Øjnene bruger voldsomt meget energi
Forskere har beregnet, hvor meget energi det koster at have et godt syn - og tallet er overraskende højt. Selvom studiet er udført på fisk, mener forskerne godt, at resultaterne kan overføres til mennesker.

Hvor meget energi bruger man egentlig på at se? Helt op til 15 procent af det samlede energiforbrug, lyder svaret i en ny forskningsartikel. (Foto: Shutterstock)

Hvor meget energi bruger man egentlig på at se? Helt op til 15 procent af det samlede energiforbrug, lyder svaret i en ny forskningsartikel. (Foto: Shutterstock)

Evolutionen har givet os de organer, vi behøver. Men hvis energien og næringen er knap, kan evolutionen også frasortere organer, som ikke er nødvendige.

»Dyr, der har store og veludviklede øjne, bruger dem for at overleve og betaler dyrt for dem,« forklarer forsker i zoologi ved Lunds Universitet Eric Warrant til forskning.no.

Han har sammen med kollegaer fra Lunds Universitet beregnet, hvor meget energi det rent faktisk koster at have et godt syn.

Et godt syn koster op til 15 procent af det totale energiforbrug

Forskerne studerede to varianter af den lille mexicanske fisk Astyanax mexicanus.

Den ene variant har mistet øjnene over tid og bor i grotter, som er mørke og nærringsfattige miljøer. Den anden variant har store øjne og lever i lyse miljøer med større tilgang til mad.

Ved at sammenligne de to varianter af fisken har forskerne beregnet, hvor meget energi synet kræver.

»Vores målinger viser, at fiskens syn kræver imellem 5 og 15 procent af det totale energiforbrug, alt afhængig af fiskens alder,« siger en af forskerne, Damian Moran, i en pressemeddelelse.

Fordi øjne vokser mindre end resten af kroppen, er det de mindste fisk, der bruger 15 procent, og de største fisk, som bruger fem procent af sin energi på at se.

Forskere: Det er overraskende højt

At synet kræver så meget energi, overraskede forskerne:

»Det er en svimlende høj procentdel. I løbet af evolutionen har den ene variant mistet øjnene, hvilket uden tvivl skyldes det store energiforbrug, der bruges for at kunne se. Synet er nemlig ikke så vigtigt, når man bor i en grotte,« forklarer Moran.

Den ene variant af fisken Astyanax mexicanus har mistet øjnene gennem evolutionen. (Foto: Shutterstock)

Gennem evolutionen har organismer udviklet sig på forskellige måder, alt afhængig af hvordan de har tilpasset sig forskellige omgivelser.

En stor hjerne kræver meget energi, derfor har dyr med et avanceret nervesystem haft god tilgang til nærring. Men der er endnu ikke meget forskning inden for nervesystemets energiforbrug.

Mere end bare aktiv selektion

Petter Bøckmann, der forsker ved Naturhistorisk Museum i Norge, synes, at studiet er spændende, da det giver konkrete tal på gevinsten ved at miste et organ.

»Vi ved jo, at organer, som ikke bruges, bliver sorteret fra gennem evolution. Typisk forklares dette med tilfældige mutationer, men i dette tilfælde er det tydeligt, at der har været gevinst ved at sortere et organ fra. Det er mere end bare aktiv selektion,« siger Bøckmann.

I modsætning til forskerne bag studiet, er Bøckmann ikke overrasket over, at synet kræver så meget energi:

»Øjnene i sig selv udløber fra hjernen, og en stor del af hjernen bruges til at danne vores synsindtryk. Og vi mennesker bruger et sted mellem 25 til 30 procent af vores daglige energiindtag på at holde hjernen i gang, så det er ikke overaskende, at en fisk bruger 5 til 15 procent på at se,« forklarer Bøckmann.

Førhen har tallene været ren gætteri

Selvom studiet er foretaget på fisk, mener Bøckmann, at resultaterne også kan være relevante for mennesker:

»Studiet er ekstremt overførbart. Det er første gang, jeg har set nogen sætte tal på, hvad egenskaber koster. Vi har altid vidst, at alle organismer har et energibudget, men ofte har tallene bare været ren gætteri,« siger han.

Forsøgene på fiskene gik blandt andet ud på at måle synsorganernes størrelse og oxygenbehov i relation til resten af fiskens krop. Forsøgene blev også foretaget på yderligere to varianter, der har reduceret syn.

Oversat af Ida Kløvgaard

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk