Omhyggeligt, men lille studie: Gluten er ikke usundt for raske

Det er blevet populært at spise glutenfrit blandt folk, der ikke lider af glutenallergi. Nu viser endnu et studie, at der ikke er nogen sundhedsfordele at hente ved sådan en diæt. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
30 august 2019

Hvis du ikke er glutenallergiker, ser der ikke ud til at være nogen usunde effekter af at spise gluten, skriver ScienceAlert. 

Det konkluderer et lille og kort, men meget omhyggeligt studie, der udført af britiske forskere fra University of Sheffield. 

Studiet er lavet på 28 frivillige over to uger, og forskerne har brugt en af de mest solide metoder, der findes på området. 

Der nemlig tale om et - hold nu fast - såkaldt dobbeltblindet randomiseret kontrolleret studie, som er en slags guldstandard indenfor den type test.

LÆS OGSÅ: Forsker: Glutenfri diæt bør kun spises af glutenallergikere

Det er første gang, at man har undersøgt sunde frivillige, der ikke tidligere har vist tegn på glutenallergi, med denne metode, skriver ScienceAlert.

De 28 frivillige blev tilfældigt inddelt i to grupper, og hverken patienter eller forskere vidste, hvem der var i hvilken gruppe - deraf udtrykket dobbeltblindet.

Begge grupper skulle spise helt glutenfrit i to uger. Derudover skulle de spise en dosis mel to gange om dagen, men kun den ene gruppes mel indeholdt gluten - svarende til 14 gram gluten om dagen.

De opfølgende sundhedstests af de 28 frivillige viste ingen tegn på ændringer. Der var heller ingen forskelle på de frivilliges sundhed, selvom den ene gruppe ellers havde fået doseret gluten to gange om dagen.

Ifølge forskerne bag tyder det altså på, at der på kort sigt ikke er nogen sundhedsmæssige fordele ved at følge en glutenfri diæt - med mindre, man altså er glutenallergiker. 

Studiet er publiceret i tidsskriftet Gastroenterology.

LÆS OGSÅ: Hvad er efterhånden sundt at spise? Videnskaben har klarere svar, end du måske tror

LÆS OGSÅ: Forsker: Det er ikke sundt at undgå gluten

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.