Oldtidsmennesker drak mælk, flere tusinde år før de kunne fordøje det
Nyt studie udfordrer gængs hypotese om, at der er en kobling mellem mælkeproduktion og det at være laktose-tolerant.
Nye analyser tyder på, at mælkeforbruget var udbredt i Europa allerede fra omkring 7.000 år f.v.t., men laktosetolerans var ikke almindelig før omkring 1.000 f.v.t. (Foto: Shutterstock)

Nye analyser tyder på, at mælkeforbruget var udbredt i Europa allerede fra omkring 7.000 år f.v.t., men laktosetolerans var ikke almindelig før omkring 1.000 f.v.t. (Foto: Shutterstock)

Nye analyser tyder på, at mælkeforbruget var udbredt i Europa allerede fra omkring 7.000 år f.v.t., men laktosetolerans var ikke almindelig før omkring 1.000 f.v.t. (Foto: Shutterstock)

Mange mennesker i Nordeuropa, dermed også i Danmark, er laktose-tolerante. Det vil sige, at mange af os har evnen til at kunne tåle mælk hele livet.

Det skyldes, at mange nordeuropæere har genvarianten 13910T, som sørger for, at kroppen producerer et enzym, der kan nedbryde mælkens laktose.

Mutationen har spredt sig og er blevet almindelig i befolkningen, fordi den på en eller anden måde har øget vores chance for at overleve. 

Men hvorfor har genvarianten 13910T fået så stor gennemslagskraft blandt os her i Nordeuropa, mens mange voksne mennesker i eksempelvis Asien stadig er intolerante over for mælk?

Ja, det spørgsmål har forskerne længe forsøgt at finde svaret på.

Laktose-intolerans

Mange kan ikke fordøje (dvs. nedbryde) mælkesukker i tarmen, da de mangler enzymet laktase. Dette kaldes laktoseintolerans.

Laktoseintolerans er ikke en farlig eller dødelig sygdom, men giver bare ubehag ved indtagelse af større mængder frisk mælk.

Symptomerne er typisk rumlen i maven, luft i maven og vandig diarré.

Laktose-intolerante kan derimod sagtens fordøje bearbejdede mælkeprodukter, for eksempel mælk, ost og yoghurt, hvor laktosen er fjernet.

Behandling fokuserer derfor på at mindske eller fjerne indtag af laktose, f.eks. ved at erstatte laktoseholdige mejeriprodukter med laktosefri mejeriprodukter.

Det er desuden muligt at købe kapsler med enzymet laktase i håndkøb på apoteket.

Kilder: Jesper Thorvald Troelsen og Sundhed.dk

Ifølge et nyt studie, der er blevet publiceret i Nature, kan oldtidsmennesker i Europa være begyndt at indtage mælk fra husdyr, tusinder af år før de faktisk udviklede evnen til at fordøje laktose hele livet. 

Resultaterne giver en ny indsigt i mælkeforbrug og udviklingen af laktosetolerans. For muligvis har mælkeforbruget hos oldtidsmennesker spillet en vigtig rolle i udviklingen af produktionen af ​​laktaseenzymet hos voksne, hvilket gør det muligt at fordøje ​​laktose fra mælk.

»Studiet adresserer, hvorfor der er kommet så høj tendens af laktosetolerans i Europa, især Nordeuropa«, siger Jesper Thorvald Troelsen, der er professor i medicinalbiologi ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.

»Forskerne har samlet potteskår på arkæologiske steder, hvor der stadig her mange tusinder år efter sidder mælkefedtstoffer, efter de muligvis er blevet brugt til ost eller til at opbevare mælk. Og ud fra knogler fra samme områder har de undersøgt oldtidsmenneskernes genetik, for at se om de var laktose-tolerante eller ej,« tilføjer han.

Peger på, at man drak mælk i 4.000 år før at kunne tåle det

Forskerne har analyseret 6.899 animalske fedtrester fra 13.181 potteskår fra 554 arkæologiske steder.

Og analyserne tyder på, at mælkeforbruget var udbredt i Europa allerede fra omkring 7.000 år f.v.t.

Forskerne undersøgte også hyppigheden af ​​den vigtigste laktosetolerans-genvariant blandt eurasiere gennem tiden, baseret på offentliggjorte gamle DNA-data fra 1.786 forhistoriske europæiske og asiatiske individer.

Resultaterne viste, at laktosetolerans ikke var almindelig før omkring 1.000 f.v.t. Det vil sige næsten 4.000 år efter, at den først blev opdaget omkring 4.700-4.600 f.v.t.

Det tyder altså på, at mælkeforbrug i Europa var udbredt, da oldtidsmennesker stadig stort set var laktoseintolerante.

»De er super gode til at lave stimuleringer af udbredelsen af nye gen-varianter i Europa. Den ekspertise har de udnyttet til at undersøge udbredelsen af laktosetolerans gennem tiderne. Det er jeg ret imponeret over,« siger Jesper Thorvald Troelsen, men tilføjer også:

»Problemet med de her metoder er, at man kun har de potteskår, man finder. Selvom det er mange, de har analyseret, er det kun et lille udsnit af kulturer, der levede dengang. Det er et stort studie, de har samlet, hvad der fandtes over hele Europa, men det er tilfældigt, hvad der dukker op.«

Et mysterium, hvorfor laktosetolerans opstod så hurtigt

Trods forbeholdene rejser de nye fund spørgsmålet om, hvorvidt mælkeforbrug er en nøglefaktor for at udvikle evnen til at kunne tolerere laktose.

»Men det finder de ikke,« siger Jesper Thorvald Troelsen.

Konklusionen i studiet er således, at der ingen kobling er mellem de historiske kulturer med mælkeproduktion, og hvor mange i befolkningen der var laktose-tolerante.

»Det er ikke så overraskende for mig, at det hænger sådan sammen. Men ingen har vist det før,« siger Jesper Thorvald Troelsen.

At laktosetolerans er opstået relativt hurtigt, som forskerne også skriver i artiklen, er dog stadig lidt af et mysterie.

»De første individer, de finder, er fra cirka 4.000 år f.v.t. Evolutionært er det ekstremt kort tid. Det mystiske ligger i, hvordan der kan være så meget laktosetolerans, når det ikke er helt åbenlyst, at det er en stor fordel at være laktose-tolerant,« siger Jesper Thorvald Troelsen. 

To teorier kan forklare udviklingen

Til at besvare paradokset kommer forskerne bag studiet med to andre teorier. Nogle, der har været fremme længe ifølge Jesper Thorvald Troelsen:

  1. laktosetolerans er opstået i perioder, hvor der har været hungersnød eller tørke. I hunger- og tørkesituationer har det måske været en fordel at være laktose-tolerant, fordi man havde en ekstra energi- og væskekilde, som laktose-intolerante ikke havde.
  2. Mælk er patogen-fri, det vil sige, at der ingen sygdomsfremkaldende organismer er i mælk. Man har altså haft en kilde til at få væske uden at blive syg. Det var et problem i gamle dage. Men drak man mælk, fik man en patogen-fri væske, så man ikke blev syg.

Så hvad kan vi bruge studiet til?

Resultaterne af studiet kommer ikke nærmere en konklusion, men udfordrer den fremherskende fortælling om, hvordan laktosetolerans-genet udviklede sig.

»Det fortæller noget om den menneskelige evolution. Hvorfor ser vi ud, som vi gør i dag? Hvorfor er der forskelle på os? Man kan sige, at laktosetolerans er en fænotype (se boks, red.), der deler verdens befolkning op i to,« siger han.

Fænotype

Fænotype er et individs fremtoning og/eller egenskaber, såvel synlige (køn, størrelse, hår- og øjenfarve) som fysiologiske (farvesyn, blodtype).

Genotype bestemmer i samspil med miljøet individets egenskaber, den såkaldte fænotype.

Genotypen er individspecifik og uforanderlig gennem hele livet, bortset fra meget sjældne ændringer forårsaget af mutationer, som kun forekommer i enkelte celler.

Kilde: Den Store Danske

»Biologisk set er det lige så interessant at forstå, hvorfor mange er blevet laktose-tolerante, ligesom man er blevet blåøjet. Øjenfarve kan alle relatere til,« forklarer Jesper Thorvald Troelsen.

Han fortæller, at man hidtil har ment, at den genetiske ændring har været drevet af en kulturændring, nemlig at man gik fra jæger/samler-samfund til et landbrugssamfund.

»Man har sagt, at laktosetolerans må have noget at gøre med mælkeproduktion. Mælken var ikke tilgængelig, før man fik husdyr, der producerede mælk, så laktosetolerans måtte hænge sammen med tæmningen af køer, kameler, heste og får,« siger Jesper Thorvald Troelsen.

»Det er det, studiet stiller spørgsmål ved. For er det sandt? Er der en kobling mellem mælkeproduktion og det at være laktose-tolerant?« slutter han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk