Ordblinde har dårligere hukommelse
Ny forskning viser, at ordblinde ud over læse- og skrivevanskeligheder har en svækket arbejdshukommelse, som påvirker evnen til at huske ord.

Ordblinde har mindre aktivitet end andre i den del af hjernen, som har forbindelse til arbejdshukommelsen, viser norsk forskning. Træning kan måske hjælpe. (Foto: Colourbox)

Ordblinde har mindre aktivitet end andre i den del af hjernen, som har forbindelse til arbejdshukommelsen, viser norsk forskning. Træning kan måske hjælpe. (Foto: Colourbox)

Forskere fra Universitetet i Bergen (UiB) har for første gang skannet ordblinde børns hjerner, mens de løste opgaver, som krævede brug af arbejdshukommelsen.

Målet var at se, hvilke områder der er forbundet med en svækket arbejdshukommelse.

Arbejdshukommelsen tilhører den del af hukommelsen, som er forbundet med midlertidig lagring og bearbejdelse af information. Den bruges blandt andet til at huske enkeltord, når man læser og forstår en sætning.

»Hjernescanningen viser, at ordblinde ud over læse- og skrivevanskeligheder også har en svækket arbejdshukommelse,« siger psykolog Harald Beneventi fra UiB.

Beneventi har kortlagt ordblindes hjerner som en del af sin ph.d.-afhandling og har arbejdet på projektet siden 2003.

Skannede 13-åriges hjerner

Fakta

VIDSTE DU

Disposition for ordblindhed er arveligt.

Arbejdshukommelsen består af to undersystemer, som gemmer sproglig information fra lyd og tekst samt visuel information. Derudover består det af en overordnet kontrolmekanisme, som bearbejder denne information.

I forsøgene blev hjernerne hos en gruppe ordblinde 13-årige scannet, ligesom en kontrolgruppe i samme alder fra blev det. Scanningerne blev foretaget, mens de løste arbejdshukommelsesopgaver af varierende sværhedsgrad.

Blandt andet blev eleverne præsenteret for en række bogstaver, som de senere skulle genkende eller huske rækkefølgen på. Andre opgaver gik ud på at lytte til og identificere bestemte lyde i navnene på hverdagsobjekter, som blev præsenteret, og samtidig huske dem.

Opgaverne udfordrede både lagringen af midlertidig information og kontrolmekanismen, som bearbejder denne information.

»Undersøgelsen viste, at kontrolgruppen havde højere aktivitet end de ordblinde i de områder af hjernen, som man mener er vigtige for kontrollen af information i arbejdshukommelsen,« fortæller Harald Beneventi.

Kan få kliniske konsekvenser

De røde felter viser de områder i hjernen, der har med arbejdshukommelsen at gøre. (Foto: UiB)

Beneventi mener, at viden om, hvordan ordblindes hjerner aktiveres, kan få kliniske konsekvenser.

»Hvis vi erkender, at ordblinde ud over læse- og skrivevanskeligheder også har svækket arbejdshukommelse, vil vi kunne lave tilbud, som minimerer belastningen af arbejdshukommelsen, ligesom vi vil kunne tilbyde arbejdshukommelsestræning på samme måde, som vi tilbyder læse- og skrivetræning,« siger han.

Ifølge Harald Beneventi findes der en del studier, som viser, at det er muligt at påvirke arbejdshukommelseskapaciteten med træning, blandt andet hos børn med ADHD.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk