Otte typiske skader i en fodboldkamp
Når kommentatorerne erklærer, at en vigtig spiller bliver skadet under en fodboldkamp, kan det være svært at gennemskue, hvad der er for en skade, og hvornår spilleren kan være klar igen. Her får du otte bud fra speciallæge Eilif Larsen.

(Grafik: Tine Johansen)

(Grafik: Tine Johansen)

1) »Hjernerystelse«

Beskrivelse: En hjernerystelse er en overstrækning af nervecellerne i hjernen efter et slag mod kraniet. Dele af hjernens funktioner slår midlertidigt fra. Det kan gøre spilleren bevidstløs, give hovedpine, kvalme og/eller hukommelsestab.

Skaden: Alvorlig skade, som sjældent forekommer til træning, men ganske ofte i kampe. Rammer som regel forsvarsspillere og angribere i hovedstødsdueller.

Konsekvensen: Hvis spilleren har været bevidstløs, tages han ud af kampen, uanset hvordan han reagerer ved undersøgelsen på banen. Det samme gælder, hvis han ikke ved, hvor eller hvem han er, eller hvis hans øjne ikke reagerer normalt.

Udsigten: Ved bevidstløshed skal spilleren på sygehuset til observation i minimum 6 til 24 timer. Hvile i den første uge for at undgå risiko for følgevirkninger.

2) »Forstuvning«

Beskrivelse: 'Forstuvninger' er en dårlig, men meget anvendt betegnelse for skader på leddene. Ordet siger ikke noget om omfanget af skaden.

Skaden: Skyldes et stræk på eller vrid i ledbånd og ledkapsel. Man skelner mellem mindre forstrækninger på ledbånd og -kapsel, partiel - delvis - overrivning af ledbånd og en total overrivning. Ledbåndslæsioner/forstuvninger er hyppige, formentlig i størrelsesordenen én hver anden eller tredje kamp. Op til 20 procent af alle fodboldskader sker i anklen. Det er én af grundene til, at omtrent halvdelen af alle fodboldspillere taper deres ankler ind som forebyggelse ved træning og kamp.

Konsekvensen: Under en EM-slutrunde vil man behandle de fleste ledbåndsskader i hånd, fod og ankel ved at 'tape' skaden ind.

Udsigten: I EM-sammenhæng korte pauser af få dages varighed undtagen i meget alvorlige tilfælde, hvor generne kan mærkes i månedsvis bagefter.

3) »Fibersprængning«

Beskrivelse: Fibre er små 'tråde', der udgør en muskel og gør den i stand til at trække sig sammen og udvide sig under bevægelse.

Skaden: Én af de hyppigste fodboldskader. Den opstår tit i baglåret, men kommer også i læggen og forlåret. Den kan være enten en lille forstrækning af fibrene, uden at muskelfibrene bliver revet over, eller den kan være partiel - delvis - men ikke total overrivning af en sene eller en muskel. En sjælden gang imellem bliver musklen revet helt over. Fibersprængninger udgør omkring 15 procent af alle fodboldskader.

Konsekvensen: Ved forstrækning eller partiel fibersprængning kan musklen stadig bruges, men det gør ondt. Ved total sprængning kan man ikke længere bruge musklen.

Udsigten: Forstrækninger kræver ofte pause i 3-6 uger, afhængig af graden. Partielle eller totale overrivninger kræver pause, ofte mere end 12 uger.

4) »Menisken«

Beskrivelse: Menisker er støddæmpere i knæet, der består af to bindevævsskiver. De tager en del af belastningen fra knoglerne under gang og løb. Meniskerne giver også stabilitet i knæet.

Skaden: Meniskskader opstår typisk ved et vrid i knæet, mens det er bøjet.

Konsekvensen: Afhængig af skadetypen kan man spille videre, eller det kan kræve en kikkertundersøgelse og hurtig operation.

Udsigten: Det hyppigste er, at spilleren kan vente med operation til et passende tidspunkt. Låser knæet, kræver det dog hurtig behandling.

5) »Ledbånd«

Beskrivelse: Ledbåndene sidder på ydersiden og indersiden af for eksempel knæ og ankler. De består i sig selv af en række små ledbånd. Hvis man får et hårdt slag på ydersiden af knæet, vil det inderste ledbånd blive strakt ud og ødelagt helt eller delvist.

Skaden: En skade på det indvendige ledbånd er én af de hyppigste skader i fodbold. De opstår tit i en tackling med foden. Indvendige ledbåndsskader forekommer i gennemsnit 1,5-2 gange om året i en fodboldtrup på 25 spillere.

Konsekvensen: Som regel bliver ledbåndet kun delvist revet over, men det kræver alligevel pause og indbinding.

Udsigten: Pause 6-12 uger afhængig af graden af læsion på ledbåndet.

6) »Trælår«

Beskrivelse: Trælår opstår, når en spiller får et hårdt slag på låret, for eksempel et spark eller et tryk fra en modspillers knæ. Menneskets ben har på ydersiden næsten intet fedtvæv til at afbøde slag, og derfor vil slaget ofte ramme helt ind til knoglen og gøre området meget ømt.

Skaden: Slaget ødelægger blodkarene i musklen. Det sker forholdsvis tit. Omkring hver tiende fodboldskade er et trælår.

Konsekvensen: Låret hæver på grund af blod- og væskeansamling. Hævelsen vil typisk vare et par dage.

Udsigten: Et trælår vil kun i sjældne tilfælde medføre længerevarende pauser, men afhængig af, hvor slaget har ramt og hvor slem blødningen er, kan der gå en uge eller mere, før spilleren er helt klar igen.

7) »Korsbåndet«

Beskrivelse: Knæet har et forreste og bageste korsbånd, som er med til at holde knæet stabilt. Hvis det forreste korsbånd bliver revet over, kan skinnebenet skride fremad i forhold til lårbenet. Der skal større uheld i for eksempel trafikken til for at ødelægge det bageste korsbånd.

Skaden: Skaden i det forreste korsbånd opstår ved, at knæet bliver drejet, samtidig med at underbenet og foden bliver presset udad. Tit er det, fordi foden har siddet fast i jorden, og lige så tit kan man høre et knæk. Knæet hæver inden for første døgn. Korsbåndsskader forekommer gennemsnitligt én gang om året i en fodboldtrup på 25 spillere. Knæskader tegner sig generelt for op til 20 procent af alle skader.

Konsekvensen: Kræver straks spilstop og senere operation.

Udsigten: Efter operation går der op til et halvt år, før spilleren kan genoptage fodboldtræningen.

8) »Fodrodsknoglen«

Beskrivelse: Fodrodsknoglerne forbinder anklen med foden.

Skaden: Fodrodsknoglerne kan brække, hvis en modspiller træder direkte på foden, eller hvis man lander skævt efter et spring. En kombination af træthed og hårde baner øger risikoen.

Konsekvensen: Kræver altid pause og behandling.

Udsigten: Pausens længde afhænger af typen af brud, men den er sjældent på under seks uger. Visse brud har et trægt helingsforløb på mange måneder.

Kilder: Til fodboldfagligt indhold: Eilif Larsen, dr. med., speciallæge i ortopædisk kirurgi, læge for superligaklubben Brøndby IF samt Den Kongelige Danske Ballet. Til enkelte, overordnede beskrivelser: Netdoktor.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk