Opsang til forældre: Tjek jeres børn for lus!
Skolerne er startet igen, og lusenes højsæson er dermed officielt skudt i gang. Husker du at tjekke ungernes hovedbund – og stoler du på, at de andre forældre også gør det?

Tjek ungerne for lus en gang om ugen - sådan lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen. Men 82% af forældrene følger ikke retningslinjerne. (Foto: Shutterstock)

Tjek ungerne for lus en gang om ugen - sådan lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen. Men 82% af forældrene følger ikke retningslinjerne. (Foto: Shutterstock)

Lus – de små blodsugende parasitter, som kribler og krabler i vores hovedbund – lever en kongetilværelse for tiden. Børnene i den skolepligtige alder er tilbage på skolebænken, og der skal ikke mere end et kram eller et læn ind mod hinanden til, før lusene lystigt kravler videre fra én vært til den næste.

Som du sikkert er fuldt klar over, hvis du selv er forælder, er skolestartstiden uden sammenligning lusenes favorittid, og det går især udover de 3-10-årige børn. Men hvorfor er lus egentlig stadig sådan et stort problem? Er alle de andre forældre simpelthen for dårlige til at få tjekket deres børn? Og kan det så egentlig ikke være lige meget, at man gør det selv?

For to år siden søsatte biolog, ph.d. og luseekspert Kim Søholt Larsen fra firmaet KSL Consulting sammen med et internationalt forskerhold en større undersøgelse om lus. Resultaterne var på nogle punkter nedslående:

»Det er nogle ærgerlige tendenser, vi ser. Tallene tyder på, at forældrene glemmer at tjekke for lus, og så mistror de i øvrigt hinanden for ikke at tage problemet seriøst nok,« siger Kim Søholt Larsen, som tidligere har arbejdet for Statens Skadedyrlaboratorium.

Forældrene er ikke gode nok til at tjekke

Oprindeligt var målet for undersøgelsen ’What are the costs of headlice to the society?’ at finde ud af, hvor mange penge lus koster samfundet. Det kan du læse om i artiklen ’Hvor mange penge suger lus ud af samfundet?’

Fakta

HVAD ER LUS?
Sugelus (Anoplura) er blodsugende snyltere på forskellige pattedyr. Hver enkelt luseart har tilpasset sig et bestemt ’værtsdyr’ og kan kun leve på det.

Lus, der har tilpasset sig et livKilde: ’Vejledning om hovedlus’ (AU og Sundhedsstyrelsen)

På grund af meget få besvarelser har forskerne dog ikke turde konkludere så hårdt på resultaterne. Det skal derfor siges, at ’tendenserne’, som fremgår af undersøgelsen og fremlægges her, netop kun er tendenser.

Både Kim Søholt Larsen og seniorforsker Karl-Martin Vagn Jensen fra Institut for Agroøkologi - Entomologi og Plantepatologi, Aarhus Universitet kan dog fra deres mangeårige arbejde med luseproblemer genkende undersøgelsens umiddelbare resultater:

At forældrene simpelthen ikke er gode nok til at få tjekket deres børn for lus. Begge eksperter såvel som de fleste lærere, pædagoger og sundhedsplejersker i undersøgelsen er dog enige om, at det ér op til forældrene at få tjekket deres børn for de små hovedbunds-vampyrer.

»En væsentlig del af årsagen til, at vi stadig har så mange lus, er, at mange simpelthen ikke får tjekket for det derhjemme. Det ér vigtigt, at skoler, SFO’er osv. gør sig store anstrengelser for at informere, men det må altså i sidste ende være forældrenes opgave at komme af med det,« siger Karl-Martin Vagn Jensen, som selv har arbejdet 30 år ved Skadedyrlaboratoriet og i en periode også sammen med Kim Søholt Larsen. Han var dog ikke selv en del af studiet.

LÆS OGSÅ: Kæmning for lus virker kun, hvis naboen også gør det

82 % følger ikke retningslinjer

Her ses en del af undersøgelsens resultater. (Ill.: Kim Søholt Larsen)

Forskerne udformede tre spørgeskemaundersøgelser, der blev gennemført i foråret 2011 og omfattede skoler, børnehaver, SFO’er, sundhedsplejersker og danske familier fordelt over hele landet.

Konklusionerne, der her drages frem, er baseret på den af undersøgelserne, hvor 47 familier med børn i alderen 3-10 år deltog:

  • Blandt disse familier var der 61 procent, der på et tidspunkt havde haft lus i familien.
     
  • 93 procent tog det meget eller rimelig seriøst, hvis deres barn har lus.
     
  • Halvdelen af familierne gav besked til omgangskredsen, hver gang der var lus i familien. Det var ligeledes halvdelen, der tjekkede deres børn for lus, hvis de var blevet opfordret til det af skole, børnehave eller SFO.
     
  • 18 procent af forældrene tjekkede deres barn for lus en gang om ugen, som det anbefales.
     
  • Til spørgsmålet, om forældrene mente, at andre end dem selv burde tage mere ansvar for problemer med lus, var svarmulighederne: ingen andre, Sundhedsstyrelsen, sundhedsplejen, skole, børnehave, SFO eller andre forældre. Til det svarede 58 procent af forældrene, at det burde andre forældre gøre, 34 procent svarede ingen andre, og 20 procent mente, at de resterende parter burde tage mere ansvar.

Tættekammen skal have fast plads

Forældrene påstår altså, at de tager det meget alvorligt, når deres børn har lus – men alligevel følger mange af dem ikke Sundhedsstyrelsens retningslinjer: At tjekke for lus en gang om ugen, informere omgangskredsen, hvis ungerne har lus, og at tjekke ekstra jævnligt, hvis der er lus i omgangskredsen.

Samtidig er der ifølge undersøgelsens resultater en stor andel af forældrene, som mener, at de andre forældre bør tage mere ansvar, når det kommer til luseproblemer. Men hvis alle peger fingre af hinanden, kommer vi jo aldrig af med lusene – så hvad gør vi så?

Kim Søholt Larsen mener, at løsningen på problemet ligger i, at lusetjek bliver en del af helt almindelig børnehygiejne på linje med bad og tandbørstning, og at forældrene finder en fast plads til lusekammen derhjemme.

Der sker ikke noget som helst ved at have hovedlus en gang om året. Men derfor klør det stadig helt vildt, det er ubehageligt, og der er en risiko for, at man kan få betændelse i sårene. Det er klart, at man ikke skal have parasitter på sig, hvis man kan undgå det.

Karl-Martin Jensen

»For 50 år siden var det heller ikke normalt at børste tænder to gange om dagen. For mig at se, handler det om et normskifte. Tættekammen skal simpelthen have en fast plads derhjemme, hvor den ligger, så man bliver husket på det.«

Vi kommer aldrig af med lusene

Karl-Martin Vagn Jensen er enig i, at lusekammen skal ligge et synligt sted, hvor den minder folk om det hensigtsmæssige i at få tjekket ungernes hovedbund en gang imellem. Han mener dog ikke, at der er en reel chance for, at vi nogensinde kommer helt af med luseplagen.

»Der er så mange andre vigtige ting i livet end lus, som for eksempel sund mad og tandpleje. Det er vigtigt, at man minder folk om, at nu er det tid til at være ekstra opmærksomme, men man kan aldrig nogensinde stille alle danske børn op på en række og sige: ’Så, nu kommer vi af med det her én gang for alle'.«

Det skulle da lige være, hvis vi levede i DDR – og selv da skulle alle børnene kæmmes i 14 dage i træk for at det gav mening, tilføjer Karl-Martin Vagn Jensen skælmsk.

Hvordan ser hovedlus og deres æg ud?

Hovedlus er små, flade, aflangt ovale insekter. De voksne hovedlus er 2-3 mm lange; hunnerne er større end hannerne. De nyklækkede lus er kun 0,5-1 mm. Lus har tre par ben forrest på kroppen, de har ikke vinger, og de kan hverken flyve eller hoppe.

På hovedet har de et par antenner, små øjne og munddele, der er bygget til at bide og suge blod med. Hvert ben ender i en klo, der er specialiseret til at gribe om et hårstrå. Lusenes farve kan variere fra nærmest gennemsigtig gråhvid til meget mørk. Denne variation skyldes, at lusene kan forekomme mere mørke, lige efter de har suget blod.

Luseæg er ca. 0,8 mm lange og sidder på en ’stilk’, der er kittet fast til hårene helt nede ved hovedbunden. På toppen af ægget findes et lille ’låg’, som lusen skubber af, når den er færdigudviklet. Nylagte levende æg sidder helt nede ved hårbunden, hvor de er svære at få øje på. Tomme, klækkede æg sidder længere ude på hårstrået og er hvidlige, mens mørkfarvede æg typisk indeholder døde lusefostre. Efter klækning bliver de tomme æggeskaller siddende på hårstråene og vokser ud med håret.

Kilde: ’Vejledning om hovedlus’ (AU og Sundhedsstyrelsen)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk