Det er et kapløb mod tiden, når Ditte ser en slags flimrende sitrende zigzag-figur i sit synsfelt. Det er et signal om, at migrænen kommer i en galoperende fart, og inden for en halv time får hun voldsom kvalme og jagende smerter i højre side af hovedet og nakken.
»Jeg skal hjem med en taxa i en fart, trække gardinerne for, tage en sovemaske på og forsøge at sove det væk,« beskriver Ditte, som i denne uges udgave af Brainstorm fortæller om sine migræneanfald.
Selvom Ditte kun rammes én til to gange om året af migræne, tager hun det alvorligt, når hun kan mærke, at der er et anfald på vej - og det er godt, mener Jes Olesen, som er professor på Københavns Universitet, overlæge og grundlægger af Dansk Hovedpinecenter.
Han oplever, at mange migrænepatienter holder sygdommen for sig selv og undlader at opsøge læge.
»I skal ikke være generte for at presse jer på. Det er helt legitimt. I har en sygdom, som er meget ubehagelig og har store sociale konsekvenser. I har ret til at få en ordentlig behandling,« lyder opfordringen fra professoren.
Selvom migrænes ry er blevet forbedret i nyere tid, lider migræne stadig en stigmatiseret tilværelse i Danmark, fortæller Jes Olesen. Hør hvorfor i denne uges udgave af Brainstorm:
Forbandet ondt og søsyg
'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen
I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.
I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.
Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
De fleste har oplevet at få spændinger i nakken, der fører til en trykkende fornemmelse i panden og en ømhed ved øjnene og i tindingerne. Det kaldes spændingshovedpine, som er den mest udbredte form for hovedpine, og som er én af de tre primære hovedpiner, som også tæller Hortons hovedpine og migræne.
Videnskab.dk's hjernepodcast, Brainstorm, har valgt at lave en miniserie om de tre primære hovedpiner, og dette kapitel sætter fokus på migræne.
Migræne spænder bredt, fra at være en svært invaliderende lidelse til lettere tilfælde. Man siger derfor, at næsten 600.000 danskere inden for det seneste år har haft mindst ét migræneanfald, fortæller Jes Olesen.
Migræne giver voldsommere smerte end spændingshovedpine. Den helt store forskel på de to er symptomerne, som kan ledsage smerterne, hvis man lider af den variant af sygdommen, der kaldes migræne med aura (synsforstyrrelser).
Ledsagesymptomerne kan være kvalme, opkastning eller overfølsomhed overfor lys, lyd og lugte, forklarer Jes Olesen og tilføjer:
»Jeg plejer at sige, at migræne er ligesom at have forbandet ondt og så være søsyg samtidig.«
Den mystiske sorte kasse
Migræne har i mange år været forbundet med en vis mystik, for man kan ikke finde sygdommen ved hjælp af klassiske medicinske metoder.
»Hvis folk med migræne dør, og man snitter dem i stumper og stykker, så kan man ikke se, at der er noget galt nogle steder. Hvis man tager blodprøver fra patienter, så er blodprøverne helt normale,« forklarer Jes Olesen.
I denne uges Brainstorm-episode kan du høre om, hvad der sker i hjernen under et migræneanfald, og hvorfor sygdommen tidligere har været en såkaldt ‘black box’, som det er lykkedes forskere som Jes Olesen at åbne.