OCD er en vane, hjernen skal aflære 
Kognitiv adfærdsterapi er førstevalget, når man behandler mennesker med tvangstanker og tvangshandlinger.

Ægte OCD er langt mere kompliceret end en ekstrem ordenssans. (Video: Tjek)

Ægte OCD er langt mere kompliceret end en ekstrem ordenssans. (Video: Tjek)

Kan din ordenssans slet ikke have, hvis en enkelt flise ligger helt skævt i det ellers så sirlige fortov?

Eller føler du en trang til liiige at dobbelttjekke, om du nu har slukket lyset, lukket køleskabet eller husket dine nøgler, inden du tager hjemmefra?

Selvom det minder en smule om det, folk med OCD oplever, så er det langt fra det samme.

Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger, som medfører en voldsom følelse af angst.

Heldigvis findes der behandlingsformer, som kan hjælpe mange af dem, som lever med OCD, og i den nye video på Tjek, Videnskab.dk's YouTube-kanal, ser vi nærmere på kognitiv adfærdsterapi.

Om Tjek

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Kan man behandle OCD?

Når man skal behandle OCD, falder valget først og fremmest på kognitiv adfærdsterapi.

Adfærdsterapi går ud på langsomt og gradvist at trappe den OCD-ramte ud af sine tvangstanker.

OCD er nemlig en vane, som hjernen skal hjælpes med at aflære, indtil den ikke længere kontrollerer personens liv.

Er den OCD-ramtes tvangshandling eksempelvis at vaske hænder, vil man gennem adfærdsterapi sætte mål for patienten, så hun trin for trin nedsætter antallet af gange, hun vasker hænder, og dermed langsomt afvænner hjernen fra den tvangshandling, som er blevet en vane.

Det kognitive aspekt af behandlingsformen går ud på at arbejde med den OCD-ramtes tanker.

For selvom patienten egentlig godt ved, at tvangstankerne er irrationelle, medfører de stadig en angst, som er svær at kontrollere.

Her vil en psykoterapeut hjælpe den OCD-ramte med at finde nye måder at tænke på, så det bliver lettere at overbevise sig selv om, at tankerne er usandsynlige og tager fejl.

God effekt af kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, som har vist sig at være effektiv for mange OCD-ramte.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Men forskerne mangler mere viden om virkningerne og bivirkningerne af behandlingsformen.

Der findes dog allerede studier af kognitiv adfærdsterapi, som har vist en lovende effekt.

Et af dem er et stort studie lavet af OCD klinikken, Børn og Unge Skejby Sygehus, hvor man fulgte 269 børn og unge med OCD over tre år.

For 73 procent af dem viste kognitiv adfærdsterapi sig at være nok til, at de ikke længere opfyldte kravene til en OCD-diagnose.

Det var dog af etiske årsager ikke muligt at have en kontrolgruppe i studiet, og derfor har det blandt andet ikke været muligt at se, hvor meget den positive effekt kan tillægges behandlingen, og hvor meget forbedringen skete af sig selv.

Du kan læse mere om studiet i vores artikel her.

Mere forskning skal føre til skræddersyet behandling

Forskerne arbejder på at få mere nøjagtig viden om effekten af kognitiv adfærdsterapi.

En af dem er Anne Katrine Pagsberg, som er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Hun arbejder på projektet TECTO, som vil undersøge effekten gennem et lodtrækningsforsøg, hvor to grupper over 16 uger modtager henholdsvis kognitiv adfærdsterapi og afspændingsterapi, hvoraf sidstnævnte fungerer som en slags placebo.

Deltagerne vil være under nøje overvågning og bliver blandt andet hjernescannet før og efter for at blive klogere på, hvad der sker i hjernen, når patienterne modtager terapi.

Projektet skal give mere viden om, hvem behandlingsformen virker godt for, og om den for nogle gør mere skade end gavn.

På længere sigt kan projekter som TECTO og anden forskning i kognitiv adfærdsterapi og andre behandlingsformer forhåbentlig bidrage til, at det bliver muligt at skræddersy behandling, så alle OCD-ramte har de bedste chancer for at få styr på eller helt slippe af med deres OCD.

Viden fra forskere og fagfolk 

I videoen øverst i artiklen kan du blive klogere, hvad OCD er, og på kognitiv adfærdsterapi og de indsatser, som skal medføre bedre behandlingsmuligheder for OCD-ramte.

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Anne Katrine Pagsberg, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet
  • Judith Becker Nissen, psykiatrisk overlæge ved Institut for Klinisk Medicin- Børne- og Ungdomspsykiatri på Aarhus Universitet

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker