenstiv udholdenhedssport i adskillige timer om ugen. (Foto: Shutterstock) 

Dit hjerte kan vokse, hvis du dyrker intenstiv udholdenhedssport i adskillige timer om ugen. (Foto: Shutterstock) 

Landevejscykelryttere, triatleter, maratonløbere og andre, der dyrker udholdenhedssport, udvikler hjerter med superkræfter. 

Nogle Tour de France-rytteres hjerter bliver eksempelvis så store og stærke, at de kan pumpe op til 40 liter blod på et minut. Altså hvad der svarer til fire 10-liters gulvspande fyldt med blod. 

»Det er en ret vild præstation af et hjerte, der kun vejer 300-400 gram. Tænk bare over, hvor lang tid det tager at fylde en enkelt gulvspand med vand fra hanen,« siger Lars Juel Andersen, der er  overlæge og ph.d. på Kardiologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Lars Juel Andersen er medforfatter på en forskningsrapport fra Vidensråd for Forebyggelse om supermotionisters sundhed.

Amatørmotionister, der træner mindst 10 timer om ugen, kan ligesom de professionelle få et såkaldt sportshjerte, der er kendetegnet ved forstørrede hjertekamre og en tykkere hjertevæg end normalt, fremgår det i rapporten.

I grafen herunder kan de se, hvilke idrætsgrene der oftest får hjertet til at vokse:  

sportshjerter sport idræt udholdenhed maraton supermotionist cykelløb triatlon

Sportshjertet er karakteriseret af, at alle fire hjertekamre er forstørrede og hjertemuskelvæggen er lidt tykkere end normalt. Som du kan se i grafen er der forskel på forekomsten sportshjerter indenfor forskellige sportsgrene. (Graf: Vidensråd for Forebyggelse) 

 

Udholdenhedstræning giver sportshjerter

Adskillige timers udholdenhedstræning om ugen medfører, at hjertet vokser og bliver stærkere, fordi det tilpasser sig de udfordringer, det bliver stillet overfor, forklarer Lars Juel Andersen.

Folk, der træner meget, har brug for at få mere ilt ud til musklerne. Ilten bliver bragt ud med det blod, hjertet pumper rundt i kroppen.

Lars Juel Andersen sammenligner hjertet med en blæsebælg:

»Blæsebælgen vokser, når den gennem en længere periode bliver udsat for store træningsmængder. Det betyder, at den kan pumpe mere blod per slag, så musklerne får den ilt, de har brug for,« forklarer Lars Juel Andersen, som i øjeblikket er til OL i Tokyo, hvor han er læge for de danske cykelryttere.

Træningen medfører, at alle fire hjertekamrene bliver større, og at hjertevæggen bliver lidt tykkere end normalt, så blæsebælgen kan pumpe større mængder blod ud til musklerne. 

»Når man stopper med at træne intenst, bliver hjertet igen mindre,« siger Lars Juel Andersen. 

Er det farligt at have sportshjerte?

Sportshjertet bliver beskrevet detaljeret i rapporten, som er baseret på den samlede forskningslitteratur om supermotionisters sundhed. Supermotionister er amatører, der cykler, løber, dyrker triatlon eller anden udholdenhedssport i mindst 10 timer om ugen. 

»Over de seneste 10-15 år har man diskuteret, om man kan få skadelige følgevirkninger af at dyrke så meget motion, at man får et sportshjerte. Man har blandt andet diskuteret, om man kan få arvæv i hjertet, som kan give anledning til farlige forstyrrelser i hjerterytmen,« siger Lars Juel Andersen. 

»Men alt peger i retning af, at et sportshjerte med forstørrede hjertekamre og en lidt tykkere hjertevæg, overordnet set er et sundt hjerte,« tilføjer han. 

hjertet sportshjerte supermotionist træning maraton cykelløb triatlon sport idræt

Et normalt hjerte har en diameter på 55 millimeter fra venstre hovedkammer. I sportshjertet er de fire hjertekamre forstørrede, hjertevæggen er lidt tykkere end normalt, og hjertet er nogle millimeter større - hos cykelryttere kan det være omkring 70 millimeter i diameter, fortæller Lars Juel Andersen: »Det lyder måske ikke af meget, men det betyder en del, fordi der så kan være mere blod i hjertet,« siger han. (Illustration: Vidensråd for Forebyggelse)

Sportshjertet er ikke sygt

Det store sportshjerte bliver nogle gange forvekslet med et sygt, fortykket hjerte, fortæller lægen.

Et fortykket hjerte er ramt af en tilstand, der i den medicinske verden kaldes hypertrofisk kardiomyopati. Tilstanden kan medføre, at hjertet ikke pumper ordentligt. 

»Hvis en cykelrytter bliver indlagt efter et styrt, er det normalt, at vedkommende kommer på hjerteafdelingen og bliver undersøgt. Når lægerne så skanner hjertet, tror de nogle gange, at de finder et usundt hjerte med rytmeforstyrrelser, fordi det er større end normalt,« fortæller Lars Juel Andersen.

»Men det store hjerte er helt normalt for cykelryttere og en forudsætning for, at de kan yde det, de gør. Et usundt, fortykket hjerte pumper dårligt, og hvis hjertet pumper dårligt, kan man slet ikke være cykelrytter,« tilføjer han.

Nye undersøgelser frikender supermotion

Rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse er fra 2014, men er netop udkommet i en opdateret udgave. 

Allerede i den første udgave konkluderede forskerne, at det ikke er farligt at være supermotionist.

Men billedet var mere mudret, da rapporten udkom første gang, end det er i dag: Dengang var der befolkningsundersøgelser, som indikerede, at supermotionister lever kortere, end folk der dyrker moderat motion, fortæller Lars Juel Andersen.

Undersøgelserne var dog forbundet med usikkerhed, fordi de var baseret på data om relativt få supermotionister. Siden der kommet nye, større undersøgelser, som ikke kan genfinde resultatet. 

Det er blandt andet derfor, at Vidensråd for Forebyggelse nu udgiver rapporten i en opdateret udgave. 

»Man kan ikke træne sig til et evigt liv«

Ifølge rapporten er der ikke videnskabelig belæg for, at det er skadeligt at have sportshjerte. 

Men der er heller ikke dokumentation for, at det er sundere at være supermotionist end at træne færre timer om ugen. 

Hvis man i forvejen motionerer meget, er det næppe sådan, at man bliver sundere og sundere, jo mere man træner, påpeger Lars Juel Andersen.  

»Folk, der motionerer, lever længere, end dem der ikke motionerer. Og vi ved, at man bliver sundere af at træne mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler som minimum. Men man kan ikke træne sig til et evigt liv,« siger han og fortsætter: 

»På et tidspunkt flader kurven ud, så man ikke længere får flere leveår ud af at træne mere og mere. Vi ved ikke, hvor meget man præcis skal træne for at nå det optimale niveau. Men det er nok ikke sådan, at man bliver sundere af at træne 20 timer om ugen end af at træne 10.« 

Lidt højere risiko for hjerteflimmer

I forskningslitteraturen er der tegn på, at sportsfolk, der har trænet intensivt i årevis, har lidt højere risiko for at få hjerteflimmer, end folk der træner moderat, fremgår det også af rapporten fra vidensrådet. 

Hjerteflimmer - også kaldet aterieflimren eller forkammerflimren - er forstyrrelser i hjertets rytme. Symptomerne er ofte generende uro i brystkassen, hjertebanken og åndenød. 

Tilstanden kan øge risikoen for blodpropper, men er i langt de fleste tilfælde ufarlig, hvis den behandles, siger Lars Juel Andersen. 

Desuden risikoen for at få hjerteflimmer stadig højere, hvis man er inaktiv og lever et usundt liv, end hvis man træner intensivt i årevis, understreger han.

Pludselig død skyldes ofte uopdaget hjertefejl

Endelig er der meget sjældne eksempler på supermotionister, der - ligesom fodboldspilleren Christian Eriksen - pludseligt falder om med hjertestop for eksempel under et løb. 

Men der er ikke evidens for, at pludselig død har noget med sportshjertet at gøre, og risikoen for at få pludselig hjertestop er højere, hvis man har en inaktiv og usund livsstil, end hvis man er supermotionist.

I langt de fleste tilfælde skyldes hjertestop under sportsudøvelse en uopdaget hjertefejl, som bliver fremprovokeret af det fysiske pres, man befinder sig i, for eksempel under et maratonløb, fremgår det af rapporten.      

»Derfor er det meget vigtigt at lytte til kroppens signaler og gå til lægen for at blive undersøgt, hvis man mærker noget unormalt. Og man bør være ekstra opmærksom, hvis man har familiemedlemmer, der pludselig er faldet om med hjertestop,« siger Lars Juel Andersen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker