Nyt værktøj skal forbedre risikovurderingen af psykiatrisk medicin
Færre psykiatriske patienter skal et smut forbi hjertelægen, hvis det står til en række forskere, der har udviklet et nyt værktøj, der gør det muligt for psykiateren selv at vurdere, hvad der skal gøres.

Med det nye værktøj bliver det forhåbentligt mindre nødvendigt at sende psykiatriske patienter forbi en hjerteafdeling for en risikovurdering. (Foto: Colourbox)

Med det nye værktøj bliver det forhåbentligt mindre nødvendigt at sende psykiatriske patienter forbi en hjerteafdeling for en risikovurdering. (Foto: Colourbox)

Patienter i behandling med antidepressiv medicin fik for nogle år siden en bekymring mere at bære rundt på.

Amerikanske sundhedsmyndigheder havde nemlig igangsat en undersøgelse, som endte med at vise, at blandt andet antidepressiva som det dansk producerede Cipramil (i folkemunde bedre kendt som en 'lykkepille') kunne forlænge det såkaldte QT-interval, som kan måles i et hjertekardiogram, og at dette dermed formodes at være forbundet med risiko for arytmi i hjertet.

Rytmeforstyrrelser, også kaldt arytmi, kan i de værste tilfælde lede til hjertestop og død.

Risikoen fik Sundhedsstyrelsen til at ændre anbefalingerne, så patienternes maksimale dosis af det pågældende præparat blev nedsat. Og for at mindske risikoen yderligere har danske kardiologer og psykiatere i fællesskab nu udviklet et 'værktøj', som vil gøre det lettere for læger at vurdere denne risiko og behandle patienterne derefter.

»Hvis man har en mistanke om hjerterytmeforstyrrelser, har lægen hidtil typisk faxet hjertekardiogrammet (EKG'et) over til en kardiolog med henblik på en vurdering - eller også har man sendt patienten til en hjertelæge med henblik på at foretage en samlet kardiologisk vurdering. Problemet har været, at det var svært for psykiateren at afgøre, hvornår en kardiolog skulle involveres, ligesom det var svært for kardiologen at vide, om den psykiatriske patient kunne undvære et givent psykiatrisk lægemiddel,« siger professor i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København ved Rigshospitalet, Anders Fink-Jensen.

Han har arbejdet sammen med de hjertelæger, der oprindelig tog initiativet til at udvikle værktøjet.

»Vores håb er, at vores nye værktøj i form af oversigten over medikamenter og en mere systematisk kontrol med patienterne vil blive brugt internationalt, og at den vil være med til at reducere risikoen verden over, for at psykofarmakologiske lægemidler forårsager de sjældne, men potentielt farlige hjerterytmeforstyrrelser,« siger Steen Pehrson, der som overlæge fra Hjertemedicinsk Afdeling på Rigshospitalet bærer det overordnede ansvar for arbejdet bag den videnskabelige artikel.

En samlet liste over risici ved psykiatrisk medicin

Værktøjet består helt konkret af en fuldstændig liste over risikoen ved alle de lægemidler, der bliver brugt i psykiatrien.

Denne liste kan, ifølge Anders Fink, blive særdeles vigtig for lægerne, når de skal finde det rette lægemiddel til en given patient. 

Fakta

Den amerikanske undersøgelse, som omtales i artiklen, fik Sundhedsstyrelsen til at ændre sine anbefalinger om brugen af Cipramil.

I den videnskabelige artikel kan lægerne også finde en detaljeret opskrift på, hvordan lægerne systematisk kan kontrollere og følge en patient under indkøringen af et nyt lægemiddel – opskriften fortæller lægen, hvad de skal gøre, hvis lægemidlet viser sig at lede til alvorlige hjerterytmeforstyrrelser hos patienten:

  • Enten kan man vælge at nedtrappe dosis
     
  • Eller også kan man ordinere et andet medikament, hvor risikoen for alvorlige hjerterytmeforstyrrelser er mindre

Data fra internationale registre

Det nye værktøj er lavet på baggrund af data fra en række internationale databaser over registrerede lægemidler, blandt andet registre fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og fra den amerikanske Food and Drug Administration (FDA), hvor indberetninger fra læger om medicinbivirkninger indsamles.

Oplysninger om alt fra metadon til angstmedicin, antipsykotiske præparater og lægemidler mod maniodepressiv sygdom er med på listen.

Succes kan måles ved ændringer i ordinering af medicin

Forskerne har flere muligheder for at observere og følge, om de nye værktøjer bliver til en succes:

»Et succeskriterium for vores nye værktøjer kunne være en mindskning af flerstof-behandling med flere såkaldt QT-forlængende lægemidler, som, vi ved, øger risikoen for alvorlig hjertearytmi,« skriver overlæge i kardiologi Steen Pehrson fra Rigshospitalet i en mail til Videnskab.dk og fortsætter:

»Et andet kunne være en ændring i ordinationsmønstret mod lægemidler uden arytmirisiko. Det vil være vanskeligt at måle på antallet af arytmi-dødsfald, da disse formentlig rubriceres meget forskelligt.«

Professor Anders Fink-Jensen påpeger, at patienter med skizofreni og bipolare lidelser i dag lever 20 år kortere tid end resten af befolkningen. Det skyldes blandt andet hjerte-kar-sygdomme, diabetes og misbrug, men også bivirkninger til den psykofarmakologiske behandling, for eksempel overvægt, forhøjet kolesterolmængde i blodet og sukkersyge kan spille ind - udover risikoen for hjerterytmeforstyrrelser.

»I stedet for at sidde og se tingene ske, så vil vi jo gerne gøre noget ved det,« siger Anders Fink-Jensen, som oplever, at hans psykiatriske kollegaer rundt i verden er meget optagede af at udskrive psykofarmaka på den mest hensigtsmæssige måde. Derfor mener han, at der vil være mange, som er interesserede i undersøgelsen.

Det nye forskningsresultat er udgivet i det ansete videnskabelige tidsskrift European Heart Journal.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker