Omskæring af drengebørn: Hvad siger forskningen egentlig?
Forskere er uenige om, hvordan det påvirker helbredet, når små drenge bliver omskåret.
Omskæring penis afstemning lov folketinget

Omskæring af små drenge er et debatteret emne - både etisk og sundhedvidenskabeligt. (Foto: Shutterstock.)

Omskæring af små drenge er et debatteret emne - både etisk og sundhedvidenskabeligt. (Foto: Shutterstock.)

Omskæringsdebatten blusser op i Danmark igen og igen.

I januar 2018 startede en underskriftindsamling til et borgerforslag om indførelsen af en 18 års mindstealder for drengeomskæring uden medicinsk begrundelse.

Siden da er indsamlingen nået op over 50.000 underskrifter, og da forslaget ikke er grundlovsstridigt, er det fremsat og til 1. behandling i Folketinget 23. november.

April 2021: Partier fordømmer pres fra USA og Israel om omskæring

21Søndag fortalte 18. april 2021, at både USA og Israel har lagt pres på den danske regering, for at undgå at Danmark som det første land i verden skulle indføre et forbud mod omskæring af mindreårige. Det skriver dr.dk.

Og i august 2020 skabte omskæring splid mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og en arbejdsgruppe bestående af en række sundhedsfaglige organisationer, der sammen skulle udarbejde et notat om vejledning til rituel omskæring.

Uenigheden om, hvorvidt drengebørn, der skal omskæres, skal i fuld narkose eller have lokalbedøvelse fik dengang samarbejdet til at bryde sammen og flere af de sundhedsfaglige organisationer til at træde ud af arbejdsgruppen i protest, blandt andet med argumentet om, at man ikke kan stå inde for, at omskæringerne udføres med en lokalbedøvelse.

Kilde: DR.dk

I anledning af borgerforslagets store tilslutning genudgav vi tidligere her på Videnskab.dk en af vores artikler om emnet: Omskæring: Hvad skal forhuden egentlig bruges til?

Men siden da er der kommet ny forskning på området, og i anledning af borgerforslaget vil vi her på Videnskab.dk gerne se nærmere på, hvad der findes af tilgængelig videnskab om de helbredsmæssige konsekvenser ved omskæring af drengebørn.

Er det farligt at blive omskåret?

Ifølge Lægeforeningen er drengeomskæring hverken en operation med stor risiko for komplikationer eller store sundhedsfordele.

I 2013 viste et studie (Thorup et al.) udført på Rigshospitalet, at 16 ud af 315 drenge, eller 5,1 procent, udviklede komplikationer 8-15 år efter omskæring.

Ifølge Dan Meyrowitsch, der er lektor i epidemiologi og forskningsleder ved Københavns Universitet, var ingen af komplikationerne alvorlige.

Adjungeret professor og overlæge i epidemiologi ved Statens Serum Institut Morten Frisch fortæller dog, at der er en betydelig øget risiko for at udvikle tilstanden meatus stenose, der er en forsnævring af urinvejsåbningen, efter omskæring.

I hans studie udgivet i 2016 fremgår det, at omskårne drenge under 10 år har en 26 gange større risiko for at udvikle tilstanden, end ikke-omskårne drenge har.

»Her kan man ikke sige, at det bare en gang imellem går galt. Man må ud fra grundige kliniske studier fra blandt andet USA og Iran regne med, at mellem hvert 5. og hvert 20. drengebarn, der bliver omskåret, efterfølgende udvikler urinrørsforsnævring,« sagde Morten Frisch til Videnskab.dk ved studiets udgivelse.

Et emne med to lejre

Adjungeret professor og overlæge i epidemiologi ved Statens Serum Institut Morten Frisch, der er en af medstillerne til det nye borgerforslag og kendt som kritiker af ikke-medicinsk omskæring af børn, har tidligere kritiseret foreningen Circuminfo.dk, der er imod et forbud mod drengeomskæring, for ikke at være objektiv i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad.

En af medstifterne til foreningen Circuminfo.dk er lektor i epidemiologi og forskningsleder ved Københavns Universitet Dan Meyrowitsch, der tidligere er stødt sammen med Morten Frisch i debatten, blandt andet på DR P1 i 2017.

I efteråret 2017 sendte en gruppe på 62 personer, kaldet ‘Sober Minoritetsforskning’, inklusive Dan Meyrowitsch, et klagebrev til en række danske universiteter og organisationer tilknyttet Projekt Sexus, som udtrykte »bekymring« over Morten Frischs involvering i projektet.

Brevet er dog blevet afvist af Aalborg Universitet og Statens Serum Institut.

Derudover fremhæver han, at der kan være mere langsigtede konsekvenser, som kan gå ud over seksuallivet i voksenalderen.

Skader omskæring mænds seksualliv?

I et studie fra 2011 konkluderer Morten Frisch og hans kolleger, at tre gange så mange omskårne mænd som intakte mænd, klager over problemer med at få orgasme.

Studiet konkluderer også, at risikoen for smerter under samleje er otte gange højere for de omskårne mænds kvindelige partnere.

Foreningen Circuminfo.dk, der beskriver sig selv som en kilde til »afbalanceret, videnskabeligt baseret information om rituel omskæring af drenge,« har dog tidligere kritiseret studiet.

»Langt hovedparten af deltagerne angav deres religiøse tilhørsforhold som kristen lutheraner, og det er derfor nærliggende at antage, at de pågældende var omskåret af medicinske årsager, hvilket, man ved, øger risikoen for seksuel dysfunktion,« skriver de på deres hjemmeside.

Morten Frisch tilbageviser kritikken

Morten Frisch fortæller, at hans studie rent faktisk ikke har mange forsøgspersoner, som er blevet omskårne af medicinske årsager:

»De fleste af de mænd, som i vores undersøgelse var blevet omskåret som drenge, var formentlig blevet omskåret på grund af såkaldt forhudsforsnævring, men systematiske studier udført af børnekirurger i England har slået fast, at der blandt mindreårige børn, henvist på grund af mistanke om forhudsforsnævring, i de allerfleste tilfælde ikke er tale om reel forhudsforsnævring, men om fuldkommen almindelig forhudsstramhed, som ikke kræver operation,« siger han.

Morten Frisch henviser blandt andet til en engelsk analyse fra år 2000, hvor det anslås, at blot 0,6 procent af drenge udvikler til tilstanden BXO, der er en hudsygdom, som rammer forhuden eller penishovedet, og som ifølge Morten Frisch er den tilstand, der nødvendiggør omskæring.

»Nu om dage er læger langt mere opmærksomme på vigtigheden af at bevare en normal og sund forhud på en dreng med fysiologisk forhudsstramhed, men tidligere var mange læger ikke særligt opmærksomme på dette. Derfor var de allerfleste af de omskårne deltagere i vores undersøgelse med stor sandsynlighed omskåret på grund af bekymrede forældre, selv om drengene næppe havde operationskrævende forhudsforsnævring,« siger han.

Omskæring penis afstemning lov folketinget

Forhuden beskytter glans på penis, der ellers er et indvendigt organ. (Illustration: Shutterstock)

Morten Frisch: Mange raske, danske børn bliver omskåret

Morten Frisch fremhæver et studie lavet på Rigshospitalet i 2016, der viste, at cirka 5 procent af en fødselsårgang af drenge vil blive henvist til speciallægeundersøgelse på mistanke om et forhudsrelateret problem, men kun en tredjedel af de henviste drenge får behov for et kirurgisk indgreb, og kun en tiendedel af de henviste drenge ender med at få behov for omskæring ifølge Frisch.

Dette betyder, at 199 ud af 200 nyfødte drenge, eller 99,5 procent, kan fylde 18 år med en intakt penis, siger Morten Frisch.

»Men langt flere bliver omskåret, formentlig på grund af en kombination af manglende viden blandt både forældre og læger om den naturlige penisudvikling, hvor forhuden sidder fast til penishovedet hos næsten alle nyfødte, uden at dette har det fjerneste at gøre med behandlingskrævende forhudsforsnævring.«

Ifølge Morten Frisch er omkring 5 procent af etnisk danske mænd omskårne, mens det kun er 0,5 procent, som får behov for omskæring af medicinske grunde inden 18 års-alderen.

Derfor tyder det ifølge Frisch på, at langt størstedelen af voksne danske mænd, der blev omskåret i barndommen, blev omskåret uden tilstedeværelsen af reel operationskrævende sygdom i forhuden.

Så mange bliver omskåret i Danmark

Knap 4000 mænd og drenge bliver omskåret om året i Danmark af medicinske årsager. Det udtaler sundhedsminister Ellen Trane Nørby til DR.dk.

Tal indhentet fra Sundhedsdatastyrelsen af Tjekdet.dk viser, hvor mange det gælder de seneste år:

  • 2015: 3400
  • 2016: 3615
  • 2017: 3833
  • 2018: 1122 (ml. 1. januar-30 april)

Antallet af rituelle omskæringer udført på sygehuse og klinikker i de samme år lyder på:

  • 2015: 2
  • 2016: 229
  • 2017: 650
  • 2018: 271

En del af de rituelle omskæringer bliver dog ikke indberettet til myndighederne og fremgår derfor ikke af statistikken, vurderer Sundhedsstyrelsen og forskere ifølge TjekDet. Stigningen skyldes ifølge styrelsen hovedsageligt, at det fra 2017 blev lovpligtigt at indberette alle omskæringer.

Litteraturgennemgang viser ingen seksuelle problemer hos omskårne

Siden Morten Frisch’ studie fra 2011, der finder en sammenhæng mellem omskæring og nedsat seksualfunktion, og vores artikel her på Videnskab.dk, er der kommet ny forskning om omskæring.

I 2016 udkom der i Danish Medical Journal en litteraturgennemgang af Shabanzadeh et al., som gennemgår 38 studier om omskæring og finder frem til den modsatte konklusion af Morten Frisch’ studie fra 2011.

I forskning er det generelt sådan, at systematiske litteraturgennemgange vejer tungere end enkeltstudier. Og det gælder ifølge Dan Meyrowitsch også i dette tilfælde:

»Studiet viser, at der på tværs af samtlige 38 studier ikke foreligger evidens for en sammenhæng mellem omskæringsstatus og oplevet seksuelle funktionsevner,« vurderer Dan Meyrowisch, der er lektor i epidemiologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Litteraturgennemgang eller enkeltstudie

I en gennemgang finder forskerne frem til al den relevante videnskab indenfor et givent emne ved hjælp af specifikke søgeord.

Når den proces er overstået, begynder de manuelt at læse studierne igennem og sortere i, hvilke studier der har relevans. Det kan lyde som en meget subjektiv procedure, men ifølge Dan Meyrowitsch er det den stærkeste type studie.

»Hvis forskerne har udeladt noget, kan det påpeges af andre forskere, og det svækker studiet, men hvis de har taget det hele med, så står det meget stærkt, og det vil altid vægte tungere end enkeltstudier,« siger han.

Litteraturgennemgang handler om voksne

Morten Frisch kritiserer dog udvalget af artikler i den specifikke litteraturgennemgang af Shabanzadeh et al.

»Det drejer sig om en analyse, hvor 87 procent af de studier, forfatterne har taget med i den samlede kvalitative syntese, ikke vedrører drengeomskæring. Derfor skal arbejdet tages med ekstreme forbehold, når det fremhæves som værende relevant for debatten om drengeomskæring,« siger Morten Frisch.

»Man tager både gamle, syge og unge mennesker, omskåret på grund af helbredsproblemer og af kulturelle grunde, og blander dem sammen. Det giver en stor risiko for at sammenhænge, som forekommer i enkelte grupper, vil blive udvisket. Der er simpelthen for meget støj.«

Morten Frisch har sammen med sin amerikanske forskerkollega og bioetiker Brian D. Earp tidligere kritiseret studiet overfor den videnskabelige redaktion på Ugeskrift for Læger/ Danish Medical Journal, hvor det er udgivet. Den kritik er dog blevet afvist af forfatterne.

Omskæring penis afstemning lov folketinget

I boksene under artiklen kan du se, hvilke relevante studier der, set med forskernes øjne, findes om emnet på nuværende tidspunkt. (Foto: Shutterstock.)

Tre gennemgange af litteraturen

Udover det danske studie af Shabanzadeh et al. fra 2016 er der også udgivet to andre internationale gennemgange af nyere dato: 

  1. Et israelsk af Friedman et al. fra 2016
  2. Et kinesisk af Yang et al. fra 2018

Begge systematiske gennemgange når ifølge Dan Meyrowitsch frem til samme konklusion som det danske.

Men det israelske studie fokuserer på tre afrikanske studier af voksenomskæring, mens det kinesiske kun fokuserer på én type af seksuel dysfunktion, nemlig præmatur ejakulation, eller tidlig sædafgang. Derfor kritiserer Morten Frisch også disse studiers relevans i debatten.

Samtidig advarer han om, at metaanalyser, der er studier, som gennemgår andre studiers resultater, kan give alvorligt misvisende resultater.

»Helt generelt mener jeg, at man skal være på vagt overfor metaanalyser, og dette gælder især, når det drejer sig om kontroversielle forskningsemner, hvor forskeres subjektive vurderinger kan få stor betydning. Det siger næsten sig selv, at metaanalyser og andre systematiske litteraturgennemgange er ekstremt følsomme overfor, hvilke studier forfatterne inkluderer i analysearbejdet,« siger han.

»Som jeg og Brian D. Earp har påpeget i tilfældet med Shabanzadeh et al’s kvalitative synteseartikel, kan man som forsker inkludere så meget støj i sine rådata, at reelle forskelle tenderer til at blive udvisket. Det er for eksempel ikke seriøst at lade, som om studier af seksuelle konsekvenser hos voksne mænd i Afrika, som selv har valgt at blive omskåret, og som udspørges om deres sexliv et par måneder eller få år senere, har nogen som helst relevans for spørgsmålet om seksuelle langtidskonsekvenser af spædbarnsomskæring i Danmark,« siger han.

Dan Meyrowitsch er derimod af den mening, at den her slags litteraturgennemgange er mere sikre end enkeltstudier.

»Systematiske gennemgange bør altid rangere højere end enkeltstudier, fordi de kigger på hele området. En god gennemgang er netop god, hvis den tager det hele med,« siger han.

Forskere uenige om, hvad studier viser

På den ene side har vi altså lektor Dan Meyrowitsch, som vurderer litteraturgennemgangen som et stærkt argument for, at omskæring ikke medfører seksuelle problemer.

Og på den anden side har vi overlæge og adjungeret professor Morten Frisch, som kritiserer studiet. Men han står ikke alene i kritikken.

Efter en snak med formanden for Dansk Pædiatrisk Selskab, Malene Boas, bliver vi sendt videre til Christian Graugaard, der er læge og sexologiprofessor på Klinisk Institut på Aalborg Universitet, og han bakker op om Morten Frischs’ skepsis overfor den danske litteraturgennemgang, hvilket han tidligere har tilkendegivet i en leder i Ugeskrift for læger.

Han fortæller, at vi skal være opmærksomme på, at han selv har blandet sig i debatten flere gange med en stærkt kritisk holdning overfor ikke-medicinsk omskæring.

»Oversigtsartiklen (af Shabanzadeh og medforfattere, red.) er desværre ikke særlig brugbar i debatten om rituel drengeomskæring, eftersom den handler om alle mulige typer omskæring og kun inkluderer 5 studier (ud af i alt 38), som undersøger konsekvenserne af omskæring foretaget i barnealderen. Den leverer derfor ingen evidens for, hvad det betyder for mænds seksuelle funktion at være rituelt omskåret som spæde,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Til gengæld mener han heller ikke, at man kan konkludere noget endegyldigt ud fra Morten Frischs studie:

»Frischs studie er heller ikke konklusivt, men snarere hypotese-genererende. Hans fund må - som han også selv er inde på - følges op af større og mere målrettede (forløbs)studier.«

»Forhudens fysiologi er langt fra klarlagt i detaljer - men at den har seksuelle funktioner er til gengæld et uomtvisteligt empirisk faktum. For at få sikker viden om de sexologiske konsekvenser af at få fjernet forhuden i barnealderen må vi have flere og bedre studier. Både kliniske, epidemiologiske og laboratoriebaserede,« slutter han.

(I boksene under artiklen kan du se, hvilke relevante studier, set med forskernes øjne, der findes om emnet på nuværende tidspunkt.)

Professor: Der er begrænsninger ved begge studier

Styrelsen for patientsikkerhed holder fast i deres vurdering fra 2013, der siger, at de hverken anbefaler omskæring eller et forbud af omskæring.

De anbefaler dog at ringe til Søren Rittig, der er klinisk lærestolsprofessor på Institut for Klinisk Medicin - Børn og Unge på Aarhus Universitet, da vi beder om en faglig vurdering af de omtalte studier.

»Jeg synes, Morten Frischs studie (2011) er vældig omhyggeligt. Statistisk kan man garanteret ikke kritisere det særlig meget,« siger han.

»Man kan ikke afvise, at der er et muligt problem med seksualfunktionen hos de omskårne her, men man kan heller ikke konkludere noget endeligt.«

Han mener, at litteraturgennemgangen af Shabanzadeh et al. er en fin gennemgang, men at der også her er begrænsninger.

»De har anvendt samme kriterier for alle. Et systematisk review, der har gennemgået rigtig meget litteratur, er jo nok noget mere tungtvejende. Selvom det (Frisch-studiet red.) egentlig tyder på et muligt problem, så kan man ikke helt vide, om det nu er sådan i virkeligheden. Men jeg vil heller ikke sige, at man kun skal tro på det her review.«

Søren Rittig er enig i kritikken om, at Frisch' studie ikke skelner mellem religiøs og medicinsk omskæring, men han er også enig i kritikken af, at størstedelen af studierne i Shabanzadehs litteraturgennemgang omhandler voksne mennesker.

»Man kan ikke afvise nogen af de indvendinger, som de hver især kommer med. Studierne har deres begrænsninger hver især, og det kan måske være forklaringen på de forskellige konklusioner.«

Lægeforeningen: Vi ser det primært som et etisk spørgsmål

Ifølge Lægeforeningen er spørgsmålet om omskæring i Danmark hovedsageligt en etisk problemstilling.

»Det er Lægeforeningens opfattelse, at der ikke er klar videnskabelig konsensus om emnet. Der er ikke fuldstændigt klare sundhedsfordele, men der er formentlig heller ikke store risici for komplikationer ved operationen,« siger Lise Møller, der er formand for etisk udvalg i Lægeforeningen.

Lægeforeningen mener derfor, at omskæring uden medicinsk begrundelse på nuværende tidspunkt nærmere er et etisk spørgsmål end et videnskabeligt, forklarer Lise Møller.

»Når du behandler patienter, uanset om der er medicinsk årsag eller ej, skal patienten give sit informerede samtykke. Det står i sundhedsloven. Men da patienten i de her tilfælde er for ung, overgår det samtykke til forældrene,« forklarer hun.

Frygter konsekvenserne af et forbud

Lægeforeningen mener, at det er bedre, hvis patienten selv tager stilling, når han eller hun er blevet myndig, fremfor at forældrene tager beslutningen. Men de vil dog heller ikke anbefale et forbud:

»Vi synes, at det er meget vanskeligt at overskue konsekvenserne af et forbud, og vi frygter, at et forbud vil gøre, at indgrebet kommer til at ske under mere usikre forhold. Derfor vil vi hellere gå dialogens vej. Vi kan blandt andet se, at man i dag omskærer færre i USA end tidligere, og i muslimske kulturer omskærer man også færre eller senere i livet,« siger hun.

Alle forskerne i artiklen her ønsker dog mere forskning, som kan belyse det sundhedsvidenskabelige aspekt af omskæring.

Vi har herunder til slut samlet, hvad to danske forskere vil fremhæve som den mest væsentlige forskning på området indtil videre. Det kan du læse om i boksene nedenfor.

Hvad findes der af forskning? - Ifølge Dan Meyrowitsch

Vi har bedt to forskere, Dan Meyrowitsch, der er medlem af organisationen Circuminfo, som er imod et forbud mod drengeomskæring, og Morten Frisch, der er medstiller af forslaget om en mindstealder for omskæring, om at fremhæve de nyere studier, der nu engang er lavet, og som, de mener, har størst relevans for de sundhedsmæssige konsekvenser og effekter af omskæring.

Først og fremmest fremhæver Dan Meyrowitsch de tre litteraturgennemgange, som vi netop har set på:

Derudover er der også en fjerde gennemgang af australieren Brian Morris, der dog regnes for at være stor fortaler for omskæring, og derfor fortæller Dan Meyrowitsch da også, at man kan diskutere, om man bør medregne hans gennemgang.

Alligevel skriver han i en mail til Videnskab.dk:

»Hvis man sammenfatter hele herligheden, er det således fire systematiske reviews (gennemgange, red.) (Inkl. Morris et al., 2017), som har samme konklusion: Omskæring leder ikke til seksuelle funktionsproblemer, herunder nedsat følsomhed.«

Han fremhæver desuden et randomiseret forsøg fra Uganda, der viser, at omskæring nedsætter risikoen for HIV med 49 procent hos voksne mænd. Studiet er et af de tre afrikanske studier, som WHO benytter til at anbefale omskæring i lande med HIV-epidemier.

Han fremhæver også en systematisk gennemgang lavet af Cochrane i 2009, som konkluderer, at omskæring reducerer den relative risiko for HIV med 38-66 procent over 24 måneder.

Litteraturgennemgang: Omskæring nedsætter partnerens risiko for sygdomme 

I 2017 blev der udgivet en systematisk litteraturgennemgang i tidsskriftet Lancet Global Health med fokus på betydningen af at have en omskåret mand som partner.

Her viser resultaterne ifølge Meyrowitsch, at partneren til en omskåret mand har signifikant nedsat risiko for blandt andet HIV, herpes, HPV og klamydia.

Dan Meyrowitsch bemærker dog, at han ikke vil anvende studierne som argumentation for at lade drengebørn omskære i Danmark.

Men han mener også, det er uacceptabelt at negligere, at der »rent faktisk foreligger tung evidens for, at omskæring reducerer risikoen forblandt andet HIV i højendemiske (høj sygdomsforekomst red.) lande.«

Implikationer ved omskæring ifølge Dan Meyrowitsch

Når det kommer til komplikationer fremhæver han også en række studier:

  • Et amerikansk studie med 315.000 drengebørn viste, at blandt drenge, der omskæres under hospitalsforhold umiddelbart efter fødslen, er risikoen for komplikationer i størrelsesordenen 0,2 procent (Christakis et al., 2000). Svagheden ved studiet er, at drengene ikke blev undersøgt, efter de havde forladt hospitalet.
  • Et studie fra 2013 udført på Rigshospitalet (Thorup et al., 2013) viste, at 5,1 procent (i alt 16 drenge) udviklede komplikationer 8-15 år efter omskæring – dette tal er dog mindre blandt de drenge, der blev omskåret kort efter fødslen, end hos de ældre drenge, ifølge en artikel udgivet i den norske lægeforenings tidsskrift i 2015.  Ingen af de 5,1 procent komplikationer blev kategoriseret som alvorlige, ifølge Meyrowitsch.
  • I studiet fra Rigshospitalet havde børnene en relativ høj alder ved omskæring. Det er ifølge Meyrowitsch velkendt, at risiko for komplikationer ved omskæring øges med stigende alder ved omskæring (Weiss et al., 2010). Ifølge professor Jørgen Thorup var risikoen for komplikationer blandt drenge, som blev omskåret kort efter fødslen, i studiet fra Rigshospitalet som tidligere nævnt lige så lav som i de amerikanske studier (ca. 0,2 procent)
  • Morten Frischs nyeste studie om drengeomskæring (Frisch & Simonsen, 2016) viste, at omskæring øger risikoen for at udvikle forsnævring af urinrørsåbningen (meatus stenose). Det er ifølge Dan Meyrowitsh korrekt, at studiet viser, at omskæring øger den relative risiko for forsnævring af urinrørsåbningen 10-20 gange. Men ud af de 3.375 omskårne drenge, der indgår i studiet, fandt man kun 6 patologiske tilfælde af denne tilstand, skriver han.  Studiet viser således, at den absolutte risiko blandt omskårne drenge for at udvikle en forsnævring af urinrørsåbningen er ca. 0,18 procent. Der er altså tale om ret sjælden sygdom, hvilket efterfølgende er blevet bekræftet af de danske specialister, som reelt modtager patienter med denne sygdom, vurderer Dan Meyrowitsch.
Hvad findes der af forskning? - Ifølge Morten Frisch

Morten Frisch fremhæver to studier af følsomheden på penis. Det første (Sorrells et al, 2007) viser ifølge Frisch, at forhuden er den mest berøringsfølsomme del af penis.

Det bliver ifølge Frisch bekræftet i et nyere studie (Bossio et al. 2016), hvor konklusionen i studiet dog hævder, at der ikke er forskel på følsomheden hos omskårne og ikke-omskårne.

Men datasættet viser, at forhuden er den mest følsomme del af penis ved udsættelse for berøring. Det påpeger Morten Frisch i en kommentar til studiet, der er bragt i det videnskabelige tidsskrift Journal of Urology i 2016. Det samme påpeger hans kollega Brian D. Earp i tidsskriftet Trends in Urology and Men’s Health samme år.

Frisch fremhæver desuden nogle af sine egne studier. Blandt andet en artikel i Journal of Royal Society Medicine i 2015, der konkluderer, at der forefindes en fordoblet risiko for infantil autisme blandt tidligt omskårne drenge.

I 2018 udgiver Frisch og Simonsen desuden en artikel i det videnskabelige tidsskrift The Surgeon, som påviser op til 26 gange forøget risiko for meatus stenose (forsnævring af urinvejsåbningen, red.) - et studie vi også har skrevet om her på Videnskab.dk.

Frisch og Earp har desuden udgivet en kritik af AAP, Det Amerikanske Pædiatriske Akademi, i 2016 i tidsskriftet Global Public Health.

Morten Frisch fremhæver også et nyt, stort iransk studie, der ifølge Frisch viser, at forsnævring af urinvejsåbningen er overordentligt sjældent forekommende blandt intakte drenge, men at denne komplikation optræder hyppigt i forbindelse med spædbarnsomskæring.

Er forhuden det mest følsomme sted på penis?

I Videnskab.dk’s artikel ‘Omskæring: Hvad skal forhuden egentlig bruges til?’ fra 2013 nævner Morten Frisch, at penishovedet danner et nyt, hårdt lag hud efter omskæring, som nedsætter følsomheden.

I 2007 udkom et studie i BJU International, der gennem forsøg med berøring på penis med fibertråd konkluderede, at glansen på en omskåret penis er mindre følsom end glansen på en ikke-omskåret penis.

I et nyere studie fra 2015 har forskere testet omskårne og ikke-omskårne for følsomhed på penis. De målte blandt andet følsomheden i forhold til berøring, smerte og varme.

Her viste målingerne, at forhuden er det mest følsomme område i forhold til berøring. Men forskerne bag studiet konkluderer også, at der overordnet ikke er forskel i følsomhed på penis hos omskårne og ikke-omskårne.

De vurderer også, at konklusionen ikke kan bruges til at sige noget om følsomhed i forbindelse med seksuel ophidselse, og at der kræves yderligere forskning på området.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk