Opfindsomt dansk forsøg kan bane vejen for bedre slange-modgift
Forskerne har været på 'fisketur' efter det rette antistof. De fik bid, og måske kan det føre til, at slangemodgift kan produceres langt mere effektivt.
monokel kobra slange gift

Studiet har indtil videre fokuseret på monokel-kobraens simple gift. (Foto: Shutterstock)

Studiet har indtil videre fokuseret på monokel-kobraens simple gift. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Resultater fra forsøg med dyr og celler kan ikke uden videre overføres til menneskets verden. Dyre- og laboratorieforsøg egner sig bedst til at opstille hypoteser, som
skal testes i andre typer forsøg, før man kan tale om evidens.

Mere i artiklen: Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker?

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Mere: 

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Bemærk, at forskernes forsøg er foretaget i laboratoriet og på mus. Der er derfor stadig et stykke vej, før det eventuelt viser sig at kunne blive til medicin og redde menneskeliv.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver svag evidens

Læs mere

Bid fra giftige krybdyr er sjældent et stort problem for os nordboere, og hvis vi endelig ser en hugorm, er den sky slange ofte i gang med at sno sig væk.

Men så heldige er folk i mere tropiske egne ikke, og WHO anser død ved de giftige dyr for at være et alvorligt sundhedsproblem i blandt andet Afrika og Asien.

Ét af dilemmaerne med slangebid er, at modgift hverken er særlig tilgængelig eller uden negative bivirkninger.

Derfor søger mange at udvikle teknologien bag, og på den vej har et forskerteam anført af danske kræfter nu taget endnu et skridt fremad, viser de i et nyt studie.

Line Ledsgaard Jensen og hendes team har fundet en måde at optimere modgift på, hvilket potentielt både kan øge chancen for overlevelse samt gøre modgift mere tilgængeligt og med færre bivirkninger.

Modgift ‘dyrkes’ normalt i dyr, men kan have bivirkninger

For at forstå den nye metode skal vi dog først have indblik i, hvordan man plejer at producere modgift.

Når gift fra for eksempel monokel-kobraen (Naja kaouthia) trænger ind i et dyr, prøver kroppen at bekæmpe det med relevante antistoffer, ligesom med andre sygdomme.

»Ulemperne ved nuværende modgift er, at man laver det ved at sprøjte gift ind i dyr og venter på, at deres immunforsvar udvikler antistoffer,« forklarer Line Ledsgaard Jensen, nyslået ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet og hovedforfatter til den videnskabelige artikel.

Antistofferne fra det forgiftede dyr kan så bruges som modgift til mennesker, da man ved, at de kan bekæmpe giften. Men dyrets antistoffer er ikke menneskelige og kan derfor opfattes som fremmedlegemer af et forgiftet menneskes eget immunforsvar.

Når man udvinder modgift fra dyr, er det desuden ikke alle antistofferne, der er relevante for gift-bekæmpelse, da forholdene ikke kan kontrolleres helt, og hvert irrelevant antistof øger risikoen for bivirkninger.

Da denne type produktion af modgift ovenikøbet er svær at opskalere, har Line Ledsgaard Jensen og hendes hold haft god grund til at prøve at komme på noget helt nyt:

»Tidligere lavede man også insulin i dyr, indtil man fandt ud af at producere den in vitro (under laboratorieforhold uden for en levende organisme, red.).«

»Det er samme princip, vi prøver at udnytte her, ved at gå fra modgiftsproduktion i heste til produktion i laboratoriet,« forklarer hun.

slange gift hugtænder modgift

Modgift laves ofte ved at tage gift og sprøjte den i husdyr, der så bliver resistente. (Foto: Shutterstock)

Forskere 'fisker' længe efter det rigtige antistof

I det nye forsøg er det monokel-kobraens gift, forskerne har brugt, da den kun består af én gifttype, så forsøget kan fokusere på at finde det bedste antistof mod det.

Til at finde det rigtige antistof bruger forskerne en teknologi kaldet fag-display, som opstiller et ‘bibliotek’ af forskellige antistoffer, der svømmer rundt som fisk i en sø.

Fakta: Fag-display

Fag-display er en efterligning af det menneskelige immunsystem, hvori forskellige antistoffer flyder rundt på virustypen bakteriofager.

Antistoffer er, i sig selv, kun proteiner, der ikke kan replikere sig selv, så de skal sidde på virussen for at lave flere af dem.

Teknologien blev opfundet af Sir Gregory P. Winter og George P. Smith, der vandt en Nobelpris i Kemi for det i 2018.

Kilde: Nobelprisens hjemmeside

Og som de rene lystfiskere sænker forskerne så kobra-giften ned blandt antistofferne og venter på at ‘få bid’ - altså på, at et antistof binder sig til giften for at bekæmpe den.

De ved så, at dét antistof virker godt mod giften, hvilket afslutter fase 1. Men fisketuren slutter ikke dér.

»Vi isolerer så antistoffet og forsøger at optimere dets effektivitet ved at sammenligne det med dets andre varianter,« fortæller Line Ledsgaard Jensen.

Antistofferne består nemlig af fire proteinkæder, to såkaldte ‘lette’ og to ‘tunge’ kæder.

De tunge kæder har størst effekt på stoffets evne til at binde sig til giften, men forskerne vil også finde de lette kædetyper, der bedst kan hjælpe de tunge med gift-arbejdet.

Derfor laver de et nyt ‘bibliotek’, denne gang med antistoffer med samme tunge kæde som før, men med forskellige lette kæder på. Og så fisker de igen for at finde den bedste kombi.

Metodens resultater indtil videre kun testet på mus

Både efter fundet af det gode antistof og efter optimeringen af det blev den resulterende modgift testet på laboratoriemus.

Og selvom modgiften i første omgang fungerede fint, blev den op til otte gange så effektiv, efter den blev optimeret.

Line Ledsgaard Jensen er derfor begejstret for resultatet, selvom hun påpeger et par ting, man skal huske ved denne type forsøg:

»For det første brugte vi jo en simpel gift, der kun bestod af ét toxin. Mange slangers gift, som den sorte mambas, indeholder forskellige toxiner, der kræver forskellige antistoffer.«

»Derudover var det her jo et musestudie, hvor vi gav forsøgsdyrene en afmålt mængde gift, der normalt ville dræbe dem,« påpeger hun:

»Virkelighedens slanger er knap så flinke og pumper virkelig løs med deres gift, men vi har demonstreret, at optimeringen af antistoffet til modgiften øger chancen for overlevelse.«

modgift in vitro laboratorie slangegift

Med fag-display kan man isolere og dyrke menneske-egnede antistoffer mod gift i stedet for at hente dem fra dyr. (Foto: Line Ledsgaard Jensen)

Nytænkende at bruge fag-display til slangegift

Peter Kristensen, lektor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, har læst studiet igennem for Videnskab.dk og mener, at resultaterne ser fine ud.

»Selve metoden og måden anvendt til forbedring af antistofferne følger standardproceduren for den slags forsøg. De viste resultater virker derfor pålidelige og gennemarbejdede,« forklarer han.

Han påpeger også, at fag-display-teknologien både er vidt kendt og anvendt, blandt andet da den vandt en Nobelpris i 2018. Det har Videnskab.dk skrevet om i artiklen Nobelprisen 2018 i kemi går til enzymforskning og identifikation af antistoffer.

»Men forskernes innovation består i at bruge teknologien på et interessant område, nemlig til at udvikle slange-modgift, der ellers ofte overses sammenlignet med andre sygdomme. Der er forholdsvis få forskningsgrupper i verden, der arbejder på at udvikle humane antistoffer ved hjælp af fag-display-teknikken,« siger Peter Kristensen.

Line Ledsgaard Jensen håber, at udvikling af metoden ikke bare kan føre til bedre modgift uden bivirkninger, men også gøre masseproduktion og adgang til medicinen bedre.

Det nye studie er udgivet i det antistof-fokuserede tidsskrift mAbs.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk